I tre år er Jonas blevet bombarderet med ubehagelige beskeder, opkald og fysiske henvendelser fra en pige, han engang var sammen med til en fest. Stalkingen har udviklet sig til at føles som mental voldtægt. 

Af Pernille Mette Damsgaard, pmetted@ruc.dk

»Det er, som om at der hele tiden står nogen og banker på din dør. Med en listende banken træder de ind i din private sfære og fucker med dit hoved.«

Sådan beskriver 30-årige Jonas følelsen af at have en stalker. Han har nu vænnet sig til den kontinuerlige banken, for han har ikke kunnet slippe fri fra den i tre år. Alligevel føler han sig forulempet, hver gang en ny besked tikker ind.

Når han åbner op for historien om, at han har en kvindelig stalker, griner de fleste.

»Indtil jeg siger: ’Prøv at forestille dig, at kønnene var byttet om.’ Så er det lige pludselig rigtig modbydeligt, ikke? Det er meget tabubelagt at være en forholdsvis stor gut, der bliver stalket af en lille spirrevip på 50 kilo, for hvad fanden skulle hun kunne gøre? Fysisk kan hun ikke gøre mig noget, men mentalt er det jo voldtægt,« siger han oprørt.

Jonas er kun en ud af mange danskere, der har oplevet at blive stalket. Ifølge en rapport fra Justitsministeriets forskningskontor fra 2013 udsættes mellem 100.000 og 130.000 personer hvert år for stalking. 67 procent af ofrene er kvinder, mens 37 procent er mænd. Dansk Stalking Center mener, at disse tal er uændrede den dag i dag.

Fra kærlighedshistorier til selvmordstanker

For Jonas startede det hele for tre år siden med det, han selv kalder »syv dumme fadøl til en privatfest, og hvad der vel bedst kunne betegnes som et engangsknald.« Han havde aldrig snakket med hende før, og efter festen gik der et halvt år, uden de havde nogen form for kontakt.

»Og så gentog den lille seance sig, desværre. Det var mig, der i en brandert klokken fem om morgenen skrev og spurgte, om jeg ikke skulle komme forbi. Denne gang opførte hun sig utrolig mærkeligt og omklamrende, så jeg gik. Det blev hurtigt klart for mig, at der var et eller andet helt galt med hende,« fortæller han.

Så begyndte beskederne at tikke ind i hobetal. På sociale medier, SMS, mail og hvad hun ellers kunne finde af indgange. For Jonas var det tydeligt, at hun havde en opfattelse af, at de to havde noget kørende. Hun skrev små kærlighedshistorier på vers med fiktive hovedpersoner, som handlede om hende og Jonas. Andre beskeder var mere vrede, truende eller selvdestruktive.

Sidst han tog et udprint af de beskeder, hun har sendt på Facebook, var der 62 sider. I starten prøvede han at forklare hende, at hun skulle stoppe. Men han fandt ud af, at beskederne bare gik mere amok, når han gav lyd fra sig, så han har nu ikke svaret i 2,5 år.

En af beskederne lyder:

»Halshug eller liv. Jeg fortjener ikke denne straf, jeg har gjort intet. Snot forkælede møgunge. Jeg forstår ikke, hvorfor du vil have mig eller ikke have mig. Man bliver sådan her, når man har prøvet at begå selvmord.«

Når det virkelig er slemt, har hun sendt op mod 100 beskeder i døgnet.

»Det føles som et decideret overgreb, når der hele tiden popper en besked op. Det bliver virkelig sådan en ting, der tynger mig i hverdagen og kan ødelægge en ellers god dag,« fortæller Jonas.

Pludselig en vinternat bankede hun på hans forældres dør

Jonas har blokeret sin stalker på alle de medier, han kan, men hun finder altid en ny måde at nå ham på. Han ved også ud fra hendes beskeder, at hun har holdt øje med ham, når han har været nede og vaske tøj på møntvaskeri.

Han fortæller, at det værste, hun overhovedet har gjort, har været, da hun en vinternat for halvandet år siden pludselig stod ude foran hans forældres hus ude på landet.

»Jeg var gået ned med stress og flyttet ned til min mor og stedfar på landet. Jeg havde ikke rigtig sagt til nogen, hvor jeg var. Kort tid efter dukkede hun pludselig op midt om natten, bankede på hoveddøren og sagde, at hun skulle tale med mig. Min stedfar kendte godt til historien om hende, så han sagde med det samme, at hun skulle gå. Det var pisse grænseoverskridende,« fortæller Jonas.

I cirka samme periode skrev hun også et brev til Jonas’ mor, hvor hun forklarede, hvorfor hendes søn skyldte hende noget. For nylig har hun også skrevet en besked til hans kæreste.

Episoden i forældrenes hus er ikke den eneste gang, hun har opsøgt Jonas fysisk. I efteråret sidste år dukkede hun op på det amatørteater, hvor han var i gang med at lave en forestilling.

»Under nogle prøver stod hun pludselig ude i foyeren, hvilket var meget mærkeligt, fordi der var ingen, der vidste, hvornår vi havde prøver. Jeg råbte instinktivt: ’Du skal bare gå hjem lige nu, ellers ringer jeg til politiet!’,« fortæller han med en vrede i sin dybe stemme.

Men hun blev ikke væk. Hun sneg sig også ind til generalprøven, hvor han fik hende til at gå i pausen, og han fandt ud af, at hun havde bestilt biletter til tre forestillinger. Han fik derfor deres instruktør til at stå i døren, holde øje og sende hende væk, når hun kom.

Utrolig svært at få et polititilhold

Jonas har før prøvet at politianmelde hende.

»Men proceduren er så besværlig! Hvis du skal have et tilhold på nogen, skal du samle det hele sammen, datere alle hændelser og melde det flere gange. Så prøver politiet at gå ind og lave en konfliktløsning, og der kommer nogle påbud om, at hun skal holde op, og hvis det så ikke sker, kan man begynde at tale om et tilhold,« siger han frustreret.

Den 31. August 2016 offentliggjorde regeringen et lovforslag om et ’strakstilhold’, der skal give politiet mulighed for midlertidigt at forbyde en formodet stalker at kontakte sit offer, indtil der træffes endelig afgørelse i sagen.

Jonas arbejder nu igen på at få et tilhold, og træder lovændringen i kraft, vil han måske hurtigere kunne få tilholdet. Han er ikke decideret bange for, at hun møder op på hans adresse, når han mindst venter det, men tanken er der da, som han siger.

»I starten syntes jeg, det var sjovt, så begyndte jeg at få ondt af hende, og nu måtte hun for min skyld gerne bare blive kørt ned af en bus i morgen. Helst i dag. Men jeg håber da, at jeg kan få nogen til at give hende noget hjælp ved at lave en sag på det. Mit bud er, at hun er moden til tvangsindlægning,« siger Jonas.

Men det handler ikke kun om frygten for, at hun møder op fysisk. For Jonas er chikanen og den konstante indtrængen i privatlivet det største problem, og han tror, det er sådan for de fleste mandlige ofre.

»Jeg kan godt forestille mig, at der er rigtig mange mænd, der ikke tør sige: ’Jeg føler mig rent faktisk forulempet af den her pige,« siger han.

Men det tør Jonas godt.

»Hun er jo en del af min bevidsthed hele tiden. Det gør ondt til sidst,« siger han. 

Jonas er ikke offerets rigtige navn. Han ønsker at optræde anonymt i frygt for, at forfølgelsen kan blive værre, hvis stalkeren læser artiklen. Metier er bekendt med offerets identitet. 

FAKTABOKS

Stalking i Danmark Fra januar til august 2016 har Dansk Stalking Center modtaget 599 henvendelser fra stalkingofre, der beder om hjælp. I samme periode sidste år modtog de 341 henvendelser. Organisationen mener selv, at stigningen skyldes, at stalking er blevet mere italesat i samfundet. Stalking kan karakteriseres som ’en særlig type af adfærd og aktiviteter, der af den enkelte opleves som uønsket, gentaget og vedvarende, og som er forstyrrende og skræmmende for ofret.’ Karaktertræk, der typisk kendetegner stalkere, er: psykisk ustabilitet, tendens til jalousi, dominerende og manipulerende adfærd, humørsvingninger, lavt selvværd, klæbende adfærd og sygelig forelskelse. To tredjedele er bekendt med deres stalker, mens stalkeren for en tredjedel er helt fremmed. Et stalkingforløb varer i gennemsnit godt to år. Kilde: Dansk Stalking Center