Nudging: Er det okay, når staten får dig til at træffe valg, der ikke er dine egne?

Med små indgreb kan staten få borgerne til at ændre adfærd – uden at de nødvendigvis bemærker det. I mange eksempler bliver folk påvirket til at gøre ting, som de faktisk foretrækker, men der er også tilfælde, der er på grænsen, fortæller formanden for Dansk Nudging Netværk. 

Af Katrine Skov Sørensen, katrineskov@live.dk

Er du herre over dine egne valg og beslutninger? Ja, vil de fleste nok svare. Men det viser sig faktisk, at du i dagligdagen bliver udsat for en masse påvirkninger, der har indflydelse på de valg, du træffer. Eksempelvis mindsker Københavns Kommune andelen af skrald på gaden ved at klistre fodspor på asfalten, der leder københavnerne hen til skraldespanden. Det samme gælder, når fodgængere kan se, hvor mange sekunder der går, før lyset i lyskrydset skifter fra rød til grøn. Fordi du ved, hvor længe du skal vente, er du langt mindre tilbøjelig til at gå overfor rødt.

Nudging med staten som afsender

På den måde påvirker Københavns Kommune borgerne til at justere deres adfærd, og det bliver populært kaldt nudging. Nudging er påvirkning af din adfærd, som i princippet ikke burde betyde noget, men i praksis gør det. Og den adfærdsregulerende videnskab findes alle vegne.

Forskning viser, at folk i bund og grund gerne vil være ligesom dem, de identificerer sig med. Derfor får kampagnen fra Frederiksberg Kommune flere Frederiksberg-borgere til at sortere deres affald, siger Pelle Guldborg Hansen. Billede: Frederiksberg Kommune

Både Det Hvide Hus i USA og Storbritannien har statslige nudging-enheder, og herhjemme har Venstres Innovationsminister Sofie Løhde udtalt sig begejstret om nudging:

»Jeg ser gode muligheder for at arbejde mere systematisk med nudging i den offentlige sektor. Det er jeg meget optaget af, og derfor overvejer vi også, hvordan man kan fremme anvendelsen af nudging i den offentlige sektor mere systematisk,« siger Sophie Løhde til Politiken.

En etisk problematik

Spørgsmålet er imidlertid, om det er i orden, at statslige organisationer og private virksomheder på den måde manipulerer menneskers valg. Det findes der ikke et entydigt svar på.

»I mange situationer får vi folk til at gøre det, de foretrækker at gøre. Men der kan samtidigt godt være tilfælde, hvor personen ikke er enige i målet, og det er problematisk,« siger Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet og formand for Dansk Nudging Netværk.

Forskel i målsætninger kan netop være argument imod statens investeringer i nudging-kampagner.

»Det, der taler imod at have en nudging-enhed i det offentlige, er, at staten kan have andre mål, end vi har som borgere,« forklarer han.

Mindre tallerkner giver mindre portioner

Alligevel mener Pelle Guldborg Hansen, at nudging kan bruges til at løse adfærdsproblemer i den offentlige sektor, hvor mennesker ikke opfører sig rationelt. Det er tilfældet, når folk siger ja til, at de gerne vil dyrke motion og leve sundere:

»De ved, hvorfor de skal gøre det, men alligevel gør de det ikke. Det er ikke rationelt,« fortæller han.

Her er én løsning at få folk til at spise mindre ved buffeten. Forskning viser, at mennesker lader størrelsen på tallerknen bestemme portionen. Det vil sige, at når du får en mindre tallerken – voila! – så spiser du mindre mad, forklarer lektoren.

Positive overraskelser øger tolerancen

I andre tilfælde er det ikke lige så gennemskueligt, om staten og borgeren er enige i, hvilken adfærd der er mest rationel.

Pelle Guldborg Hansen fortæller, at SKAT er en af de offentlige institutioner, der har taget nudging til sig. Flere personer er blevet kontaktet af SKAT, hvor de skriver, at du får en bøde på en halv million. Samtidig skriver de, at de har sat bøden ned til en kvart million. Det får den effekt, at du umiddelbart føler dig glad og lettet.

»SKAT tilføjer nogle oplysninger, der er fuldstændig irrelevante og uden for konteksten,« siger nudging-eksperten.

SKAT manipulerer altså med din opfattelse af størrelsen på bøden ved at fortælle dig, at du i første omgang skulle have betalt et langt højere beløb. Det medfører, at man bliver mere villig til at acceptere bøden.

»Når det offentlige gør brug af nudging, opstår der en risiko for, at målet bliver vigtigere end midlet. Derudover er deres mål måske ikke det samme som borgeren, og hvis det sker, har vi et problem,« fortsætter han.

Skal folket oplyses om nudging?

En af løsningerne på det problem kan være at oplyse borgerne om, hvornår de bliver nudget.

Den løsningsmodel kan der være problemer ved, siger ph.d. studerende ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Daniel Gerszon Mahler.

»Hvis man fortæller folk, at de bliver nudget, så kan adfærdseffekten være mindre,« forklarer han

Dog er det ikke alle nudges, der foregår på et ubevidst og ugennemskueligt plan. De limegrønne skraldespande og fodsporerne på fortovet i København Kommune virker netop, fordi folk bliver opmærksomme på dem og bevidste om dem.

»Hvordan og i hvilken grad de gennemskuelige nudges påvirker mennesker, afhænger meget af, hvad de synes om det konkrete nudge, og hvor meget de stoler på afsenderen,« forklarer Pelle Guldborg Hansen.