Ifølge tal fra Danmark Statistik er antallet af studerende på videregående uddannelser steget med 30% mellem 2012 0g 2016. Ebbe Bertelsen er imidlertid en af dem, der har valgt at gå mod strømmen. Han har valgt at skifte de akademiske studier ud med en erhvervsuddannelse.

Af Simon Grønlund, srga@ruc.dk

På et værksted ved den tekniske skole i Fabriksparken, Glostrup, er cirka 20 unge mænd, der er klædt i hvidt arbejdstøj, i gang med at rydde op efter dagens arbejde.

Værktøj i alle størrelser og former bliver pakket væk, gulvet bliver vasket, og der gøres klar til en ny dag på det støvede værksted. Ebbe Bertelsen står med et værktøj, der mest af alt minder om et bøjet søm, der er banket ind i et håndtag. Men når han trækker værktøjet langs fugerne i murstensvæggen foran ham, giver værktøjets funktion pludselig mening.

»Det er meget nemt at komme hinanden ved her på murerforløbet. Der ikke nogen form for arrogance som på KU«

Efter bare en måned på murernes grundforløb falder han godt ind blandt de andre på værkstedet, og det er næsten svært at forstille sig, at han tidligere har siddet på Københavns Universitets auditorier. Den aspirerende håndværker har nemlig beskæftiget sig med økonomi, politologi og sociologi på statskundskabsstudiet i to år, før han valgte en anden vej.

Flere vælger den akademiske vej

Ebbe Bertelsen er gået mod en uddannelsesmæssig udvikling i samfundet ved at skifte forelæsningssalen ud med værkstedet. Den uddannelsespolitiske debat, hvor de akademiske uddannelserne i den seneste tid er blevet stillet i et kritisk lys, påvirker tilsyneladende ikke de unges valg af uddannelse, og fra 2012 til 2016 er der sket en stigning på 30% i antallet af unge på videregående uddannelser. Og mens de unge flokkes om de videregående uddannelser, er der sket et fald i tilslutningen til de erhvervsfaglige uddannelser på cirka 12% mellem 2012-2016.

I diskussionen om lukningen af sproglige studieretninger på CBS og KU, det berygtede uddannelsesloft, SU og den generelle efterspørgsel på ”kloge hænder” – for at bruge erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfayes (S) udtryk – bliver den danske ungdom beskrevet som for snobbede til at nøjes med tekniske uddannelser.

 Manglende nærvær

Det gælder dog ikke Ebbe Bertelsen. Den 24-årige murerlæring har aktivt tilvalgt erhvervsuddannelsen frem for en videregående uddannelse. Han siger, at kontakten til underviserne på Københavns Universitet var en mangelvare:

»På universitetet fik jeg måske feedback én gang per semester. På murerforløbet har jeg fået feedback fem eller seks gange på mit arbejde.«

Da Ebbe Bertelsen i 2012 valgte at begynde på statskundskab, var det en interesse for politik og samfundstendenser, der var grunden til beslutningen. Men efter to år måtte han indse, det ikke var noget for ham, og han stoppede på studiet. Efter et år på højskole hvor han arbejdede med flere praktiske projekter, besluttede han sig at starte på grundforløbet som murer.

»Det er meget nemt at komme hinanden ved her på murerforløbet. Der ikke nogen form for arrogance som på KU.«

De spidse albuer på universitetet var dog ikke det eneste, der påvirkede Ebbe Bertelsens valg. Kammeraterne på murerholdet, der også har fravalgt en akademisk uddannelse, siger, at valget ikke så meget bygger på, at interessen for faget er forsvundet. Det handler meget om, at uddannelsens kvalitet er dårlig.

»Lektorerne på universitetet vil gerne bruge deres tid på at forske. De er ikke til lige at fange på gangen efter en forelæsning,« siger holdkammeraten Max Kaiser, der lige som Ebbe Bertelsen har fravalgt en akademisk uddannelse og tager en mureruddannelse i stedet.

Ebbe Bertelsen påpeger, at det kan være svært at sammenligne uddannelserne, men at universitetet kunne lære noget af murerunderviserne. Da de startede på forløbet, fik alle deltagere mulighed for at møde underviseren, tale om eventuelle problemer og bruge tid på at trykke hinanden i hånden og sige velkommen til, fortæller han. Det er en nærhed, KU’s undervisere ikke prioriterede under murerlærlingens studietid.

 Det eneste, der ikke mangler, er statskundskabere

»Der er en klar holdning i samfundet om, at man bør tage på universitetet,« mener Ebbe Bertelsen og forsætter:

»Man taler om Masseuniversitetet nu, og det er også den fornemmelse jeg havde, da jeg var der. Der er mange mennesker, der får den samme viden ind i hovedet. Når man kommer ud af den akademiske boble, finder man ud af, hvor ensartet og konformt det miljø er.«

Den tidligere universitetsstuderende mener ikke bare, at det er dårligt for de studerende, men også for samfundet. Mange folketingspolitikere har læst statskundskab, og det er ikke repræsentativt for samfundet, siger han.

»Der mangler faglærte og ufaglærte, lærere og pædagoger. Det eneste, der ikke mangler i Folketinget, er statskundskabere.«

Derfor er det fint, når politikere som Mattias Tesfaye (S) i et akademiseret politisk miljø forsøger at genrejse håndværksfagene, selvom det indimellem kan virke påtaget, mener Ebbe Bertelsen.

For ham er det et spørgsmål om at lære et interessant fag og få en uddannelse af en bedre kvalitet, siger han, mens han tilføjer, at han jo stadig godt kan finde ud af at åbne en bog.

Han opfordrer de universitetsstuderende til at tænke over værditillæggelsen af de forskellige uddannelser og siger:

»Det er jo ikke nødvendigvis et dårligere arbejdsliv, man uddanner sig til, når man bliver håndværker. Når solen skinner, linen er spændt ud, og mørtlen er perfekt, så er det jo fint at lave det her.«

Fakta: Udvikling mellem erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelse

Tilgang til erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser	2012	2013	2014	2015	2016	Ændring 2012-16 i %
Erhvervsuddannelser	96.389	95.401	97.818	91.124	84.819	-12%
Lange videregående uddannelser	21.822	24.707	25.689	25.787	28.168	+29%

Kilde: dst.dk