Efter fredsprocessen mellem den tyrkiske stat og Kurdistans Arbejderparti brød sammen, har herboende kurdere, der sympatiserer med partiet, måtte ty til forsigtighed i det offentlige, lyder det fra dele af det dansk-kurdiske samfund.

Af Morten Madsen, mortema@ruc.dk 

Herboende kurdere, der sympatiserer med Kurdistans Arbejderparti, PKK, føler sig indirekte undertykt af det tyrkiske samfund, da de af frygt for mulige konsekvenser, hvis de rejser til Tyrkiet, ikke tør ytre sig, møde op til kurdiske arrangementer eller blive set ved demonstrationer mod den tyrkiske stat. Det fortæller Fatih Baran, der er formand for Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling i Danmark, DDKF-D.

Da fredsprocessen mellem den tyrkiske stat og PKK var i gang fra den 8. maj 2013 til den 20. juni 2015, kunne DDKF-D samle over det dobbelte antal deltagere i forhold til, hvad de kan i dag.

»Under fredsprocessen var der masser af folk her i foreningen, hvor vi nærmest hver søndag kunne samle op mod 150 kurdere. Nogle gange måtte folk endda sidde ude på gangen. I dag, efter at forhandlingerne mellem den kurdiske stat og PKK er brudt sammen, kan vi kun samle mellem 30 og 50 kurdere,« fortæller Fatih Baran.

Bliver væk i frygt

Den problematik ser også Deniz Serinci, der er uddannet journalist og historiker og har en stor viden om konflikten mellem PKK og det tyrkiske samfund.

»Der er jo forsamlings- og ytringsfrihed i Danmark, men da forholdet mellem den tyrkiske stat og PKK er anspændt, hvor Erdogan slår hårdt ned på Gülenbevægelsen og PKK, så er kurdiske PKK-sympatisører mere påpasselige, da de ikke vil risikere konsekvenser ved et muligt besøg i Tyrkiet,« lyder vurderingen fra Deniz Serinci.

Påpasseligheden, som både Fatih Baran og Deniz Serinci beretter om, er ikke kun at finde i DDKF-D’s lokaler i Valby, men flere steder ude i samfundet.

Fatih Baran fortæller således om et »pres fra det tyrkiske miljø i Danmark,« der ses ved fremøder ved kurdiske arrangementer, men også på de sociale medier.

»I foråret var der en fra det kurdiske miljø i Danmark, der havde ytret sig kritisk om den tyrkiske stat på Twitter, hvorefter han bliver politianmeldt af personer fra det dansk-tyrkiske samfund og senere anholdt af det tyrkiske politi,« siger Fatih Baran og fortsætter med et andet eksempel:

»Der er også kurdere, der ikke tør møde op til demonstrationer, da de er bange for at blive fotograferet, fordi de frygter, at billederne kommer i hænderne på de tyrkiske myndigheder«.

Undertrykt fra flere sider

Undertrykkelsen af kurdere med sympati for PKK er dog ikke alene rodfæstet i det tyrkiske miljø, mener Fatih Baran, men også fra det dansk side, da PKK fremgår på EU’s terrorliste. En terrorliste, som Danmark har valgt at lægge sig op ad, om end Danmark ikke er en del af EU’s retlige samarbejde.

At PKK fremgår på den terrorliste, som Danmark også benytter sig af, gør det alt andet lige mere kompliceret at være PKK- sympatisør i Danmark.

Det er dog ikke ulovligt at være PKK-sympatisør, så længe man ikke gør andet end at sympatisere. Det slog Københavns Byret fast den 22. oktober 2014, hvor ti kurdere blev frifundet for at have ydet økonomisk støtte til den kurdiske tv-station Roj-tv.

Her blev de ti tiltalte kurdere frifundet, da de ifølge retten ikke var klar over, at »en støtte til Roj-tv var indirekte støtte til PKK«, som det fremgår af Dagbladet Information den 23. oktober 2014.

Sidenhen er fælden klappet. Så sent som onsdag den 8. juni 2016 kunne man i magasinet Modkraft læse, at to kurdere ved Østre Landsret blev dømt for at have samlet penge ind til selvsamme tv-station. Her lød argumentationen at Roj-tv samarbejder med PKK, hvorfor der var tale om finansiel støtte til en terrororganisation.

Spørger man Fatih Baran, hvad Danmark kan gøre for at afhjælpe undertrykkelsen af herboende kurdere, er budskabet klart.

»Fjern PKK fra terrorlisten,« lyder det fra Fatih Baran.

Lange udsigter

Der er dog lange udsigter i forhold til at få PKK fjernet fra EU’s terrorliste. Men det er ikke længe siden, at det var oppe til overvejelse blandt flere af de vestlige nationer blandt andet i Danmark.

»Da kurderne for første gang havde en fælles fjende med vesten i form af Islamisk Stat og i kølvandet på PKK’s befrielse yazidierne i det nordlige Irak fra IS i august 2014, var der en voksende sympati for PKK blandt de vestlige nationer, hvor også de mange kurdiske kvinder i kamp gjorde indtryk,« fortæller Deniz Serinci.

Overvejelsen om at tage PKK af terrorlisten var dog i denne omgang kortvarig.

»Da fredsprocessen mellem den tyrkiske stat og PKK den 20. juni 2015 faldt sammen, faldt også snakken om at fjerne PKK fra listen til jorden,« lyder det fra Deniz Serinci.

 En konflikt med dybe rødder

Konflikten mellem tyrkere og kurdere har dybe rødder i historien. Efter Det Osmanniske Riges fald øjnede kurderne muligheden for en kurdisk stat, men tyrkerne havde andre planer.

Tyrkerne ønskede ifølge Deniz Serinci, »én samlet stat, med ét sprog og ét folk,« hvorfor den tyrkisk stat lige siden har bestræbt sig på at assimilere kurderne. Dog uden held.

»90 års politisk kamp har vist, at det ikke er lykkedes at assimilere kurderne ind i det tyrkiske samfund,« udtaler Deniz Serinci.

Fakta

Ved første kvartal 2016 var der 62.437 tyrkere i Danmark Det anslås, at der er mellem 25.000 og 30.000 kurdere i Danmark, men det er svært at sige præcist, hvor mange der er, da de i statistikkerne oftest angives som tyrkere, syrere, irakere eller iranere. Kurderne betegnes som det største folk, der ikke har sin egen stat. Det anslås, at der er mellem 20.000.000 og 35.000.000 kurdere på verdensplan. I 1978 blev Kurdistans Arbejderparti, PKK, dannet med Abdullah Öcalan som leder. Partiet ønsker at oprette et uafhængigt Kurdistan på tværs af Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. PKK’s ideologi bygger på kurdisk nationalisme og et marxistisk tankegods I 1984 indledte PKK en væbnet kamp for en kurdisk stat. Kampen bestod blandt andet i en række blodige terrorangreb mod tyrkiske embedsmænd og civile, og de tyrkiske sikkerhedsstyrker svarede hårdt igen. I 2015 ønskede SF og Det Konservative Folkeparti at fjerne PKK fra terrorlisten. Ligeledes har Enhedslisten i mange år ønsket af fjerne PKK fra terrorlisten. Kilder: FaktaLink, DR og Danmarks Statistik.