Kvindelige imamer, der leder bøn, fokus på ligestilling og vielseskontrakter, der sikrer kvinder rettigheder, de ikke har i andre danske moskéer. Det er de initiativer, Mariam Moskéen iværksatte, da den åbnede i København tidligere i år. Formålet er at nytænke grænserne for islam, fordi det er et voksende behov, fastslår frontkvinden bag projektet.
Af Sofie Dyjak, sdyjak@ruc.dk
Et nyt islamisk trossamfund kalder imam og samfundsdebattør Sherin Khankan den moské, som hun i starten af året var med til at slå dørene op for i en stor lejlighed i København. Moskéen hedder Mariam Moskéen, og den er optaget af spiritualitet og ligestilling. I august skabte den overskrifter, fordi fredagsbønnen for første gang i Skandinavien blev ledet af en kvinde og holdt for kvinder.
Det er moderne, det er anderledes, og det er nødvendigt. Det mener Sherin Khankan i hvert fald. Hun kæmper for at gøre op med en traditionel, patriarkalsk tilgang, mange muslimer har til islam, fordi hun oplever et voksende behov for nytænkning af religionen.
»Jeg oplever i stigende grad, at nogle muslimer i Danmark føler sig rodløse i de eksisterende moskéer. De længes efter at indgå i et religiøst, spirituelt fællesskab, hvor fokus er på ligestilling og kvinders rettigheder. Det er den gruppes behov, vi vil imødekomme,« siger Sherin Khankan, der understreger, at udarbejdelsen af vielseskontrakter, der sikrer kvinder ret til skilsmisse, er en af moskéens helt store fokusområder.
Garbi Schmidt, der er professor og islamforsker på Roskilde Universitet, oplever også, at mange muslimer ønsker en mere moderne, religiøs praksis, som de bedre kan identificere sig med, og det er noget, Mariam Moskéen tilbyder.
»Vi oplever inden for vestlig islam, at en række veluddannede og ressourcestærke muslimer har en mere moderne tolkning af islam. De vil kunne genkende sig selv i deres religiøse praksis, og derfor opstår initiativer som Mariam Moskéen,« siger Garbi Schmidt.
Nyt fundament i lejlighed med stukloft og god energi
»Moskéen kommer til at ligge i skønne, lyse lokaler i en stor lejlighed med stuklofte og god energi.« Sådan skrev Sherin Khankan på sin Facebook profil i starten af året, inden moskéens åbning.
Moskéen har lige siden været et rum for nytænkning af islams grænser, og selvom kvindelige imamer på verdensplan er set før, så oplever Sherin Khankhan alligevel, at der i moskéens lokaler allerede er blevet rykket ved det fundament, som islam i Danmark er bygget op omkring.
»Vi har i den grad rykket ved nogle eksisterende grænser inden for islam, fordi vi har ændret på fundamentet og på nogle strukturer, som for mange muslimer altid er blevet set som fastlåste,« siger Sherin Khankan.
Hun har indtryk af, at mange muslimer for et år siden slet ikke så kvindelige imamer som en legal mulighed. Hun mener dog, at det allerede har ændret sig, fordi moskéens talspersoner har været gode til at informere om, at moskéens initiativer ikke er på kant med islam. Derfor er det meget hurtigt lykkes at rykke ved grænserne for, hvad de fleste troede var muligt inden for religionen.
Vi har brug for en hær af kvindelige imamer
Selvom moskéen stadig er ny og kun består af én imam ud over Sherin Khankan, så er der allerede blevet udført talrige vielser, skilsmisser og sjælesorgssamtaler. Det er dog ikke kun blandt muslimer i Danmark, at interessen er stor. Flere internationale bevægelser retter også øjnene mod den københavnske moské.
»Vi får stor opmærksomhed, fordi vi er gået worldwide, og vi er allerede i kontakt med flere internationale bevægelser, der også arbejder med progressiv islam og kvinderettigheder«, siger Sherin Khankan, der allerede fik ideen til moskéen i 2001 inspireret af kvindelige imamer i blandt andet Kina.
Den store opmærksomhed gør, at der allerede mangler kvindelige imamer, hvis Sherin Khankans mål om at udbrede moskéens tolkning af islam til endnu flere skal indfries.
»Vi har brug for en hær af uddannede kvindelige imamer i vores moské, hvis vi skal lykkes med at nå målet om at udbrede vores tolkning af islam til endnu flere,« siger Sherin Khankan, der tror på, at rekruttering af kvindelige imamer i fremtiden vil ske gennem det islamiske akademi, moskéen er ved at starte op. Akademiet vil blandt andet tilbyde undervisning i islamisk feminisme, og hvordan man leder en fredagsbøn.
Selvom moskéens imamer er kvinder, så understreger Sherin Khankan, at der er adgang for alle. Det er kun fredagsbønnen, der afholdes af en kvinde til kvinder. Det skyldes ifølge Sherin Khankan, at man ikke vil brænde broer til det islamiske trossamfund, som bøn ledet af kvinder til både mænd og kvinder nok ville gøre.
Fakta om Mariam Moskéen |
---|
Kilde: Sherin Khankan |