I 2014 drog 19-årige Tobias Thejll-Madsen alene til Nepal for at bruge ti dage i fuldstændig stilhed. En oplevelse, der var både lærerig og skræmmende. Det kan nemlig blive ensomt at være alene med sine egne tanker, siger psykolog

af Louise Drivsholm, louise_s_d91@hotmail.com

Det var mørkt på den uendelige måde, for storbyens lysforurening er langt væk. Og det var bidende koldt, for varmeapparater og termoruder var ikke på prioriteringslisten, da meditationscentret ’Nepal Vipassana Center’ blev bygget i oplandet til den nepalesiske hovedstad Kathmandu i foråret 1981.

I mørket sad 19-årige Tobias Thejll-Madsen på en lille pude pakket godt ind i forvaskede uldtæpper. Hans teenagekrop føltes et halvt århundrede ældre, end fødselsattesten sagde, hans ben og ryg værkede, og han var sulten.

I foråret 2014 havde Tobias Thejll-Madsen tilmeldt sig et Vipassana meditationskursus som del af sin tre måneders lange rejse i Nepal. Foran ham ventede ti dages program med tolv timers daglig meditation, ingen internetforbindelse, tale eller øjenkontakt.

En barndomsdrøm

Der var derfor på alle måder langt til Danmark og den lille nordsjællandske forstad Virum, hvor Tobias Thejll-Madsen indtil få dage forinden havde brugt sit sabbatår efter gymnasiet på at spare op til at kunne sidde der. I kulden og i mørket.

Men hvordan endte han dødstille på en pude i Nepal, kunne man spørge. Mange af vennerne brugte deres sabbatår på hverdagsbranderter, fællessang på en højskole eller surferbølger og drinks i det australske solskin. For Tobias Thejll-Madsen havde stilhedsmeditation i Nepal imidlertid altid været en drøm, husker han.

»Da jeg var lille, sagde jeg altid, at efter gymnasiet skulle jeg til Himalaya og bo i kloster og finde mig selv. Man må da sige, at jeg fik realiseret min barndomsdrøm,« fortæller Tobias Thejll-Madsen grinende fra en Skype-forbindelse til Edinburgh, hvor han i dag bor og studerer psykologi.

Vipassana, som betyder ’at se ting, som de virkeligt er’, er én af Indiens ældste meditationsteknikker. Formålet med meditationen er at helbrede mennesket fra lidelse og bane vej til den højeste lykke, den fulde befrielse. Det sker ved at rense ud i følelsesmæssige knuder, se indad og være fuldstændig i nu’et uden bekymringer eller forventninger om for- og fremtid.

Tobias Thejll-Madsen fortæller, at der på Vipassana-centret var dagsprogrammet fastlagt med meditation mellem morgenmad, frokost og aften-te. Dagen startede ved lyden af en rungende gonggong klokken 04.00 og sluttede først tolv timers meditation og stilhed senere.

»Hold op, hvor var dagene lange. Selvom vi gik i seng senest 21.30, så startede første meditation allerede 04.30. Mit eneste selskab var jo mine tanker, så timerne føltes ofte stillestående. Men hvis jeg ’ramte’ en god meditation, så opløstes tiden faktisk,« husker Tobias Thejll-Madsen, der blev introduceret til ideen af en perifer ven.

’Mere striks end et fængsel’

Det var netop denne stræben efter nu’et, der indebar, at Tobias Thejll-Madsen på kursets ti dage ikke måtte tale eller have øjenkontakt med nogen af de 120 andre deltagere. Af samme grund måtte han hverken læse, skrive eller foretage sig andet, som kunne give nyt stof til eftertanke.

Og når man er vant til at snakke med andre om løst og fast, er det en udfordring at undvære.

»Det var mærkeligt at kigge ned, når jeg mødte mennesker, og at jeg ikke måtte tale med dem, jeg boede under spejderlejr-agtige forhold med. Jeg sov en halv meter fra en anden og stødte nærmest hovedet ind i ham hver morgen uden at ane, hvad han hed,« husker Tobias Thejll-Madsen.

Da han en enkelt gang tog sig selv i at nynne lidt over en håndvask, fór han sammen i frygten for, om nogen mon havde hørt ham. Han var bange for at bryde reglerne.

»De færreste er vant til at være alene med deres tanker, og det kan virke overvældende pludselig at opleve sig selv som noget så småt i et meget stort univers.« Torben Bechmann Jensen, lektor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

For udefrakommende lyder frygt for spontan nynnen måske som noget, der udelukkende hører en sekt til. Men allerede på dag ét beskrev centrets ledere opholdet som mere striks end et fængsel, husker Tobias Thejll-Madsen. Og selvom deltagerne selv havde valgt Vipassana-forløbet, og det blev drevet af frivillige, så følte han et pres for at nå i mål.

»Hvis du starter et Vipassana-ophold, så gennemfører du. De sammenlignede forløbet med en operation. Den ville du aldrig efterlade undervejs, for det ville gøre mere skade end gavn. Mine ti dage var en slags kirurgisk håndtering af følelseslivet, så hvis jeg var stoppet halvvejs, ville det efterlade mig med et åbent sår,« siger Tobias Thejll-Madsen.

Der er intet at holde fast i på et bjerg i Nepal

For flere har det dog ikke været muligt at gennemføre, og det kommer ikke bag på Tobias Thejll-Madsen. Det er nemlig overvældende at være helt alene med sine tanker i så lang tid, fortæller han.

»Det var skræmmende at tage ti dage ud af kalenderen, hvor jeg konstant holdt en form for mentalt spejl oppe foran mig selv. Jeg tror, det forenede en frygt for at gå glip af noget med en frygt for at se ting hos mig selv, jeg helst overså,« siger han.

Og det afspejler en mere grundlæggende frygt for ikke at have kontrol, fortæller lektor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen.

»De færreste er vant til at være alene med deres tanker, og det kan virke overvældende pludselig at opleve sig selv som noget så småt i et meget stort univers. Samtidigt forsvinder hverdagens velkendthed, rutiner og forudsigelse, når man pludselig befinder sig på et bjerg i Nepal. Det er en slags kold tyrker, og man mister noget at holde fast i,« siger han.

»Jeg tog Vipassana-opholdet som en ’detox’ fra den virkelig verden, og det var første stop på min første rejse alene. Så jeg brugte en del tid på scanne mit liv. Og på at føle mig ensom.« Tobias Thejll-Madsen

Han forklarer, at en sådan meditationsform tvinger deltagerne til at se indad, når de ikke bare kan gribe til det velkendte. Her ser de måske, at de ikke er så meget andet, end det de skaber med andre. »Og det kan virke skræmmende,« siger Torben Bechmann Jensen.

Tanker om Wifi, vasketøj og livet

Selvom stilhed, ensomhed og de helt store følelser ofte blev altomsluttende, så var det ikke kun psyken, der gjorde ondt, fortæller Tobias Thejll-Madsen.

»Jeg var ikke forberedt på, hvor sindssygt ondt det gør at sidde ned, helt stille, næsten tolv timer dagligt i ti dage. Det var langt mere smertefuldt, end jeg havde troet. Hvis jeg sank ryggen, gjorde det ondt, hvis jeg rettede ryggen, gjorde det ondt.«

I løbet af forløbet lykkedes det efterhånden Tobias Thejll-Madsen at lade »smerten passere« sammen med alle de følelser og tanker, der forstyrrede forsøget på at være i det ubekymrede nu, som hele opholdet handlede om.

Men tanker om alt fra hverdagsbekymringer, om vasketøj og kvaliteten af Wifi-forbindelsen i Nepal, til livets større spørgsmål fandt dog jævnligt sin vej ind i hans tankeverden.

»Jeg tog Vipassana-opholdet som en ’detox’ fra den virkelig verden, og det var første stop på min første rejse alene. Så jeg brugte en del tid på scanne mit liv. Og på at føle mig ensom. Jeg havde lige fået afslag fra universitet, så jeg anede ikke, hvad der skulle ske, når jeg kom hjem igen. Det var ret hårdt,« husker Tobias Thejll-Madsen.

Et alternativ til en stresset hverdag

Vipassana-mediation minder på mange måder om ethvert andet forsøg på at forsvinde fra en stresset tilværelse, fortæller psykolog Torben Bechmann Jensen, der sammenligner det med travle københavnere, der forlader det pulserende byliv til fordel for en økologisk tilværelse i en svensk skov.

»Det er jo det oplagte alternativ i en verden, hvor alting går så stærkt med smartphones, sociale medier og konstante krav om omstillingsparathed. Det oplagte alternativ til det travle, stressende narrativ er jo den naturlige, autentiske oplevelse af stilhed og ro i naturen. Det er lidt som at trykke på escape-knappen i tilværelsen,« forklarer Torben Bechmann Jensen.

Men det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, understreger han.

»Vipassana-opholdet virker lidt som lynhurtigt at skrue fra ti ned på nul, og det fungerer nok for de færreste. Men det er jo fint at opdage, at man ikke kan gå fra det kaotiske, hurtigtgående til det helt stillestående på ti dage, og at det måske mere handler om livsindholdet derhjemme.«

Tilbage på Skype-forbindelsen i Edinburgh er Tobias Thejll-Madsen heller ikke i tvivl om, at et enkelt stilhedsophold ikke kan vende op og ned på livet. Han vil også gerne afsted igen. Ironisk nok er udfordringen bare lige at finde tiden til det.

Indtil da nyder han godt af noget af det mest konkrete, han tog med sig fra Vipassana-centret i Nepal.

»Jeg forlod opholdet med ti minutters standup-materiale, som jeg havde brygget på, når tankerne fløj under meditationen. Det giver nok et meget godt billede af Vipassana. Du får det ud af det, du vælger at investere i det.«

FAKTABOKS
Om Vipassana En af Indiens ældste meditationsteknikker, som blev genopdaget af Buddha for 2500 år siden. Teknikken har ikke nogen religiøs tilknytning. Vipassana er vejen til selvforandring gennem selviagttagelse og tæt forbindelse mellem sind og krop. Målet er fuld befrielse og helbredelse af al menneskelig lidelse. Gjort populært af inderen S.N. Goenka, som afholdt tusinder af kurser verden over indtil sin død i 2013. Hans undervisningsvideoer bruges stadig. Deltagerne skal afholde sig fra at slå ihjel, at stjæle, at have seksuel aktivitet, at lyve og at indtage rusmidler. Det er blandt andet derfor, at maden er vegetarisk, deltagerne er kønsopdelte og kurset afholdes i stilhed. (Kilde: www.dk.dhamma.org)
Program for Vipassana-kurset Kl. 04.00 – Morgenvækning med gongong Kl. 04.30 – 06.30 – Meditation Kl. 06.30 – 08.00 – Morgenmad Kl. 08.00 – 11.00 – Meditation Kl. 11.00 – 12.00 – Frokostpause Kl. 13.00 – 17.00 – Meditation Kl. 17.00 – 18.00 – Tepause Kl. 18.00 – 21.30 – Meditation og undervisning De første tre dage fokuserer meditationen kun på åndedrættet, og på fjerdedagen starter den egentlige Vipassana-meditation. På kursets sidste del deltager alle i en udadvendt ’glædes’-meditation, inden de udsluses i den ’virkelige verden’. (Kilde: Kursusforskrift på www.dk.dhamma.org)