Sociale medier har de senere år sat et stort aftryk på måden, hvorpå journalister researcher og finder kilder. Medier som Facebook, Twitter og Instagram er blevet et oplagt sted at orientere sig, lyder det fra ekspert i sociale medier.
Af Tanja Hartmann, tanjaha@ruc.dk
Den teknologiske udvikling og SoMe-bølgen har haft stor betydning for, hvordan journalistikken har udviklet sig. I dag har de online platforme for længst vundet over de trykte medier, og så er de sociale medier blevet et vigtigt redskab for journalister, når den gode historie og potentielle kilder skal researches frem.
“Sociale medier er endnu et sted, hvor journalister kan finde både kilder og historier, så det er helt oplagt, at man som journalist også
orienterer sig her,” udtaler studielektor og underviser i sociale medier på Roskilde Universitet Maria Bendix Wittchen.
David Bruno, der studerer journalistik og socialvidenskab på Roskilde Universitet, er en af ud af mange journalister, der har erfaret, hvor vigtigt et redskab de sociale medier er blevet for journalistikken. De sociale medier har dog ikke altid været noget, som David Bruno har gjort brug af.
“Dengang, hvor Facebook kom til Danmark i 2006, var Facebook alt. Det var Twitter, Instagram og Facebook i én. Det var håbløst. Folk blev afhængige, og de kunne ikke styre sig. Alt blev delt. Jeg ville ikke være en del af det. Jeg syntes, det var noget pjat. Selve selviscenesættelsen var noget pjat,« fortæller han.
Med starten på sin journalistiske karrierer er David Bruno i dag blevet en del af medieuniverset.
“I dag er Facebook dog blevet et brugbart værktøj, så jeg har været nødt til at tilvælge det for at kunne følge med den journalistiske branche,” forklarer han.
“Som journalist skal man være lige så kildekritisk, som man altid er. Man skal passe på ikke at videreformidle eksempelvis manipulerede fotos eller forkert viden, som der florerer meget af overalt på nettet”
Maria Bendix Wittchen, studielektor og underviser i sociale medier
Selvom David Bruno i dag har oprettet en Facebook, er det stadig ikke et medie, som han bruger privat. Han har brug for Facebook professionelt inden for sin branche – som et værktøj. Men når det
gælder at uddele private holdninger og dele ting fra sit liv, står han af. Han fortæller også, at det senere hen vil blive nødvendigt for ham at oprette en Twitter-profil, da han bliver nødt til at acceptere præmisserne inden for sin branche.
Brug af de sociale medier kræver et mere kritisk arbejde
De sociale mediers indtog i journalistikken har ført mange fordele med sig, da det er blevet nemmere at få fat på historier og kilder. Men det har også ført et større ansvar med sig. Brugen af de nye medier kræver, at man som journalist laver et mere kildekritisk arbejde.
“Som journalist skal man være lige så kildekritisk, som man altid er. Man skal passe på ikke at videreformidle eksempelvis manipulerede fotos eller forkert viden, som der florerer meget af overalt på nettet. Dertil skal man overveje, hvordan man som journalist selv optræder på sociale medier, da både mediehuse og mange læsere har en forventning om, at især nyhedsjournalister skal være neutrale,”
udtaler Maria Bendix Wittchen.
Maria Bendix Wittchen forklarer også, at hvis man finder en historie på de sociale medier, er det vigtigt at lave et opfølgende kritisk interview. Derudover skal man som journalist undgå at planke historier fra sociale medier uden at faktatjekke dem. Det er vigtigt at huske på disse ting som journalist, hvis man vil leve op til kravet om god kildekritik, og hvis man vil undgå at videreformidle forkert information.
Disse krav er David Bruno opmærksom på. Han prøver at holde sig neutral og kritisk på de sociale medier og skille det private fra det arbejdsmæssige.
“Man skal tænke på, at selvom man er privat, så vil man ofte repræsentere sin arbejdsplads. Dette vil man altid skulle tænke over, når man bruger de sociale medier,” forklarer han.