Journalistikken er i krise, men det betyder ikke, at journalistikkens dommedag er lige rundt om hjørnet. Tværtimod, så bliver krisen brugt konstruktivt ved at gå journalister og medier efter i sømmene. Det fortæller Mark Ørsten, der er lektor og medieforsker på Roskilde Universitet.

af Freja Sofie Madsen, fsm@ruc.dk

Virkeligheden for medier og journalister kan lyde gruopvækkende: Anerkendte journalister bliver anklaget for plagiat og for at bruge falske kilder. Samtidig er antallet af solgte papiraviser styrtdykket, der bliver nedlagt redaktionelle stillinger, aviser er kommet på nettet, hvor de udkommer i døgndrift – typisk helt gratis – og det lægger pres på journalister og medier, der skal arbejde hurtigere og finde nye måder at tjene penge på.

Journalistikken er under pres, men ifølge lektor og medieforsker på Roskilde Universitet Mark Ørsten, har de mange forandringer en positiv effekt på journalistikken. Medier og journalister lytter og lærer i højere grad af de sager, hvor branchen bliver kritiseret, påpeger han.

»Man anerkender, at der er en krise og tager afstand fra den. For eksempel ved at tage afstand fra den journalistisk, hvor der bliver plagieret og brugt falske kilder. Der er kommet mere bevidsthed om, hvad den journalistiske kvalitet er og mere engagement for at bevare den, fordi den er under pres,« fortæller Mark Ørsten.

Interview med en død politichef

Mediers respons på sager om plagiat har været, at de har gransket de anklagede journalister og deres historier og på den måde gjort det muligt for læserne at se journalistikken efter i sømmene.

»Information havde en korrespondent, der lavede et interview med en chef for politiet, som havde været død i to år.” og “Muligheden for at udkomme hele tiden har medført en ’godt nok-standard’, og vi udkommer nogle gange før, vi burde.«

Det skete blandt andet, da USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen blev anklaget for at kopiere andre medier. Her opsagde man både samarbejdet med hende og kiggede en stor del af hendes historier igennem. Sådan har proceduren ikke altid været, fortæller Mark Ørsten.

»Information havde en korrespondent, der lavede et interview med en chef for politiet, som havde været død i to år. Her opsagde Information korrespondenten, men selvom de blev opfordret til at kigge hans historier igennem, gjorde de det ikke.«

Færre historier og flere kilder

Øjvind Hesselager, der er ansvarshavende redaktør på Journalisten og har været i branchen i mange år, har også mærket forandringer inden for journalistikken. Han peger på, at der især er sket en ændring efter, at medierne er kommet på nettet.

»Muligheden for at udkomme hele tiden har medført en ’godt nok-standard’, og vi udkommer nogle gange før, vi burde. Der er en forventning om, at der skal ske noget hyppigere, og samtidig er der konkurrence blandt medier om at være først, og det ændrer standarderne og arbejdsmiljøet,« forklarer Øjvind Hesselager.

På Journalisten er der også kommet ekstra fokus på nettet og muligheden for at udkomme oftere end det månedlige magasin. Men de forsøger samtidig at imødegå udviklingen, fortæller Øjvind Hesselager og fortsætter.

»Vi er begyndt at arbejde med færre historier og flere kilder og samtidig sørge for, at artikler ikke bliver publiceret, før de er blevet læst af en kollega. I dag kan man udkomme uden andre end en selv, har læst det, man har skrevet. Det kunne man ikke i gamle dage, men vi har indført et krav om kollegalæsning, for at sikre kvaliteten af det vi udkommer med.«

To retninger

Tendensen til at arbejde grundigere, med flere kilder og baggrundshistorier, ser Mark Ørsten flere steder. I rapporten ’Journalistiske kvaliteter 1999-2014’ udarbejdet af Mark Ørsten og medieforsker Ida Willig, fremgår det, at det gennemsnitlige antal kilder i morgenaviser, nicheaviser og tv er steget fra 1,6 til 2,3. Samtidig er de kilder, der bruges interessante mennesker, der kan sige noget begavet om emnet, fortæller Mark Ørsten. Rapporten viser dog samtidig, at netaviser skiller sig ud med færre kilder og med historier, hvor journalisten måske ikke er nået til bunds i sagens kerne.

»Netmedierne – både dem der har tilknytning til trykte og til elektroniske medier – er karakteriseret ved at have en relativt lav bearbejdningsgrad.« Det fremgår af rapporten ’Journalistiske kvaliteter 1999-2014’.

Hverken Mark Ørsten eller Øjvind Hesselager mener dog, at journalistikkens dommedag er lige rundt hjørnet. Digitaliseringen har medført en ny type journalistik, som figurerer på nettet og er mere underholdningspræget og mindre gennemarbejdet, fortæller Øjvind Hesselager og siger afslutningsvist.

»Men den gode journalistik er lige så god, som den var før, der er bare mindre af den, fordi der er så meget look-alike-journalistik.«