Da Caroline Kofoed-Djursner var 14 år, blev hun bidt af en slange i Thailand. Hun troede, at hun skulle dø. I dag er hun 21 år og lider af fobi for slanger, hvilket hun ikke er alene om. Selvom slanger ikke just præger danskernes hverdag, så er slangefobi alligevel befolkningens tredjestørste fobi, viser ny undersøgelse.

af Sofie Dyjak, sdyjak@ruc.dk

»Pludselig er alt smertefuldt, og jeg mister fuldstændig orienteringen. Jeg kigger ned på jorden og kan se en lang, tynd og rødlig slange. Det går op for mig, at jeg er blevet bidt. Jeg tror, jeg skal dø af slangens gift.« Sådan beskriver Caroline Kofoed-Djursner dét øjeblik, hvor hun for syv år siden blev bidt i foden af en slange en mørk aften i Thailand på vej hjem til sit hotelværelse. Selvom Caroline Kofoed-Djursner i dag ikke er fysisk mærket af slangebiddet, så har hun udviklet en fobi for slanger, der gør, at hun føler ubehag, når hun konfronteres med dyret.

»Jeg kan ikke se film, hvor der er slanger med, og jeg får det fysisk dårligt, når nogen snakker om dem. Selvom jeg godt ved, at der ikke findes mange slanger i Danmark, så er jeg altid opmærksom, når jeg er i naturen,« siger hun.

Caroline Kofoed-Djursners er langt fra den eneste dansker, der har fobi for slanger. Slanger er nemlig danskernes tredjestørste fobi – kun overgået af højdeskræk og fobi for edderkobber, viser en undersøgelse ved navn ’Hvad er danskerne bange for’ lavet af YouGov for Søndagsavisen den 4. oktober 2014.

En irrationel frygt

Hele 17 procent af den danske befolkning lider af slangefobi, fremgår det af undersøgelsen, og selvom der ikke findes farlige slanger i Danmark, kommer tallet ikke bag på Trine Lind Laursen, psykolog og medindehaver af den kognitive psykologpraksis Lind & Karmark.

»Selvom angst for slanger i Danmark er irrationel, kan vores krop ikke skelne mellem ’reel trussel’, hvor der reelt er fare på færde, og ’oplevet trussel’, hvor der reelt ikke er fare på færde. Angstalarmberedskabet aktiveres i begge tilfælde helt på samme måde. Kroppen styres altså ikke af rationalitet, men af vores tanker. Det er derfor ikke mærkeligt, at mange danskere er bange for slanger, selvom der kun findes et fåtal af dem i landet,« siger hun og forklarer, at mange danskere skaber deres slangefobi gennem egne erfaringer, film, de ser, og historier, de hører.

Psykoterapeut Birte Mølgaard, der bl.a. arbejder med at behandle fobier, undrer sig heller ikke over, at mange danskere er bange for slanger, selvom vi lever i et næsten slangefrit land. Hun tror, at slangefobi er noget, mange får fra sine omgivelser.

»Fobi for slanger kan være noget, danskerne ubevidst tager med fra deres nære relationer. Er man for eksempel vokset op med en mor, der er bange for slanger, så er det ikke unaturligt, at man bliver præget af det og selv udvikler en angst for dyret,« siger hun.

En busk kan fremkalde slangeskræk

Da Caroline Kofoed-Djursner for et halvt år siden var i Tyskland, så hun en slange bevæge sig i noget græs, og hun kunne med det samme mærke en panik brede sig i kroppen.

»Da jeg så slagen i Tyskland, fik jeg det fysisk dårligt, og jeg fik flashbacks fra dengang, jeg blev bidt. Sådan kan jeg også få det, hvis jeg ser noget buskads, hvor jeg tænker, de kan gemme sig i,« siger hun, og jeg kan tydeligt mærke, at det påvirker hende at fortælle om episoden.

At slangefobi gør, at Caroline Kofoed-Djursner bliver utilpas i visse områder, er ifølge Trine Lind Laursen noget, som mange med den slags fobi oplever.

»Menneskers tænkning baseres meget på associationer. Vi kan med andre ord tænke i sammenhænge. Hvis du har en slangefobi, kan angsten fremkaldes, når du støder på noget, som du forbinder med slanger,« siger hun og uddyber, at angst for slanger for nogen også kan fremkaldes bare ved at tænke på dyret.

Selvom der er perioder, hvor Caroline Kofoed-Djursner ikke tænker meget over, at hun er bange for slanger, kan slangefobi ifølge både Birte Mølgaard og Trine Lind Larsen have negative konsekvenser for hverdagen.

»Slangefobi kan vise sig i form af fysiske symptomer og ubehagelige følelser, og den kan på den måde være hæmmende i hverdagen, fordi den for eksempel kan betyde, at mennesker med slangeforbi ikke tør gå i biografen eller se dyreudsendelser af frygt for, at de skal se en slange på skærmen«, siger Birte Mølgaard. Trine Lind Larsen fastslår i den forbindelse, at det, som ofte kendetegner reaktionerne på slangefobi, er, at man tager mange fravalg i dagligdagen for at flygte fra sin angst.

» Når man lider af fobisk angst, er det typisk, at man begynder at undgå det, der gør en bange. Hvis jeg har angst for slanger, kan det for eksempel være, at jeg undgår at rejse til steder, hvor der er risiko for, at jeg ser en slange, at begive mig ud i naturen eller at se programmer, hvor der kan være slanger med,« siger hun og understreger, at slangefobikere ved at undgå det, de er bange for, aldrig bliver erfaringskorrigeret i, at frygten ofte er overdreven og irrationel, især i et land som Danmark, hvor slanger ikke er en del af hverdagen.

Fobien kan kureres

Ifølge Trine Lind Laursen kan slangefobi mest effektivt behandles gennem kognitive psykolog samtaler, hvor man arbejder med at konfrontere sin frygt og ændre sine tanker.

»Gennem kognitive samtaler kan man komme rigtig langt med få fobibehandlinger. Ofte vil tre behandlinger være nok til, at fobikeren ikke længere er begrænset eller styret af sin angst,« siger hun.
For Caroline Kofoed-Djursner og andre mennesker med fobi for slanger vil sådanne samtaler typisk tage udgangspunkt i at få sat ord på deres udfordringer og bevæge sig i retning af at finde en løsning på problemet.

Birte Mølgaards bedste råd til at komme slangefobi til livs er at lave vejrtrækningsøvelser, hvis man bliver bange, at arbejde på at få omdannet tanken om ens frygt for slanger til nye og rationelle tanker og tage et skridt ad gangen, hvor man langsomt prøver at konfrontere sin fobi ved at nærme sig den. Hun anbefaler dog, ligesom Trine Lind Laursen, kognitive terapi, hvis mennesker med fobi for slanger hurtigst muligt vil komme frygten til livs.

Caroline Kofoed-Djursner har endnu ikke fået professionel hjælp for sin fobi, da hun ikke synes, at hun har behov for det, så længe hun bor i Danmark.