De fotograferede nøgne kvinder, som var en del af Matilde Grafströms udstilling ‘Female Beauty– Nøgenhed i det offentlige rum’, blev udsat for både kritik og hærværk, da de i sommer var udstillet i København. Det største billede fik hakket kønsorganerne ud, og det er et udtryk for, at billederne overskrider en grænse, mener fotografen.

Af Sofie Dyjak, sdyjak@ruc.dk 

Meterhøje fotografier af nøgne kvinder i det offentlige rum er langt over grænsen for dele af den danske befolkning. Det tyder noget i hvert fald på. Mathilde Grafströms udstilling ‘Female Beauty- Nøgenhed i det offentlige rum’ blev både udsat for hærværk og hård kritik, da den i løbet af sommeren kunnes ses på Nytorv i København og på Frederiksberg Rådhusplads.

Den hårde medfart, billederne fik, skyldes ifølge fotografen, at en nøgen kvinde ofte kun forbindes med sex og noget, der er beskidt og for privat til det offentlige rum.

»Vi lever i et seksualiseret samfund, hvor mange ikke kan tåle at se en nøgen kvinde uden at forbinde det med sex. De mennesker tror, at mine billeder kun handler om fissen, og derfor synes de, at de er upassende i det offentlige rum. Jeg ser hærværket og den hårde kritik som en reaktion på det,« siger Mathilde Grafström.

Udstillingen blev i sommer lukket ned efter ca. fire uger på Nytorv i København og efter en uge på Frederiksberg Rådhusplads. Planen var ellers, at den efterfølgende skulle vises frem i flere af landets store byer. Det endte med, at omkostningerne til at udbedre skaderne på billederne til sidst blev for store for Mathilde Grafström, og hun måtte lukke udstillingen.

»13 ud af 23 fotografier blev ødelagt. Det største billede fik hakket kønsorganerne ud med 30-50 gode hug med en kuglepen,  der blev skåret i billederne, og ledningerne til udstillingens lyssætning blev brændt over. Til sidst var der omkostninger for omkring 40.000 kroner, og det havde jeg ikke råd til at betale, så jeg valgte at lukke udstillingen,« siger fotografen, der udstillede billederne første gang i DGI-byen i 2015. Der blev de taget ned en måned før tid, fordi der kom klager over, at de var for intimiderende.

Hatecrime mod kvinders køn

Selvom Mathilde Grafstöm allerede fra første gang hun udstillede billederne har set dem blive ødelagt og har fået skæld ud over projektet, så har hun aldrig taget kritikken og hærværket personligt. Hun mener, at det retter sig direkte mod kvinders køn.

»For mig er det, jeg har lagt øre og øjne til ikke hatecrime mod mig, men hatecrime mod kvinders køn. Det er et udtryk for et fuldstændig forkvaklet syn på kvindekroppen,« siger Mathilde Grafström, der med billederne gerne vil gøre op med den selvkritik, mange kvinder har og have folk til at se på den nøgne kvindekrop som naturlig og uskyldig.

Og det lykkedes i den grad for fotografen at få kvindekroppen på dagsordenen, da billederne blev udstillet i København. Udstillingen blev startskuddet til en ophedet debat om grænser i det offentlige rum, kropsforskrækkelse og kvindesyn, og lige siden er der blevet lavet hundredevis af artikler i både danske og udenlandske medier om udstillingen.

Er nøgne damer kunst?

Mathilde Grafström har svært ved at finde ud af, om hendes billeder kan kategoriseres som kunst. Hendes venner har fortalt hende, at det er kunst, hun laver, fordi hun vækker stærke følelser i folk. Hun er selv i tvivl. Hun mener, at kunstens vigtigste rolle er at skabe debat og udvikling i samfundet. Debatten ved hun, at hun har skabt, men udviklingen er sværere at måle.

Morten Jung (R), der er 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Frihedsudvalget i Frederiksberg Kommune er ikke i tvivl. Mathilde Grafströms billeder er kunst. Han mener, at kunst skal skubbe ved noget, og det gør Female Beauty-udstillingen. Han valgte af samme grund også at sige ja til at udstille billederne på Frederiksberg Rådhusplads.

»Kunstens eksistensberettigelse er, at den gerne må flytte grænser, og derfor var det helt naturligt for os, at vi ville udstille Mathilde Grafströms billeder på Frederiksberg. Vi vil gerne adressere, at en nøgen krop er noget helt naturligt og gøre op med den kropsforskrækkelse, der eksisterer i samfundet,« siger Morten Jung.

Mathilde Grafström mener ligesom Morten Jung også, at det er forkert, at den nøgne kvindekrop ofte forbindes med noget unaturligt og tabuiseret, som ikke må vises offentligt frem. Hun mener den holdning, at det er et udtryk for, at nogle menneskers grænser går et sted, der ikke er naturligt.

»De sidste mange årtier er den nøgne kvindekrop blevet forbudt og umulig at vise frem, fordi grænserne befinder sig et usundt sted, hvor de ikke naturligt hører hjemme. Jeg håber, at alle dem der er forargede over mine billeder, vil reflektere over, om den naturlige krop virkelig er beskidt og burde fjernes fra det offentlige rum, eller om det i virkeligheden er dem selv, der har en forskruet tankegang,« siger Mathilde Grafström.

Både Morten Jung og Mathilde Grafström er enige i, at den hærkværk og kritik, udstillingen er blevet udsat for, er et tegn på, at den er vigtig.

Mathilde Grafström drømmer også om at arbejde videre med projektet. Men hun er udmattet nu, og hun har brug for ro, inden hun kan fortsætte. Efter mange måneders massiv mediedækning skal hun have tid til at finde ud af, hvordan hun i fremtiden kan sætte endnu større fokus på det naturlige ved den nøgne krop. Hun giver nemlig ikke op. Hun vil lykkes med at rykke de usunde grænser derhen, hvor de hører til.

Fakta om ‘Female Beauty – Nøgenhed i det offentlige rum’

Udstillingens består af 23 kæmpe canvas med i alt 71 portrætter af nøgne kvinder. Billlederne er taget af Mathilde Grafström, og projektet startede ud for 3 år siden, som en form for selvterapi mod depression. Udstillingen blev vist på Nytorv i København og på Frederiksberg Rådhusplads i løbet af sommeren 2016. Udstillingens største billede er 4,4 meter bredt. Formålet med udstillingen er ifølge Mathilde Grafström at gøre op med den selvkritik, der hersker blandt kvinder samt at gøre op med den seksualisering, der ofte sker af kvindekroppen gennem medier, pornoindustrien osv. Kilde: Mathildegrafstrom.com