I marts var befolkningen på Zanzibar til omvalg. Meget tyder på, at det siddende parti har forsøgt at undgå valgnederlag til oppositionen. Og nu er alt, som det plejer med CCM som regeringsmagt
af Anna Hjortsø, anhjsc@ruc.dk
I oktober 2015 gik zanzibarianerne til stemmeurnerne for at vælge nyt parlament og en ny præsident. Da stemmerne fra 36 ud af 54 valgsteder var talt op, afbrød formanden for Zanzibars valgkommission valget, da han mente, der havde været snyd under valghandlingen. Derfor måtte befolkningen i starten af året tilbage til urnerne. Øgruppen er semi-uafhængigt af fastlandet, Tanganyika, der tilsammen danner unionen Tanzania, og derfor afholdt Zanzibar valg for deres eget parlament på samme tid som det nationale valg. Uafhængighed fra fastlandet er et emne, der i høj grad hænger sammen med valget og de opstillede partier.
Med et befolkningstal på blot 1,3 millioner udgør zanzibarianerne blot en lille del af Tanzanias 49 millioner indbyggere. Alligevel ses øen i dag som et politisk brændpunkt og et vigtigt symbol på den pan-afrikanske drøm, som Tanzanias første præsident Julius Nyerere præsenterede, da landet blev uafhængigt af Storbritannien i 1961. Da Zanzibar i 1963 slog sig sammen med fastlandet var det derfor med Nyereres stærke vision om, at de afrikanske lande ikke skulle følge de grænser, som kolonimagterne havde optegnet. Arven fra Nyerere, som kaldes nationens fader, er stadig vigtig i politiske sammenhænge.
Et ordenligt valg
På trods af at valget sidste år blev stoppet med beskyldninger om fusk, så kan der også være tale om, at det blev stoppet, da det siddende regeringsparti, Chama Cha Mapinduzi (CCM), kunne se, at de ville tabe til hovedoppositionspartiet Civic United Front (CCM). Postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Hundsbæk Pedersen, mener, det er sandsynligt, det hænger sådan sammen, da alt peger på, at valget er foregået ordentligt.
»Alle internationale observatører, EU og The Commonwealth har sagt, at der er skønhedspletter, men at valgprocessen i det store hele har været ordentlig og relativt fri. Samtidig har valgkommissionen, som stoppede valget, ikke underbygget deres påstand om valgsnyd med dokumentation,« siger han.
»Reelt kan kommissionen ikke anses for at agere uafhængigt« Rasmus Hundsbæk Petersen, DIIS
The Commonwealth har bedt kommissionen om at fremlægge dokumentation for uoverensstemmelserne efterfulgt af ordene: ”Demokrati, fred og harmoni er på højkant”. Danmark har også bedt kommissionen om at respektere valgudfaldet fra oktober.
»Formelt set er det valgkommissionen, der har stoppet valget, men formanden er udpeget af Zanzibars præsident, der kommer fra regeringspartiet, så reelt kan kommissionen ikke anses for at agere uafhængigt,« siger Hundsbæk Petersen og fortæller, at der er en del, der mener, at CUF måske også har vundet flere af de tidligere valg, men er blevet snydt.
I slutningen af januar udskrev valgkommissionen alligevel omvalg. Og her gik 91,4 procent af stemmerne til det siddende parti CCM og præsidenten Ali Mohamed Shein, ifølge valgkommissionen.
»CCM har haft magten i 50 år og har ikke gjort noget i al den tid. Folk bliver selvfølgelig trætte af det og vil have forandringer« Isak Ussi, zanzibarianer
I ugerne omkring omvalget var der uroligheder med brandstiftelser, bomber og voldelige optøjer, og Zanzibar har i flere år været præget af en ustabil politisk situation med voldsomme kampe mellem demonstranter og politi og militær. Særlig slemt var det i 2001, hvor 35 CUF-aktivister blev dræbt, og omkring 2.000 zanzibarianere flygtede til Kenya.
Håb om forandring
En politisk mistillid hersker derfor hos den Zanzibarianske befolkning. 23-årige Isak Ussi arbejder i turistbranchen i Kendwa, i det nordlige Zanzibar. Han er overbevist om, at formanden for valgkommissionen arbejder sammen med regeringspartiet CCM, og at det var planlagt på forhånd, at valget skulle stoppes, hvis CUF var ved at vinde.
»Politikerne fra CCM er bange, for de tænker, de vil miste alt: Deres arbejde, hus, penge. Derfor vil de beholde magten. Jeg er vred over tilstandene i Zanzibar. Når man tager på hospitalet, får man en dårlig behandling, og folk sover på gulvet. I skolen sidder eleverne på gulvet. Hvem er regeringen her for?,« siger han for dernæst at svare sig selv: »Sig selv.«
Isak Ussi stemte derfor på oppositionspartiet CUF i oktober. Han tror på, de vil kunne skabe forandringer:
»CUF kæmper for menneskerettigheder. At enhver zanzibarianer kan få sin egen ejendom, gratis uddannelse og sundhedssystem. Derfor stemmer jeg på dem. Alle, jeg kender, stemmer på dem. CCM har haft magten i 50 år og har ikke gjort noget i al den tid. Folk bliver selvfølgelig trætte af det og vil have forandringer,« siger han.
»Jeg er ligeglad om CCM eller CUF sidder på magten, for intet kommer til at ændre sig« Abdul Hans, zanzibarianer
Han oplevede, at folk strømmede til CUF’s vælgermøder op til omvalget og blev hjemme fra CCM’s.
Men da dagen for omvalget stod, kunne man ikke stemme på CUF. Sammen med 14 andre oppositionspartier trak de sig nemlig fra valget, da de ikke anerkendte annuleringen af det forrige valg. Samtidig opfordrede de vælgerne til at boykotte systemet i protest.
»Det er for sent«
CUF lovede under valgkampen at gøre op med den omfattende korruption. På Transparency Internationals korruptionsindeks fra 2015 har Tanzania en dårlig placering som nr. 117 ud af 167. Hundsbæk Pedersen siger, at oppositionen kan mobilisere på korruptionen, da CCM bliver associeret med statsapparatet:
»Derfor kan oppositionen sige, at de kan gøre alting anderledes, hvis de kommer til magten. Ud fra erfaringer fra andre lande, er det ikke nødvendigvis tilfældet, da de overtager statsapparatet og vil skulle operere under de samme betingelser som de tidligere magthavere,« siger Rasmus Hundsbæk Pedersen.
27-årige Abdul Hans arbejder som hotel manager i Stone Town, Zanzibars hovedby. Han stemmer hverken på CUF eller CCM, da han ikke har megen tiltro til, at tilstandene vil blive bedre.
»Jeg er ligeglad om CCM eller CUF sidder på magten, for intet kommer til at ændre sig. Hele systemet skal ændres, for at tingene kan blive bedre. Politikerne skal være villige til ændringer, og det er de ikke. De har haft et halvt århundrede til at gøre tingene anderledes. Det er for sent nu,« mener han.
Han mener, ligesom Isak Ussi, at politikerne kun tænker på sig selv.
»CCM holder fast i deres magt, og selv hvis CUF fik magten, tror jeg ikke, der vil komme ændringer. For mig er det bare propaganda. Folket har ingen stemme, og politikerne tænker kun på sig selv. De lyver og kommer med mange falske løfter,« siger han og tilføjer, at alt var bedre, dengang Zanzibar havde sin egen valuta, regering og eget militær.
Et spørgsmål om uafhængighed
Uafhængighed fra fastlandet er et emne, der hænger uløseligt sammen med valget, og det er et spørgsmål, der optager befolkningen.
For Isak Ussi hænger drømmen om et andet og bedre Zanzibar sammen med uafhængighed fra fastlandet. Med uafhængigheden kommer friheden og dermed et bedre liv.
»Lige nu er vi i et bur, hvor vi ikke kan gøre noget som helst. Fastlandet bestemmer alt for Zanzibar, og vi får ingen penge. De samler penge ind hver dag og bringer dem tilbage til fastlandet. Tænk på, de tusinder af turister, der betaler 50 $ i visum – hvor tror du, de penge ender? Hvis pengene blev på Zanzibar, kunne øen udvikle sig hurtigt,« siger Isak Ussi.
»Man siger, der er relativ stor støtte til mere uafhængighed for Zanzibar, men man er uenige om omfanget,« siger Hundsbæk Pedersen. »Oppositionspartiet CUF går ind for meget selvstændighed, men formulerer sig alligevel tvetydigt: De går ind for uafhængighed af Tanzania, men vil gerne forblive i unionen. De vil have mere, men ikke nødvendigvis fuld selvstændighed,« siger han.
»CCM vil have sværere ved at beholde magten, hvis de ikke er under beskyttelse af og kan trække på hele Tanzanias hær og statsapparat« Rasmus Hundsbæk Pedersen, DIIS
Hvorvidt Zanzibar skal forblive en del af unionen, er der intern splittelse om i CCM, men dem, der trækker i trådene i partiet, ønsker det ikke. Ifølge Hundsbæk Pedersen kan det være et etnisk spørgsmål, at man føler, man hører sammen med Tanzania, men det er bestemt også et spørgsmål om magt:
»De fleste, der kender til den politiske situation, tror, at CCM vil miste magten, den dag Zanzibar får mere selvstændighed. De vil have sværere ved at beholde magten, hvis de ikke er under beskyttelse af og kan trække på hele Tanzanias hær og statsapparat,« siger han.
Selvom CCM som konsekvens af situationen vandt valget, har Isak Ussi stadig en vis tro på et andet Zanzibar.
»Jeg føler mig meget nedslået lige nu. Hvis CUF vinder, vil alle blive så glade her, for vi har brug for forandringen. Jeg håber, det vil lykkes en dag.«