Den 23-årige Cathrines valg i livet har ført hende så langt væk fra omgivelsernes forventninger og villa, Volvo og vovse, som man kan komme. Hun har taget orlov fra studiet og flyttet sit liv ned til sin forlovede i Tanzania, hvor hun vil gøre op med korruptionen i landet gennem sit sponsorbarnsprojekt.

Af Julie Ramsby, julieramsby@outlook.dk

Syv gange siden november 2013 har Cathrine Sofie Bindesbøll Grande kigget den skeptiske paskontrol i øjnene og fået stemplet, der giver hende adgang til sit andet hjem: Arusha i Tanzania, der ligger knapt syvtusinde kilometer fra lejligheden i Valby. Lige nu tæller passet dog kun seks udrejsestempler, for de næste otte måneder har Cathrine taget orlov fra medicinstudiet for at sætte sin kærlighed til Tanzania på prøve og forberede sig på en mere permanent fremtid i Arusha med sin forlovede, Junior Jackson Mboje.

»Jeg blev fuldstændig chokeret, da han friede på nytårsaften i år. Jeg tror ikke, jeg sagde noget i to minutter. Men man har jo ikke et forhold, som vi har, hvis man bare lige skal prøve det af, så jeg sagde selvfølgelig ja,« siger Cathrine over en sikker Skype-forbindelse. Det er kun den svage lyd af cikader og forbipasserende scootere, der afslører, at hun ikke befinder sig på adressen i Valby.

I kamp mod korrupte børnehjem

Første gang Cathrine tog til Tanzania, var det for at udleve drømmen om at arbejde frivilligt på et børnehjem sammen med to veninder. De forældreløse børn, som de skulle hjælpe på East African Orphanage, viste sig dog slet ikke at være forældreløse.

»Mange børn i Tanzania kaldes forældreløse, selvom de egentlig har én eller to levende forældre, og de såkaldte børnehjem fungerer bare som skoler,« fortæller Cathrine.

»Man er jo indirekte en støtte til korruptionen i landet, når man kommer ned som frivillig«

De gebyrer, der opkræves i den almindelige folkeskole i Tanzania, er alt for høje for nogle af lavindkomstfamilierne og de enlige mødre, der derfor ser sig nødsaget til at sende deres børn på børnehjem. Og det var ikke den eneste overraskelse, der ventede hende.

»Børnehjemmene modtager et ugentligt beløb fra de frivillige organisationer, som stammer fra os volontører. Der bliver reklameret for, at pengene går til mad, skoleting og lignende, men i stedet ryger de lige ned i lommen på meget uetiske børnehjemsejere, der kører rundt i fede biler. Sådan bliver man jo indirekte en støtte til korruptionen i landet, når man kommer ned som frivillig,« fortæller Cathrine.

 Ti grunde til at gøre op med korruptionen

Derfor besluttede hun sammen med et par andre frivillige ildsjæle at gøre op med den korrupte børnehjems-turisme.

»Vi fandt ud af, at det eneste, vi reelt kunne gøre for at stoppe støtten til det korrupte børnehjems-system uden at svigte børnene, var at sponsorere deres skolegang, så de kan få en ordentlig uddannelse,« siger Cathrine.

»Jeg har mindst lige så meget kærlighed og liv i Afrika som i Danmark«

Det blev startskuddet til projektet 10 Reasons (10 grunde), der fik sit navn efter de ti børn, som projektet på daværende tidspunkt tog udgangspunkt i.

»For at vi ikke bare skulle blive et sted, hvor de ressourcesvage forældre kunne smide deres børn hen for at slippe for at have skolen som en udgift, krævede vi et tæt samarbejde med forældrene. Børnene skulle bo hjemme og altså ikke på børnehjemmene, læse lektier og deres forældre skulle tage vare på deres skolegang,« fortæller hun.

Der blev lavet en aftale med privatskolen Haradali og sponsorer, der betaler 200 dollars per semester, og Cathrine følger jævnligt op på familierne. Der er stadig mange børn på East African Orphanage, men den populære præsident John Magufulis valgløfte om at fjerne det gebyr, der skal betales i folkeskolerne, er ved at blive implementeret. Det vil forhåbentlig få flere børn i folkeskole og ud af børnehjemmene.

Et dobbeltliv fyldt med valg og fravalg

Cathrine er ikke et sekund i tvivl om, hvor fremtiden skal tegne sig: i Arusha med hendes forlovede, sponsorbørnene og det store tanzaniske netværk hun har skabt. Men drømmen om at gøre en forskel som færdiguddannet læge i Tanzania betyder, at det splittede liv må forsætte nogle år endnu, til hun er færdiguddannet, og det er ikke altid nemt.

»Med valget Tanzania følger mange, mange fravalg. Jeg går ofte glip af fødselsdage og mærkedage, og når jeg er i Danmark, har jeg aldrig nogle fridage, fordi jeg bliver nødt til at arbejde aften og weekender som sygeplejevikar på hospitaler for at tjene til de dyre flybilletter,« fortæller Cathrine.

Derfor handler tiden i Danmark om at spare, så byturene bliver skiftet ud med nattevagter og Roskilde Festival med turen tilbage til Tanzania. Det kan også være svært for familie og venner i Danmark at forstå.

»Folk spørger jo, ’hvorfor vil du så gerne af sted hele tiden, er du ikke glad her?’. Og jo, jeg er, men jeg har mindst lige så meget kærlighed og liv i Afrika som i Danmark. Jeg begynder at kunne swahili, og med sproget følger en respekt fra de lokale og en større forståelse for kulturen – og måske lidt rabat på markederne,« siger Cathrine og griner.

Junior har været i Danmark tre gange trods det store besvær med at få visum, og han støtter hendes drøm om at færdiggøre lægeuddannelsen.

»Det er meget vigtigt, at vi ikke tager de valg, der gør det nemt og bekvemt lige nu, men svært for os senere i livet, sagde en klog mand engang – det var min forlovede,« siger Cathrine.