Hver dag bliver vores adfærd lagret i den digitale verden, og al den data, der bliver indsamlet gennem vores brug af moderne teknologi, kan komme til at danne grundlag for et helt nyt folkestyre, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Af Sia Eliasen, sihael@ruc.dk

På hver eneste hjemmeside bliver du mødt af en besked, der oplyser, at siden benytter sig af såkaldte cookies. En funktion der bruges til at lagre oplysninger om din adfærd på hjemmesiden. Du trykker formentlig ‘Acceptér’ uden videre overvejelser. Du har sikkert også allerede trykket ‘Agree’ adskillige gange, når Facebook, MobilePay og Apple har spurgt om lov til at få adgang til dine personlige oplysninger.

Utallige mængder data om vores adfærd både online og offline bliver gemt. Det er netop disse oplysninger, fremtidsforskere fra organisationen Future Navigator foreslår kan danne grundlag for et helt nyt folkestyre – algokrati. Det er en sammensætning af ordene algoritme og demokrati.

Fremtidstesen om algokratiet er blandt andet fremsat af Anne Skare Nielsen, som er fremtidsforsker hos Future Navigator.

»Algoritmerne vil tage over fra den rodede, menneskelige, demokratiske beslutningsproces, og i stedet vil beslutningerne blive truffet af algoritmer på baggrund af data om borgerne i samfundet,« lyder tesen fra fremtidsforskerne.

Anne Skare Nielsen mener, at algokratiet meget vel kan blive en realitet i fremtiden, fordi vores adfærd i stigende omfang bliver digitaliseret.

»Den adfærd, der skal til for at kunne lave et algokrati, er her allerede. Algokrati støtter sig op ad algoritmer og data, som vi ser bliver brugt i større og større grad,« siger hun.

Trolls har også en demokratisk stemme

Fremtidsforskeren mener, at algokrati især kan være en fordel for de personer, der ikke automatisk bliver inkluderet i de politiske diskussioner.

»Mange almindelige mennesker føler sig nedgjort af den politiske elite. Derfor ser vi mange råbe højt og skændes på de sociale medier, fordi det er den eneste måde, de kan få lov til at være med i den politiske debat,« siger hun om behovet for et nyt system og tilføjer:

»Vi ser et behov for et bedre politisk datagrundlag, som ikke er gennemtykket af djøffere eller bezzerwizzere, og som gør, at personer, der måske ikke ved så meget om EU, Syrien eller andre politiske diskussioner, også får en stemme.«

Hun mener, at demokratiet, som i dag i høj grad er styret af den politiske elite, har brug for en udfordrer. Den udfordrer kan meget vel være algokratiet, der i højere grad inkluderer og inddrager alle samfundsborgere.

Computerrobotter skal ikke styre alt

Anne Skare Nielsen anerkender, at det kan virke utrygt og ukontrollerbart, at noget så vigtigt som at stemme til folketingsvalg automatisk bliver bestemt af de valg, vi tidligere har gjort os. Hun tror dog kun, det er et spørgsmål om tid, før vi vænner os til tanken.

»Jeg tror, at mange folk om nogle år vil have det fint med at udlicitere en stor del af deres beslutningsmyndighed til noget data, som de selvfølgelig skal stole på,« siger hun.

Fremtidsforskeren understreger dog, at der stadig vil være behov for mennesker, som forholder sig til politik, så hele det politiske system ikke bliver digitaliseret.

»Jeg tror ikke, folk vil bryde sig om et politisk system fuldstændig fri for menneskelig indblanding. Mange folk er bange for, hvad der vil ske, hvis man slipper kontrollen helt,« siger hun.

Hun påpeger til gengæld, at den nye generation af unge mennesker, der er vokset op i et digitalt liv, vil være mere tilbøjelige til at lade beslutninger styre af data og algoritmer.

Ministre forgår, algoritmer består

I et samfund hvor fokus hele tiden er på at skabe innovative samfundsløsninger, der gør livet simplere, lettere og billigere for borgeren, kan algokrati meget vel ses som en løsning. De millioner af kroner, der bliver brugt på valgkampagner, vil blive sparet, og folk vil ikke skulle bruge tid på at stå i lange køer for at få lov til at afgive deres stemme, forklarer Anne Skare Nielsen.

Vincent Hendricks, professor i filosofi ved Københavns Universitet, er ikke lige så positiv over for algokratiet. Ifølge ham er meningsdannelse en social erkendelsesproces, som computerrobotter ikke kan genere.

»Den traditionelle forståelse af meningsdannelse vedrører typisk et menneskeligt individ. Derfor bør det i sidste ende altid være mennesker, der stemmer, og ikke maskiner eller dynamiske algoritmer,« mener han.

Han pointerer også, at der opstår flere falske auto-genererede profiler på de sociale medier, som politisk prøver at påvirke mennesker i en bestemt retning. Disse profiler bliver sværere og sværere at adskille fra rigtige profiler, og derfor påpeger han, at det kan blive problematisk for algoritmer at vurdere folks egentlige holdninger på baggrund af aktivitet på sociale medier.

Ifølge Anne Skare Nielsen er spørgsmålet om algokrati ikke, om vi vil have algoritmer eller ej.

»Algoritmerne er her, og de er her for at blive,« understreger hun.

Diskussionen handler derimod om, hvordan vi kan bruge algoritmerne til at skabe mere tillid og medbestemmelse i samfundet, fastslår hun.