”Når vi ikke kan komme til verden, må verden komme til os” fortæller Ibrahem Faraja, som bor med sin familie i en flygtningelejr i Betlehem. Spanske, amerikanske, tyske, hollandske og danske gæster har besøgt Ibrahem og hans familie siden april, hvor han oprettede en Airbnb-konto. Vi har selv valgt at booke tre dage hos den palæstinensiske familie.

Af Laura Barfoed Mikkelsen (labami@ruc.dk) og Sigrid Schjær Jensen (sigrid.jensen@hotmail.com)

Da vi falder over den palæstinensiske familie Faraja’s Airbnb-profil, dukker der en masse billeder op af deres hjem med mørkebrune nuancer i både stue og køkken, en altan med udsigt udover flygtningelejren med de palæstinensiske dale i horisonten og så et familieportræt, hvor det pæne tøj er hevet frem fra skabet. Den unge kvinde Aya til venstre med det farvede, rødlige hår, de to drenge på fire og seks i midten, der begge har tykt mørkt hår og mørke, nysgerrige øjne. Til højre sidder Ibrahem med et selvtilfreds smil og sin arm rundt om de to sønner, så han akkurat kan nå sin kones skulder. Under billederne står teksten:

”Hi, Im Aya and I have a husband and two sons. We live in Dheisheh Regufee Camp in Bethlehem, the second largest in the West Bank. We welcome you to our home to see what life is like here, what Palestinian culture and food is like.”

Ibrahem og Aya Faraja bor i Dheished flygtningelejr i Palæstina, og det har de begge gjort hele deres liv. Noget nyt er, at de i april oprettede en Airbnb-profil. Siden da har de haft mere en fyrre besøgende i deres hjem, og ifølge Ibrahem selv har det været en kæmpe succes.

Fra turistkaos til støvede gader

Vi er selv på en rundrejse i Israel og Palæstina, da vi støder på deres Airbnb-side. Et værelse i en bolig midt i en flygtningelejr er ikke ligefrem det typiske Airbnb-valg, men prisen er god og anmeldelserne ekstraordinære. Et eksempel på en anmeldelse ser sådan her ud:

”Aya and Ibrahem were not only the host but also a second family to me and to my mum during our 4 nights stay. Their children were my friends and we played, danced, had great moments together.”

Det er også grunden til, vi vælger tre overnatninger hos Aya og Ibrahem og ender med at trykke på book-knappen.

Uvidende om hvilke oplevelser livet hos flygtningefamilien vil give os, står vi af bussen 10 kilometer fra Betlehem Centrum. Vi er rejst fra Jerusalem, hvor gaderne er fyldt op af tusindvis af turister og udenfor den gamle bydel, er der en velorganiseret infrastruktur med letbane og et bredt udvalg af restauranter og natklubber. Nu bliver vi mødt af krydrede dufte i luften, høje arabiske toner og ti taxichauffører, der alle glædeligt tilbyder at hjælpe os med at ringe til Ibrahim. Vi tager imod tilbuddet. Og imens vi venter, byder mændene os på arabisk kaffe i små plastikkrus.

“Min fætter kalder mig Ibrahem International. For folk fra hele verden kommer på besøg hos mig”

Kort tid efter ankommer en mand i en blå- og grønstribet polo T-shirt og vifter os over til en bil.

”Hello. Welcome, where are you from?” spørger Ibrahem smilende. Vi kører op ad sneglede små grusstier indimellem grå firkantede betonhuse.

Der er skrald i gaderne og lidt graffiti her og der. Nogle af husene står tomme. Udefra kan vi godt fornemme, at vi befinder os i en flygtningelejr, men da vi kommer ind i Ibrahem og Ayas hus, åbner sig et palæstinensisk hjem for os. Der er et stort køkken i mørkt træ, en stue med to sofaer i lyst læder og en fladskærm på væggen. Så er der et badeværelse og to soveværelser. Vi får Ibrahem og Ayas soveværelse, mens de må sove inde hos deres to drenge. Til aftensmad henter Ibrahem falafel og hummus hos en af de lokale boder, og vi sætter os ved bordet, blander og dypper pitabrød, falafel, hummus og tomat – mens vi med fagter forsøger at kommunikere med Aya, der kun taler lidt engelsk.

Starten på en Airbnb-rejse

Dagen efter byder Ibrahem os på cigaretter og arabisk kaffe. Vi sætter os ud på altanen – og imens hans to drenge hopper livligt rundt inde i stuen, fortæller Ibrahem, hvordan han fik kastet sig selv ud i Airbnb-livet.

”Ideen fik jeg fra min fætter, der bor i USA. Han fortalte mig om den her ide, og så sagde jeg: Okay, jeg vil prøve at lave en side.”

Der er dog langt fra ide til handling. For hvordan får man lige lavet sådan en side inde på en hjemmeside, hvor alt står på engelsk?

”…Så mødte jeg en pige fra USA i lejren, og jeg fortalte hende om den her idé, og så sagde hun, at hun vil hjælpe mig med det.”

Men Ibrahem erfarede hurtigt at en Airbnb-konto uden beskrivelse eller billeder ikke får mange bookninger. Den første booking blev dog et vendepunkt for flygtningefamiliens succes med Airbnb. Det var en mand fra Australien, fortæller Ibrahem.

”Så hjalp han mig med at tage billeder af hjemmet og af os og lægge det op på siden. Han hjalp med at skrive beskrivelsen på siden. Og så gav han os den første anbefaling.”

“Det er godt for vores børn, fordi vi møder mennesker fra hele verden. Jeg bliver bedre til engelsk. Og børnene lærer også engelsk”

Efter at siden var blevet opdateret begyndte folk at være mere interesseret i det lille palæstinensiske hjem placeret midt i Vestbreddens andenstørste flygtningelejr. Den ene gode anbefaling efter den anden. Og pludselig har Ibrahem anbefalinger fra 36 personer, som næsten alle er rosende.

”Jeg fortalte ham, at han er en helt, fordi han åbnede nogle døre for os som familie.”

Siden den australske gæst har Ibrahem både haft besøgende fra Tyskland, USA, Danmark, Spanien, Tyrkiet og Rusland. Dermed øgenavnet Internationale Ibrahem, som fætteren har døbt ham.

”Min fætter kalder mig Ibrahem International. For folk fra hele verden kommer på besøg hos mig,” siger han.

Guidet tur i lokalområdet

Ifølge Ibrahem er grunden, til at hans Airbnb-hjem er blevet så populært, at de rejsende er interesseret i at få et lokalt perspektiv på, hvordan det er at bo i Palæstina – og ikke mindst, hvordan livet i en flygtningelejr er. Derfor tilbyder Ibrahem også en gang imellem, når han har fri fra arbejde, at være guide for sine overnattende gæster. På deres Airbnb-side står der:

”We can take you to any other areas you would like to go (Jericho/Dead Sea/Hebron). My husband is a taxi driver, and we know the area very well. We can also show you the wall and some of Banksy’s most famous wall paintings.”

Det tilbud får vi heldigvis også. Efter den guidede tur rundt i Betlehem inviterer Ibrahem os på en aftengåtur rundt i kvarteret. Vi bevæger os ud i de små gader til lyden af den muslimske aftenbøn, som lyder ud af en grøn højtaler fra kvarterets moske. Det er mørkt, men børnene leger fortsat på de snoede grusstier, mens de kigger nysgerrigt og råber ”Hello, what’s your name?”, og vi svarer høfligt tilbage ” Laura” og ”Sigrid”.

Skiller sig ud med internationale gæster

Det er tydeligt, at Ibrahem er en vellidt mand, men når folk nysgerrigt spørger ind, hvorfra han kender alle de mennesker, fortæller han aldrig hele sandheden.

”De spørger mig tit, hvor alle de her mennesker kommer fra. Jeg fortæller dem bare, at de er mine venner. Måske synes de, det er en dårlig idé. Ikke alle folk her vil acceptere den her ide med europæiske gæster i huset. Alle mennesker her er ikke lige så åbensindet. Men jeg er ligeglad,” forklarer Ibrahem.

Men selvom at naboerne måske ikke kender til Ibrahems Airbnb-forretning, virker de fleste meget gæstfrie og venlige.

På vores aftenstur rundt i kvarteret, kommer vi ned til hovedgaden, hvor Ibrahem vil handle mad til familien. Her betragter vi vinduesfacader, der reklamerer med arabisk bryllupstøj, lysekroner i alle størrelser og elektronik fra start 90’erne. Natklubberne og restanterne i Jerusalems gader er skiftet ud med vandpibecafeer og små stande, hvor man kan købe falafler og kebab i pitabrød. Vi betaler, hvad der svarer til 4 kroner for en falafel i pitabrød og Ibrahem køber olie, hummus og pitabrød med tilbage til familien.

Svært at få hustruen med på ideen

Ibrahem forklarer løbende om, hvordan Airbnb-idéen oprindeligt var tiltænkt som et arbejde for Aya, der havde svært ved at finde et job, hvor lønnen ikke var alt for lav.

”Her i Palæstina er det svært at få et job. Min kone blev færdig med at læse økonomi på universitetet for to år siden, og hun kan kun få jobs, hvor de betaler meget lidt.”

Til at starte med var Aya ikke helt med på ideen om at lukke fremmede mennesker ind i deres hjem. Men Ibrahem forsikrede hende, at han nok skulle tage sig af det.

”Hun snakker ikke særlig godt engelsk. Desuden var hun bange for, at hun ikke kunne have sin frihed. Jeg sagde til hende, at det ikke var noget problem, og at jeg nok skulle stå for det.”

På den måde blev hun overtalt til, at de skulle gøre det. De mange mennesker, der er kommet ind og ud af deres hjem i løbet af det sidste halve år, har dog været lidt forvirrende for børnene, men Ibrahem mener, at det også er godt for dem. De får lært en smule engelsk.

”Det er godt for vores børn, fordi vi møder mennesker fra hele verden. Jeg bliver bedre til engelsk. Og børnene lærer også engelsk.”

”Jeg kan rigtig godt lide det”

Selvom Ibrahem forsøger at give sine børn de bedste forudsætninger for at familien kan lære engelsk, er han endnu ikke klar over, hvor længe han vil lade familiens hjem være åben for rejsende gæster. Det kommer an på, hvordan situationen i Palæstina udvikler sig.

”Fremtiden ser mørk ud i Palæstina. Du ved ikke, hvad der sker i morgen eller om en måned. Man bliver bare nødt til at tage en dag ad gangen.”

Når vi sidder og taler med Ibrahem i de bløde, lyse lædersofaer med myntethe på bordet og cigaretskodder i askebærret, kan øjnene hurtigt blive alvorlige, når samtalen ryger hen på børnenes fremtid. Men når vi så begynder at tale om familiens succesfulde Airbnb-forretning igen, lyser Ibrahems øjne op, og han begynder ivrigt at fortælle, at han lige er blevet Superhost, og han måske snart kan blive Super-superhost på grund af de mange gode anmeldelser, han har fået på sin Airbnb-side.

”Det kan sagtens være, at jeg blev træt af det efter et år, men jeg håber på at fortsætte. Jeg kan rigtig godt lide det.”

FAKTA: DHEISHED FLYGTNINGELEJR

• Dheished flygtningelejr ligger i Betlehem på Vestbredden i Palæstina
• Der bor omkring 15.000 flygtninge i lejren
• Flygtningelejren har eksisteret siden 1949 – altså i 68 år
• Det er Vestbreddens andenstørste flygtningelejr