Da Cecilie Jespersen forelskede sig i Fredson Delgado i Kap Verde, vidste hun ikke, at landegrænser kan sætte en stopper for kærlighed. I dag står parret i Udlændingestyrelsens limboland og risikerer, at de ikke lever op til de nye stramninger af reglerne for familiesammenføring.
Af Linne Kirstine Brade, lkbrade@ruc.dk
»Jeg føler mig helt kriminel. Det føles som en konstant test, hvor alting går op i penge, svære regler og ventetid.«
For fire år siden fik nu 25-årige Cecilie Jespersen job som guide for Star Tour i Kap Verde. Her fik hun et forhold til den kapverderdiske fotograf Fredson Delgado, som nu har sagt sit job op og kom med hende til Danmark i april. Ansøgningen om familiesammenføring er sendt af sted.
I mellemtiden er reglerne blevet ændret. I juni blev tilknytningskravet strammet, og parret risikerer, at deres samlede tilknytning til Danmark ikke er stærk nok til, at han kan blive. At forelske sig i en ikke-europæer skulle vise sig at blive en udfordrende proces i venteposition, hvor behandlingstiden har lange udsigter på fem til ti måneder.
Cecilie Jespersen og Fredson Delgado er blot et af de mange tusinde par, som hvert år søger familiesammenføring. For at kunne bo sammen med en partner fra et andet land, skal man ansøge gennem denne praktik. I 2015 søgte 16.017 par, og der blev truffet afgørelser om afslag eller opholdstilladelse i 2.929 sager, hvor den ene partner er dansk eller nordisk statsborger.
At være dansk nok
Som mange andre unge danskere valgte Cecilie Jespersen at gribe muligheden for at rejse efter gymnasiet. Først som guide og derefter som fotograf arbejdede hun i 3,5 år i Kap Verde. Planen var hele tiden at vende hjem på et tidspunkt, men med stramningerne af reglerne risikerer Cecilie nu, at Fredson Delgado ikke kan blive her med hende.
I juni blev 26-årsreglen afskaffet. Reglen betød, at danskere, som har haft statsborgerskab i Danmark i mindst 26 år, ikke behøvede at leve op til det såkaldte tilknytningskrav, når de ville have deres partner til Danmark.
Nu gælder tilknytningskravet i alle sager, hvilket betyder, at parret tilsammen skal have større tilknytning til Danmark end et andet land.
For Cecilie Jespersen kan årene i udlandet have den konsekvens, at parrets samlede tilknytning er stærkere til Kap Verde end til Danmark. Hun fylder snart 26 år, og parret havde troet, at de derfor kunne få familiesammenføring efter 26-årsreglen. Hun oplever kravene som uigennemskuelige.
»Jeg er dansk statsborger, mine forældre er danske, og min familie er dansk. Men det er mig, som er problemet, fordi jeg har boet uden for Danmark i 3,5 år. Det kan åbenbart gøre, at vores tilknytning er stærkere til Kap Verde? Danmark er jo stadig mit hjem,« siger Cecilie Jespersen.
Sammen har parret været på ferie i Danmark to gange, hvilket gør, at Fredson Delgado opfylder sin del af tilknytningskravet.
Praksisændringen rammer skævt
Ændringen af reglerne er problematisk, mener Lars Kyhnau Hansen, der er talsmand for organisationen Ægteskab Uden Grænser, som rådgiver i ægteskab på tværs af nationaliteter. Han mener, at praksisændringen gør det unødvendigt svært for udlandsdanskere at vende hjem. Samtidig kritiserer han tilknytningskravet for at være svært at gennemskue.
»Jeg kan ikke rådgive vores medlemmer tilstrækkeligt, når jeg ikke ved præcis, hvad tilknytningskravet indebærer. Det er et stort problem, at vi har en uigennemskuelig retstilstand, hvor borgeren ikke kan gennemskue, om de opfylder tilknytningskravet,« siger Lars Kyhnau Hansen.
Organisationen har bedt om et møde med Udlændingestyrelsen for at afklare, hvor grænsen for tilstrækkelig tilknytning går. Cecilie Jespersen er bekymret for, at afgørelsen i hendes sag vil afhænge af en personlig vurdering.
»Kriterierne er forvirrende og ikke til at forstå. Hvornår har jeg været for længe i udlandet? Jeg er bange for, at det kan blive op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, om jeg er dansk nok,« fortæller Cecilie Jespersen.
Køb kærligheden for 53.000 kr.
Hvis Fredson Delgado får opholdstilladelse, skal Cecilie Jespersen leve op til kravet om økonomisk sikkerhed og vise, at han ikke bliver en økonomisk byrde for Danmark. Det betyder, at hun skal indbetale 53.224,98 kr. i depositum til kommunen som sikkerhed, hvis Fredson Delgado i fremtiden har brug for at modtage offentlige midler.
»Økonomi, økonomi, økonomi. Det bliver slet ikke tænkt på, hvad han kan bringe med ind i Danmark, eller om han måske har nogle evner og kompetencer. De ser ham kun som en byrde. Det er virkelig mange penge, især fordi jeg er studerende og skal sørge for os begge to,« fortæller hun.
Cecilie Jespersen studerer på Cphbusiness i København og har to jobs. Fredson Delgado må ikke arbejde, mens deres sag behandles. Ventetiden bruger han på at selvstudere dansk. Pengene vil de hellere bruge på danskundervisning, for får han opholdstilladelse, skal han bestå en danskprøve indenfor seks måneder.
Plan B
Flere hundrede par, hvor den ene partner er dansk statsborger, vælger hvert år at flytte til andre europæiske storbyer for at søge om familiesammenføring under de europæiske regler frem for de danske. Det kan skyldes, at parrene ikke kan opfylde de danske krav. Det handler om 500 par om året, skønner Lars Kyhnau Hansen.
Får Cecilie Jespersen og Fredson Delgado afslag, tager hun på udveksling i Portugal, hvor han kan rejse med. Der kan de søge efter EU-retten, hvor de kan leve op til kravene. Cecilie Jespersen ønsker ikke at omgå de danske regler, fordi problemerne med de danske i så fald ikke vil komme frem i lyset.
»Jeg er egentlig imod, at man bare går uden om de danske regler og bruger EU-reglerne i stedet. Hvis alle danskere går udenom dem og flytter, så kan politikerne jo ikke se, at der er et problem og noget helt galt med de danske regler,« siger Cecilie Jespersen.
FAKTABOKS OM FAMILIESAMMENFØRING |
|---|
Kilde: nyidanmark.dk |