Unge stræber efter det perfekte liv på de sociale medier

Sociale medier er blevet en integreret del af unges hverdagsliv. En ny undersøgelse viser, at 95 procent af 16-19 årige danske internetbrugere anvender de sociale medier dagligt. Jeg mødte Laura Langkilde-Lauesen og Amalie Varming på en café i H.C. Andersens by til en snak om frygten for at gå glip af noget, længslen efter likes og det perfekte image.

Af Lizette Knudsen, likn@ruc.dk

En kold eftermiddag i februar på Café Nelle’s midt i Odense møder jeg Laura Langkilde-Lauesen og Amilia Varming. To almindelige 18-årige piger med Nunoo-håndtasker, sorte støvletter og lange frakker. Laura går i 2.g på Tornbjerg Gymnasium fem kilometer fra Odense Centrum, mens Amalie går i 2.g på Odense HF.

De virker en smule nervøse. En anelse generte. Men de fortæller dog hurtigt om deres behov for at indgå i den digitale verden. For ligesom så mange andre kan de to unge odenseanere ikke holde fingrene fra mobilen – i hvert fald ikke i længere tid ad gangen.

“Vi bruger rigtig meget tid på de sociale medier hver dag. Både Instagram, Facebook, Snapchat og YouTube. Det kan godt snige sig op på omkring fire timer dagligt,” siger de to piger i munden på hinanden.

En ny undersøgelse, der er foretaget af Kulturstyrelsen, viser, at 2,8 mio. danskere mellem 16 og 89 år bruger de sociale medier. Især de unge udfolder sig på de mange digitale platforme. Af undersøgelsens 8.284 respondenter er 95 procent af de 16-19 årige internetbrugere nemlig dagligt på de sociale medier.

Læs også: RADIO: I podcasten ‘Fra swipe til bryllup’ fortæller Mads og Trine om vejen fra online til offline kærlighed

Og det høje antal brugere kommer heller ikke bag på Malene Charlotte Larsen, der er forsker i sociale medier og digital ungdomskultur fra Aalborg Universitet.

“Unge bruger efterhånden de sociale medier til alt i deres hverdag. Det er alt fra ligegyldigheder, til at koordinere ting og til at følge med i andres liv. De sociale medier afspejler ens personlige liv og sociale relationer. Og så er det også blevet en del af en underholdningsindustri og ren afslapning,” siger forskeren, der nævner, at underholdningsværdien på de sociale medier har erstattet brugen af flow-tv for mange unge.

Der kan være flere grunde til, at unge anvender de sociale medier dagligt. Både Laura og Amalie er dog enige om, at frygten for at gå glip af noget er én af de ting, som særligt gør dem afhængige af at være online hver dag.

“Jeg kan mærke, at jeg bliver ret urolig, hvis jeg ikke har været på i flere timer,” siger Laura, mens hun tager en tår af sin iskaffe.

“Jeg kan godt mærke, at jeg tænker meget over det, hvis jeg ikke har været på i længere tid. Selvom jeg laver lektier, så har jeg telefonen ved siden af, så jeg hele tiden kan se, om der tjekker noget nyt ind. Bare fordi at jeg stadig ikke vil gå glip af noget,” siger Amalie, der også fortæller, at hun føler sig mere tryg, når hun har telefonen på sig.

Likes bliver det daglige fix

I dag foregår unges sociale liv ofte på de sociale medier. Man kan nærmest kalde det en afhængighed da al praktisk som fødselsdagsinvitationer, interaktion med andre og meget
andet finder sted på en platform som Facebook.

“Et medie som Instagram er jo skræddersyet til netop likes, image og anerkendelse. Man kan skabe et poleret billede af sig selv netop der”
Malene Charlotte Larsen, forsker i sociale medier og digital ungdomskultur, Aalborg Universitet

Der kan også argumenteres for, at der nærmest sker en kemisk reaktion, når man får et like. Et skud dopamin der går lige i årerne. Sådan har Amalie og Laura det til en vis grad også.

“Jeg ved ikke om, jeg går meget op i likes, men det er da en bonus, hvis mange liker mine billeder. Jeg ville nok ikke kunne afvise, at jeg ville slette et billede, hvis jeg ikke fik likes nok,” siger Laura, mens Amalie nikker anerkendende og fortsætter:

“Jeg tror, vi er ligesom alle andre. Man tænker over det, og man vil gerne have de her likes. Hvis jeg havde få likes på mine billeder, så ville jeg godt kunne tænke, at andre så mig som mindre populær”.

Laura og Amalie på Tinderbox Festival som blev foreviget med et billede på Instagram. Med 71 likes formår billedet af forblive. Foto: Laura Langkilde-Lausen.

Pigerne er begyndt at åbne mere op. Det er tydeligt, at vi taler om et emne, de føler sig hjemme i. Det er næsten heldigt, at de har bestilt en iskaffe, for min latte er allerede begyndt at blive kold, da der snakkes mere, end der drikkes.

Det at lade likes afgøre, hvor populær eller vellidt man er på sociale medier, er en tendens, Malene Charlotte Larsen kan bekræfte. Men det er ikke kun på de sociale medier, at de unge vil fremstå sådan.

“Gennem hele vores liv vil vi gerne have accept og anerkendelse. Nu er der bare kommet en digitaliseret verden, som giver os nogle bestemte rammer for det. Et medie som Instagram er jo skræddersyet til netop likes, image og anerkendelse. Man kan skabe et poleret billede af sig selv netop der,” siger Malene Charlotte Larsen, der dog nævner, at det lige nu trender på sociale medier at fremstille et mere realistisk billede af sig selv.

Ifølge undersøgelsen fra Kulturstyrelsen er Instagram også det mest anvendte medie blandt 16-19-årige.

Det perfekte image

Det er ikke kun det daglige skud dopamin, der er vigtigt for mange unge på de sociale medier. Det perfekte image spiller også en rolle – for nogen mere end andre.

“Det perfekte image kan jo betyde noget forskelligt for forskellige mennesker. Du har en online persona, og så har du en offline identitet. Samtidig kan du godt give et redigeret indblik i, hvem du er online. Man kan også snakke identitetsopførelse i bestemte situationer. Hver eneste identitetsopførsel online er jo med til at tegne et billede af, hvem du er. Så er der måske noget, du ikke fortæller, men det er stadig en del af din livsfortælling,” siger Malene
Charlotte Larsen.

“En dag jeg var på Jensens Bøfhus, taggede jeg ind på Café Kræz, da det er et finere sted end Jensens”
Laura Langkilde-Lauesen, studerende

Det kan virke som et ømtåleligt emne at rive fat i. For hvem har i virkeligheden lyst til at fortælle, at man udgiver sig for at være én person på de sociale medier og en anden i virkeligheden. Selvom modsætningen ikke er stor, så har pigerne også en online persona og en offline identitet.

“Der er helt sikkert en kontrast i forhold til, hvem jeg er i virkeligheden, og hvordan min Instagram ser ud. Når jeg poster selfies, så vælger jeg selvfølgelig dem, hvor jeg ser godt ud. Så jeg viser jo kun de gode sider af mig selv,” siger Laura og kigger over på Amalie. Hun griber bolden og fortsætter:

 

Lauras Instagram er fuld af selfies. Her er et af mange. Foto: Laura Langkilde-Lausen.

“Når jeg poster billeder sammen med mine venner. Jamen, så er det jo nok også fordi, at jeg gerne vil vise folk, at jeg har det sjovt sammen med andre.”

Selvom den digitale verden er blevet en integreret del af især unges hverdagsliv, så kan jeg ikke lade være med at tænke over, om det er vejen frem at skabe et perfekt image i en online verden, mens man i virkeligheden er mindre perfekt.

Én ting er dog sikkert – online eller offline – så har langt de fleste mennesker gennem tiden haft et ønske om at indgå i sociale relationer og være en person, folk kan lide. Samme opfattelse har pigerne også, især Laura.

“Man vil gerne virke cool. Det er ikke tilfældigt, at folk, der tager på D’Angleterre, poster ti billeder. Det er fordi, de gerne vil vise, at de har været der. Jeg har selv gjort det. En dag jeg var på Jensens Bøfhus, taggede jeg ind på Café Kræz, da det er et finere sted end Jensens,” siger Laura og tilføjer, at hun selvfølgelige sørgede for, at man ikke kunne se Jensens velkendte favoritsovs på billedet, da hun spiste brunch.

Alle tre kaffekopper er tomme og interviewet lakker mod enden. Vi bevæger os ned af trappen og ud i den sibiriske kulde. De går til højre og jeg til venstre. Jeg vender mig om for at vinke og tage afsked en sidste gang, men hovederne er allerede foroverbøjet.

Mobilerne er blevet hevet frem.