26-årige Signe lider af borderline. En psykisk sygdom, som knap 2 procent af danskerne lider af, men som der sjældent er fokus på i offentligheden. Metier mødte Signe til en snak om diagnoser og døden

Af Anne-Marie Dynes Møller, amdm@ruc.dk

Signe har låst sig inde på sine forældres badeværelse. I sin hånd har hun en håndfuld piller. Hun sluger alle pillerne på én gang og skyller dem ned med vand fra hanen. Signe venter på det kolde badeværelsesgulv.

Få minutter efter rejser Signe sig op, og ved et tilfælde får hun øje på sig selv i spejlet. Tankerne farer igennem den unge teenagers hoved. De fleste af dem er grå og tomme, men pludselig går det op for Signe, hvad hun har gang i.

De mørke tanker bliver erstattet af små glimt af alle de ting, som hun vil gå glip af, hvis hendes liv slutter nu. Signe har altid drømt om at blive mor. Hun låser låsen op og ringer efter hjælp.

Et liv med borderline

Tilbage i 2006 vidste den kun 16-årige Signe ikke, hvad det var, som skabte den tunge følelse af tomhed i hendes tanker. Først i 2015, efter flere svære depressioner og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, blev Signe diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsstruktur, bedre kendt som borderline.

»Jeg er slet ikke bange for at dø. Jeg synes døden er forbundet med frihed, fordi der er så meget smerte i livet«

Hos Landsforeningen SIND anslår man, at omkring 60.000 danskere lider af borderline, der typisk er kendetegnet ved svingende humør, impulsivitet og et lavt selvværd. Borderline er den psykiske sygdom i Danmark med den højeste selvmordsrate. 10 procent af dem, der lider af sygdommen, begår selvmord, og 75 procent har eller truer med en selvskadende adfærd.

I dag, 10 år efter selvmordsforsøget, har Signe det godt. På grund af sine destruktive tanker måtte hun droppe sit studie på universitetet for en stund, men nu er hun igen tilbage på skolebænken og læser en kreativ professionsbachelor. Hun har fået styr på sine tanker, hun er glad og lever på mange måder et liv som mange andre unge studerende.

Selvom Signes øjne lyser op, og hendes grin er smittende, rummer Signe dog stadig flere følelser end mange andre. Signes psykiske sygdom gør hende ekstremt sensitiv og opmærksom på sine omgivelser, hvilket er et typisk karaktertræk for personer, der er diagnosticeret ned borderline.

Nogle dage kan de mange tanker og følelser hobe sig op, og derfor kan tanken om døden stadig i dag føles som en befrielse for Signe:

»Jeg er slet ikke bange for at dø. Jeg synes døden er forbundet med frihed, fordi der er så meget smerte i livet. Det er der mange, der synes er meget specielt. Da jeg havde det dårligst, kunne mit liv være så ekstremt hårdt, at jeg slet ikke kunne rumme det. Så på mange måder er jeg måske lidt pessimistisk anlagt nu. Alt er ikke tant og fjas,« siger Signe.

»Jeg har svært ved at fejle«

Det er ikke muligt at fastlægge en enkelt årsag til, hvorfor nogle personer bliver ramt af borderline. Forskere har fundet frem til, at sygdommen blandt andet kan skyldes arvemasse, mindre hjerneskader ved fødslen eller ustabilitet og svigt i barndommen.

Dog er der ingen af de ting, der passer på Signe. Hun er vokset op i en kernefamilie på Sydfyn og har altid haft et tæt forhold til familien. Derimod tror Signe, at det er en lidelse, hun selv har været med til at skabe:

»Min sygdom kommer af noget perfektionisme og nogle ideer, jeg har skabt i mit hoved. Jeg er blevet opdraget til at være meget ordentlig og dygtig. Det har påvirket mig sådan, at jeg har meget svært ved at fejle. Og så bliver nederlagene automatisk meget større, når man allerede lider af en sygdom. I dag har jeg valgt at leve med, at alt ikke kan være perfekt. Det vigtigste er, jeg har det godt,« siger Signe.

Skrøbelighed og sensitivitet

Personer, der lider af borderline, kan under stressede situationer opleve psykoser, mens de under rolige omstændigheder ofte går i et med tapetet. Borderline-patienters humør og selvfølelse kan svinge voldsomt, og det er ofte turbulente følelser, der præger deres tanker, og det kan gøre dem sarte og sensitive.

Signe får psykiske nedbrud, når tingene går for stærkt, og der sker store forandringer i hendes liv. Derfor er hun også meget opmærksom på sine følelser, når hun træffer valg i hverdagen:

»Jeg får det rigtig svært, når trygheden bliver trukket væk under mig. Da jeg var lille, kunne jeg bryde helt sammen, når vi skulle hjem fra sommerferie, fordi jeg blev taget ud af de trygge rammer med familien. Det samme sker i dag, hvis tingene går for stærkt. Jeg bliver i tvivl om, hvem jeg er, og hvad der nu skal ske med mit liv. Derfor ved jeg, at jeg har brug for ekstremt faste rammer,« siger Signe.

“Jeg har valgt ikke at skamme mig!”

Med alderen er Signe blevet mere sikker på sig selv. Derfor har hun også accepteret både sine svage og stærke sider. Da Signe fik sin endelige diagnose i 2015, tog hun et valg om at være åben omkring sin psykiske lidelse:

»Jeg har valgt ikke at skamme mig over min sygdom, men at leve med den. Jeg besluttede mig for, at en diagnose ikke skal definere, hvem jeg er. Du kan ligeså nemt være psykisk syg, som du kan have et dårligt håndled. Det, at man har en svag side, gør ikke automatisk en til et dårligere menneske,« siger Signe.

Selvom borderline er den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark, oplever Signe ofte, at mange ikke er klar til at acceptere hendes sygdom. Hun mener ikke, at samfundet er indrettet til at kunne rumme svaghed:

»Jeg oplever tit, at folk ikke kan forstå, hvorfor jeg ikke bare kan tage mig sammen. Der bliver set lidt ned på sygdomme. Jeg synes, det er rigtig svært at nedbryde tabuet, for vi skal alle sammen helst være perfekte i alle aspekter i livet. Det er altid det enkelte individ, der er uperfekt og skal tilpasse sig den verden, vi lever i. Hvorfor kan vi ikke gøre det den anden vej rundt?«

 Signe ønsker ikke sit efternavn opgivet i artiklen af hensyn til kommende arbejdsgivere og fremtidige jobmuligheder. Metier er bekendt med hendes fulde navn.

Fakta: Hvad er borderline?

• Landsforeningen SIND anslår, at ca. 60.000 danskere har borderline. Nogle personer har voldsomme symptomer, der kræver behandling, mens andre har milde symptomer og kan leve et nogenlunde normalt liv
• Borderline er en sindslidelse, der medfører forstyrrelser og forandringer i personlighedsstruktur og adfærd. Personer med borderline har tendens til at reagere voldsomt i særligt følelsesladede situationer
• tre gange så mange kvinde som mænd lider af borderline
• Undersøgelser viser, at 70 procent af personer diagnosticeret med borderline har været udsat for traumer i barndom, som eksempelvis dødsfald eller seksuelle overgreb

 

Kilde: Landsforeningen SIND