Af Ema Seferovic (emasefe@ruc.dk) og Josefine Emilie Fjelstervang (emilief@ruc.dk)

“Den evige kærlighed, det må være den perfekte kærlighed. Men jeg ved ikke om den eksisterer mere”, siger 82-årige Sonja Frøkjær, da vi møder hende til en kop kaffe og en snak om kærlighed.

Billedet i Sonja Frøkjærs hænder forestiller hendes mand, Knud, da han var ung. Hun synes selv, det er et nydeligt billede af ham.

“At elske én, det er stærkt. Det er også meget krævende at elske.”

Det slår Sonja Frøkjær hurtigt fast, da vi spørger hende, hvad kærlighed er. Med en kop kaffe i hånden tager hun os med på en rejse gennem tiden, der starter i hendes ungdom. Helt fra de første forelskelser i teenageårene til den kærlighed der endte med at være den største.

Hun har budt os indenfor i sit hjem på Amager, der er fyldt med minder fra et langt liv. Sonja Frøkjær ved, hvad det ved sige at elske, men hun ved også, hvad det vil sige at miste. Kærligheden er nemlig ikke altid lige så rosenrød, som vi kender den fra underholdningsindustrien. Men kærligheden er heller ikke nem at indkapsle, og så er den forskellig fra menneske til menneske. Det I skal høre er ikke et endegyldigt svar på, hvad kærligheden er, men blot én enkelt persons erfaringer.

Bryg en kop kaffe, læn dig tilbage og lyt med.