Stadigt flere forældre vælger folkeskolen og dens idealer fra til fordel for en alternativ hjemmeskoling uden pensum, karakterer og målsætninger. ”Vi skal hverken bruge pisk eller gulerod,” siger formand for unschoolerne. Professor er skeptisk.

Af Julie Holst Ramsby, jholstr@ruc.dk

Forestil dig, at du er 10 år, og det er mandag morgen. Du pakker ikke de indbundne skolebøger ned i tasken. Du ligger ikke de velspidsede blyanter og duftende viskelædere ned i penalhuset med navn på. Du spørger i stedet dig selv: Hvad vil jeg gerne lave i dag? Vil jeg i skoven? Vil jeg lære japansk? Vil jeg måske bare spille computer?

For et stigende antal danske børn er det her et karikeret eksempel på, hvordan dagen kan starte – de går nemlig hverken i folkeskole, friskole eller privatskole, og de bliver heller ikke hjemmeundervist ved køkkenbordet. De bliver unschoolede.

En selvdikteret barndom

Forældre, der unschooler deres børn, tror på, at al læring skal være selvstyret, tvangsløs og tage udgangspunkt i barnets naturlige nysgerrighed og interesser. Pensa og karaktersystemer får det til at løbe koldt ned at ryggen på en unschooler, ligesom en stærk afstandstagen fra test-kulturen, der i højere og højere grad præger det danske skolevæsen, er et fællestræk for de alternative hjemmeunderviserer.

”For unschoolere er læring en helt integreret del af livet – det er ligesom bare noget, der sker naturligt og opstår overalt og hele tiden. Man kan egentlig ikke undgå at lære,” siger Morten Holmstrup, der er formand i Foreningen for Fri Læring, der organiserer hjemmeskolende og unschoolende forældre.

Der findes ingen opskrift på, hvordan man ’gør’ det rigtigt ifølge formanden, der også har en titel som cand.pæd. i IT-didaktisk design fra Aarhus Universitet, hvor han gennem sit speciale har forsket i unschooling som den eneste i landet. Dog bliver man nødt til at lægge både gulerod og pisk ned i kateteret, hvis man drømmer om at blive unschooler.

”Når du har brug for at lokke mennesker med belønning eller straf til at gøre noget så grundlæggende og indbygget som at lære nye ting, er det oplagt at se på, om der er noget, der fejler et eller andet sted i tilgangen,” siger formanden, der selv unschooler sine børn.

Undervisningspligt uden undervisning

Men unschooling-filosofien kan godt virke en smule konfliktfyldt, hvis man hiver den danske Grundlov ned fra hylden, for i den står, at børn skal modtage undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse i Aarhus, er skeptisk.

”Unschooling som tilgang til læring kan føre til et væsentligt handicap i forhold til videre uddannelse, men også i forhold til på almindelig vis at kunne begå sig som borger i vores samfund. Det skal være et meget specielt miljø med meget specielle forældre, der gør en enorm indsats, hvis man skal undgå nogle alvorlige huller i barnets viden og kunnen,” siger professoren.

Læs også: Worldschooler: ”Vi havde fået nok af institutioner og cykling i regnvejr”

Og unschooling er da heller ikke for alle, anerkender Morten Holmstrup, men man behøver ikke kulturkanon og diktat for at lære det, man har brug for, siger han. Det kan man sagtens gennem leg og løsning af almindelige hverdagsudfordringer.

”Jeg kender ingen unchoolede børn, der ikke lærer at læse, skrive og regne. Matematik er eksempelvis en del af hverdagen, når barnet skal regne ud, om der er råd til et at købe et spil for de opsparede lommepenge, eller når man går med mor og far ud og køber ind. Engelsk lærer børnene helt vildt meget af online,” fortæller Morten Holmstrup.

”Folkeskolefællesskabet er jo ikke mere kunstigt end det, der foregår i mange andre fællesskaber i vores samfund”
Per Fibæk Laursen, professor ved DPU

Han henviser også til undersøgelser fra USA, der viser, at universiteterne ligefrem rekrutterer de unge, der er hjemmeskolede og unschoolede, da de har en unik grad af modenhed og motivation.

Sociale misfits eller kompetente kammerater?

Men hvad med det sociale? Bliver børnene ikke bare nogle forkælende særlinge, der tror, at solen drejer rundt om dem, når de ikke vokser op med det klassiske børnefælleskab, der findes i en skoleklasse? Det, fortæller Morten Holmstrup, er et spørgsmål han altid får, men han punkterer fordommen lige så hurtigt, som han bliver spurgt ind til den.

”Vi har en tendens til virkelig at undervurdere børns sociale kompetencer. Den måde, som socialisering foregår på i skolesammenhænge, er jo typisk noget med, at man sætter 25-26 børn sammen, som tilfældigvis har samme alder, men ikke nødvendigvis har andet tilfælles. Det er en meget kunstigt situation og ikke det, jeg forstår ved socialisering,” siger formanden og henviser til, at unschooling-børnene leger med og omgås andre børn i deres lokalområder og i sportsklubber ligesom alle andre. Desuden tilbyder foreningen diverse, både faglige og sociale, arrangementer.

”Praktiseret unschooling er ikke lig med tørkloset og ødemark, men noget der bedrives af helt almindelige mennesker”
Morten Holmstrup, formand i Foreningen for Fri Læring

Professor Per Fibæk Laursen holder dog fast i, at det netop er det at være en del af et ikke-selvvalgt fællesskab som i folkeskolen, der skaber nogle af de kompetencer, som vi har brug for i det videre liv.

”Folkeskolefællesskabet er jo ikke mere kunstigt end det, der foregår i mange andre fællesskaber i vores samfund, vi ikke selv har valgt og sammensat – på arbejdspladser, i foreninger og så videre. Selvom overgangen til skolelivet kan være vanskelig, har de fleste børn jo trods alt et ønske om at komme til at høre til og fungere i sådan en længerevarende og mere permanent gruppe af jævnaldrende,” mener professoren.

Kom og se aben

En af udfordringerne, der fører med at bryde med det fastforankrede folkeskoleideal, er netop fordommen om, at man ikke kan give sit barn ’den rigtige’ opvækst med de gode ting, der hører folkeskolen til, hvis man vælger den fra. Det fik Morten Holmstrup for alvor at mærke, da hans familie blev kontaktet af DR-programmet So Fucking Special, der ville lave en udsendelse om deres tilgang til undervisning.

”Så ville de give os karakterer for, hvor fucking special vores familieliv er, ’så alle kan se aben’, som man siger,” griner formanden.

Virkeligheden er dog knap så special endda:

”Praktiseret unschooling er ikke lig med tørkloset og ødemark, men noget der bedrives af helt almindelige mennesker. Alligevel er det er svært at få unschoolerne i tale – det var det selv for mig i forbindelse med min forskning, selvom jeg allerede er en del af fællesskabet. Man ønsker ikke sit privatliv delt som noget, der er helt specielt, anderledes og mærkeligt. Det at unschoole er at gå egne veje på mange måder,” siger formanden.

FAKTA: UNSCHOO-HVAD-FOR-NOGET?

• Hvor?
  Læringsfilosofien unschooling stammer fra den venstreorienterede borgerrettighedsbevægelse og modkultur i 1960/70’ernes USA, hvor den stadig udsættes for en stigende opmærksomhed, der også er at finde i Danmark.
• Hvor mange?
  Der findes ingen dansk statistik over, hvor mange børn der hjemmeskoles herunder unschooles, men ifølge en undersøgelse lavet af Foreningen for Fri Læring hjemmeundervises 349 børn i de 90 ud af 98 kommuner, der gav svar. Der er desuden sket en stigning i hjemmeunderviste børn i Københavns Kommune på næsten 140% fra 2013 til 2017. Foreningens Facebook-gruppe for unshcoolere, Radical Unschooling i Danmark, har 101 medlemmer.
• Hvordan?
  Der er svært at vide, hvor mange børn i Danmark der unschooles, fordi læringsfilosofien ikke så let lader sig definere. Det er mere et paradigme og en måde at anskue læring og livet på end en egentlig metode, og derfor er der mange, der tager de dele af filosofien til sig, som de finder inspiration i og lader andre dele ligge.