Unge i dag tager i højere grad på udlandsrejser som led i den personlige udvikling end i de klassiske dannelsesrejser, der var populære blandt renæssancens adelsklasse . Idealerne og målene i dannelsesrejser har udviklet sig – men nogle klassiske idealer bliver stadig bevaret.

Af Asger Skovdal Jepsen, asgerskovdaljepsen@gmail.com

Begrebet dannelsesrejse kan lede tankerne til kareter med unge kunstnere og intellektuelle, der tager rundt i europæiske scener for at lære klassiske, højdanske dyder. På mange måder kan det virke gammeldags og højpandet. Men faktisk kan mange af idealerne i de klassiske dannelsesrejser også spores til de moderne ungdomsrejser. Det mener etnolog fra Stockholm Universitet Sarah Holst Kjær.

Den sublime dannelse

Ifølge Sarah Holst Kjær stammer den klassiske dannelse fra det tyske ideal om Bildung –  dannelse som en fortsat proces, hvor man lærer kundskaber ud over de boglige. Der skelnes mellem uddannelsen, karakteriseret ved alment lærte kundskaber i skolen, og dannelsen, der tjener et højere formål. Her fokuseres der på en stræben efter noget større end selvet. Det, som Sarah Holst Kjær kalder for det sublime.

“Man skal så at sige blive kogt i kannibalsuppen”

”I de klassiske dannelsesrejser var det sublime idealet, en slags guddommelig transformation, hvor man stræbte efter noget højere via energien, der skabes gennem en emotionel transformation. Det blev reflekteret gennem de danske digteres beskrivelser af den sublime natur, der omgav dem på rejserne,” siger Sarah Holst Kjær.

Idealet om at komme nær noget højere end én selv er blevet skiftet ud blandt de unge i dag med et andet projekt – netop altruismen gennem for eksempel nødhjælpsarbejde, ifølge etnologien.

”Mange unge tager i dag ud og rejser i forbindelse med nødhjælpsarbejde. Man kan sige, at transformationen er blevet mere instrumentel. Man opfatter sig selv som et medium, hvor man skal opleve en Weltschmerz (verdenssmerte, red.) gennem kroppen. Den sublime bjergtop i dannelsen er erstattet med tsunamien,” fortæller hun.

Altruisme og ungdomsritual i dannelsen

Fra Sarah Holst Kjærs synspunkt har der ikke nødvendigvis været noget altruistisk eller menneskekærligt i det klassiske dannelsesideal. Formålet var hovedsageligt den personlige og videnskabelige dannelse. Men nutidens ungdom bærer det altruistiske og hjælpende instinkt i dannelsesprojektet.

”Rejsen faciliterer tendenserne, der ligger i tiden,” forklarer hun og fortsætter: ”Og den tendens, der kan siges at være der i dag, er af kosmopolitisk karakter. De unge orienterer sig i højere grad mod resten af verden,” siger Sarah Holst Kjær.

“Der er stadigvæk et mål med dannelsesrejserne i dag, og der sker stadigvæk en transformation hos de rejsende – det sker bare på andre præmisser”

Netop altruismen i den moderne dannelse bærer præg af at komme ud over sine egne grænser og møde sig selv i mødet med fremmede omgivelser. Dermed kan den nuværende dannelsesrejse sammenlignes med et religiøst ritual.

”Det er et slags rite, hvor man bliver udelukket fra samfundet og kommer i nogle fremmede situationer, hvor man overgår fra den verdslige til den sjælelige eller sublime verden,” siger hun.

Transformationen sker altså gennem det personlige og intime. Hvis man vil transformeres, så skal man investere sin krop i rejsen og mærke transformationen fysisk.

”Man skal så at sige blive kogt i kannibalsuppen,” siger hun.

Ud skal man – men ikke for længe

Der er dog nogle væsentlige ændringer i de måder, unge rejser på i dag i forhold til fortiden, ifølge Sarah Holst Kjær.

”For det første har længden af rejsen ændret sig – det går meget hurtigt i dag. Før i tiden var unge ude og rejse i omkring 2-3 år. I dag er rejserne typisk meget kortere. Den moderne rejse er et fænomen, der hører til en tidsbegrænset periode. Man skal ud, men ikke i for lang tid,” forklarer hun.

Forbundet med dette er et stort socialt pres om at rejse. Ifølge Sarah Holst Kjær eksisterer der en forventning om, at man som ung tager ud og rejser. Hvis ikke, kan man ikke blive dannet. For hende er der yderligere blandt de unge opstået i socialt pres i den måde, hvorpå man rejser: Man skal ud og rejse, fordi alle andre gør det. Den moderne dannelsesrejse er skemalagt i en sådan grad, at man forventes at rejse på en bestemt måde og til nogle bestemte destinationer – eksempelvis den typiske backpackerrejse til Asien.

Samme mål – andre præmisser

For Sarah Holst Kjær er der en klar udvikling i dannelsesidealerne, som giver nye muligheder for måder at danne sig på. Hun peger især på den teknologiske udvikling, hvor internettet giver mulighed for at møde andre mennesker på tværs af grænser og platforme. Men det klassiske dannelsesideal er stadig at spore hos de unge.

”Der er stadigvæk et mål med dannelsesrejserne i dag, og der sker stadigvæk en transformation hos de rejsende – det sker bare på andre præmisser,” siger etnologen. Men det er heller ikke en dårlig idé at lade sig inspirere af de klassiske rejser eller at tænke rejser på en ny måde.

”Jeg håber da, at vi for eksempel får noget mere ’staycation’ – at vi går uden for vores hoveddør og opdager noget nyt nær os. Prøv at gøre noget andet!”