Journalistikken bør krydse grænser

I vores globaliserede samfund stopper Danmarks udfordringer ikke ved landegrænsen, og derfor bør journalistikken heller ikke gøre det. Crossborder-journalistik er journalisters vej ud af den nationale osteklokke.

Af Morten Madsen, mail@mortenmadsen.com

I en tid med store, komplekse europæiske spørgsmål om arbejdsmarked, migration og eurokrise, så folkene bag crossborder-netværket Investigate Europe et behov for at producere bedre journalistik på tværs af de europæiske grænser, crossborder-journalistik.

En samarbejdsform, der typisk har været tilskrevet graverjournalister som dem fra Investigate Europe, der har skulle dykke ned i komplekse EU-historier. Men det er også en samarbejdsform, som i dag er nået dertil, at det også i højere grad kan anvendes til de hurtigere nyheder på de nationale redaktioner, lyder det fra Brigitte Alfter, der er forfatter til bogen Journalistik over grænser og for nyligt var hovedtaler til en EU-konference om crossborder-journalistik.

“I dag er crossborder-journalistik så udviklet, at man kan begynde at integrere den i eksempelvis nyhedsjournalistikken,” siger Brigitte Alfter.

“Meget af det journalistik, vi ser i Danmark, er ret osteklokke-agtigt. Det er ikke så tit, journalister gør sig den anstrengelse at løfte blikket og kigge ud over den hjemlige andedam”
Iver Houmark, redaktionschef for Ugebrevet A4

Men selvom man er klar til at integrere metoden i de lidt hurtigere nyheder, bør man altid tænke, om det, man laver, har en international relevans.

“Forestil dig sagen med udbuddet af ambulanceservice i Sønderjylland. Der kan der være en lokal, men også en europæisk vinkel, da det samme firma har budt på ambulancedriften i flere forskellige lande. Her kunne man så se på, hvordan de har klaret opgaven de andre steder,” siger hun.

Graverne dominerer

Men oftest er det stadig graverjournalisterne, der præger det europæiske landskab, når det kommer til etablerede crossborder-journalistiske netværk.

Et af disse er crossborder-netværket Investigate Europe, der siden 2016 har skrevet om EU-stof i en erkendelse af, at der manglede bedre journalistik om store, europæiske spørgsmål om arbejdsmarked, migration og eurokrise.

Netværkets idé var fra begyndelsen at have en stærk fælles research-base, hvorfra journalisterne kunne skrive forskellige historier, som blev justeret efter, hvilket land de blev publiceret i.

“Som vi ser det, er der ikke blot én europæisk offentlighed, men forskellige befolkninger i forskellige lande. Derfor er der behov for at møde folket i en national kontekst, hvor det giver mening,” lyder det fra tyske Elisa Simantke, der er journalist og redaktionel koordinator hos Investigate Europe.

EU-problematikker i den danske andedam

Den nationale kontekst ramte for nyligt Danmark, hvor Ugebrevet A4 bragte et par af Investigate Europes historier om henholdsvis børnepenge og prekariatet.

Redaktionschef for Ugebrevet A4 Iver Houmark ser mange muligheder og perspektiver i at samarbejde med journalister på tværs af Europa om forskellige projekter, som han mener, der godt kunne være mere af i dansk journalistik.

“Meget af det journalistik, vi ser i Danmark, er ret osteklokke-agtigt. Det er ikke så tit, journalister gør sig den anstrengelse at løfte blikket og kigge ud over den hjemlige andedam,” siger Iver Houmark, som også er på billedet i toppen af artiklen.

På lige fod med Brigitte Alfter og Elisa Simantke mener han dog, at det skal give mening, hvis man skal på træk væk fra andedammen og ud i Europa.

“Det handler om at finde nogle projekter, som omhandler grænseoverskridende problemer. Hos os kunne det for eksempel være social dumping,” siger han.

Nye døre åbner sig

Har I fundet sådanne grænseoverskridende problemer, der er relevante at skrive om for jer, i samarbejde med Investigate Europe?

“Ja, altså lige de to artikler, som vi har haft i Ugebrevet A4 indtil videre med Investigate Europe, der synes jeg absolut, de har levet op til at være indenfor skydeskiven af, hvad vi gerne vil have,” siger Iver Houmark, der dog måtte bruge lidt krudt på at gøre den spiselig for den hjemlige læserskare.

“I det ene tilfælde var vi dog nødt til at sætte en journalist af til at give det en dansk vinkel, for at det var interessant nok for danske læsere,” forklarer han.

Er det en ambition, at Ugebrevet A4 i fremtiden også skal bidrage den anden vej?

“I det omfang det kan lade sig gøre, synes jeg, det kunne være rigtig spændende. Der er jo flere og flere problemstillinger med alt fra flygtningekrise, social dumping og klimaproblematikken, som er grænseoverskridende i deres natur, så derfor giver det rigtig god mening,” siger Iver Houmark.

“Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i ’lufthavnsengelsk’, som i dag er lingua franca med andre europæiske journalister”
Brigitte Alfter,  forfatter til bogen Journalistik over grænser

Det er dog ikke blot temaerne, der gør crossborder-journalistik interessant for Iver Houmark. Han skuer ligeledes en mulighed for at tale med kilder, han ellers vil have svært ved at få i tale.

“Gennem netværk som Investigate Europe kan man måske også komme tættere på topfolk inden for EU, som er nogle kilder, der ellers kan være svære som et lille dansk medie at komme i kontakt med,” siger han og fortsætter:

“Men når man så kommer og siger, at det her er et projekt, der bliver publiceret i diverse medier på tværs af Europa, har du en anden mulighed for at få sparket nogle døre ind,” fortæller Iver Houmark.

Dyrk dit netværk, og dit netværk dyrker dig

Måske er det ikke lige Jean-Claude Juncker, du som vordende journalist sparker døren ind hos til at starte med, men de grænseoverskridende problematikker, som man ser hen over Europa, er en god mulighed for at opbygge de her netværk, lyder det fra Brigitte Alfter.

“Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i ’lufthavnsengelsk’, som i dag er lingua franca med andre europæiske journalister. Tag afsted til konferencer, der er inden for det stofområde, du interesserer dig for, og kom hjem med en kildeliste, der ikke blot er bestående af potentielle kilder inden for stofområdet, men også en liste på kolleger, der interesserer sig for samme stofområde,” lyder opfordringen fra Brigitte Alfter.

For det er på sådanne konferencer, man skaber relationer til nye bekendtskaber og samarbejdspartnere over et glas vin eller en øl, og når man så kommer hjem igen, kan man drage fordel af at fodre sine nye bekendtskaber.

“Når du snubler over en pressemeddelelse, der kunne være interessant for en kollega i et andet land, så send en mail med en potentiel historie, og måske får du så også en potentiel historie den anden vej,” siger Brigitte Alfter.