Vi er velmenende racister

Malu Rohmann Fleischer er helt sikker på, at danskerne i bund og grund faktisk mener det, de siger, som noget positivt. Alligevel rammer hver og en af kommentarerne hårdt. For hvad mener danskerne egentlig, når de siger, at de aldrig har mødt en uddannet, smuk og veltalende grønlænder før? Malu Rohmann Fleischer bliver stødt på grønlændernes vegne.

»Jeg bliver aldrig smigret over kommentarerne. Hvis der er en fyr, der siger, ’du er ret pæn’, ville jeg helt klart blive glad, men hvis der er en, der siger, ’du er ret pæn, i forhold til at du er grønlænder’, så bliver jeg selvfølgelig irriteret og ked af det,« siger hun og rynker panden.

Bryder billedet

Når Malu Rohmann Fleischer møder nye mennesker og fortæller om sin baggrund, bliver de ofte chokerede over, at hun er grønlænder.

»Jeg kan godt mærke, at mange mener, at jeg er et ret enestående og positivt eksempel på en grønlænder. For det første taler jeg dansk uden accent. Og for det andet tror jeg, at der er en forestilling om, at grønlændere er et socialt udsat folkefærd,« siger hun.

Andelen af socialt udsatte grønlændere i Danmark er mere end fem gange så stor som andelen af etniske danskere, der er socialt udsatte, viser en ny SFI-undersøgelse Grønlændere i Danmark fra 2015. Så derfor spørger jeg Malu Rohmann Fleischer, hvorfor danskernes forestilling egentlig ikke er i orden at have?

»Den er ikke i orden, fordi rigtig mange af dem, der kommer med de bemærkninger til mig og mange af mine andre grønlandske venner, faktisk aldrig selv har talt med en grønlænder før. I stedet har de kun hørt de fordomme, der er omkring grønlændere, eller set nogle socialt udsatte sidde på Christianshavn med en øl i hånden,« svarer hun.

Problemet er, at de grønlændere, som danskerne ser, er dem, der drikker øl på de danske gader og stræder, mens de velfungerende grønlændere ikke i samme grad er synlige i gadebilledet, fremhæver Kirsten Thisted, minoritets- og grønlænderforsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

»At vi primært ser disse grønlændere bekræfter blot det drømmebillede, danskerne historisk set altid har haft om, at grønlændere er naturmennesker, altså mere primitive og uciviliserede end danskere,« siger Kirsten Thisted.

Ifølge minoritetsforskeren er det til gengæld meget sværere for en dansker at møde en grønlænder som Malu Rohmann Fleischer. For hun bryder nemlig med vores forestillinger ved i stedet at være velfungerende i det danske samfund. Derfor bliver det også nødvendigt for danskerne at fortælle det direkte til hende, så de stadig kan bevare det indgroede billede, de har af grønlændere:

»Ved at beskrive hende som en undtagelse kan danskerne fastholde deres billede af grønlændere som fremmede for civilisationen og moderniteten, for så er hun jo pludselig ikke en ”rigtig” grønlænder. Der er på den måde en forestilling om, at når man er integreret, så holder man op med at være grønlænder og bliver i stedet dansker,« siger Kirsten Thisted.

Det er noget, som Malu Rohmann Fleischer selv kommer ind på, da hun taler om omgangskredsens syn på hendes nationalitet:

»Mine etnisk danske venner er ret godt inde i min situation. Jeg har brugt meget tid på at få dem til at forstå, hvad det handler om. Jeg føler mig både som dansker og grønlænder, og jeg ved også, at de ser mig sådan. Så hvis de kommer med nogle kommentarer, er det som regel kun jokes,« siger hun. I Grønland tilhører hun en dansktalende minoritet, og det er især derfor, at den unge grønlænder både føler sig grønlandsk og dansk.

Uvidenhed eller uvillighed

Malu Rohmann Fleischer står til et dialogmøde i Esbjerg. Ved siden af studiet arbejder hun som kulturmødeambassadør for Grænseforeningen og skal med dialogmøderne rundt omkring i Danmark forsøge at bekæmpe de fordomme, der er om grønlændere og andre minoriteter. En af deltagerne spørger undrende, hvordan hun kan tale så godt dansk, når nu hun er grønlænder. I hendes tidlige teenageår var hun blevet vred over en sådan velmenende, men sårende kommentar, men i dag prøver hun i stedet at forstå, hvorfor danskere egentlig har så mange fordomme om grønlændere.

»Jeg har nu lært, at det, der fungerer bedst, faktisk er at spørge ind til, hvad der ligger bag folks fordomme,« siger Malu Rohmann Fleischer og drikker den sidste tår af den efterhånden halvkolde kaffe.

»Der er en ekstremt stor uvidenhed om Grønland og grønlændere i Danmark. Og det er også derfor, at det ikke nytter noget at blive sur over bemærkningerne. I stedet skal vi tale om det,« siger hun.

Ifølge Kirsten Thisted ligger der dog mere bag kommentarerne end blot uvidenhed. Det hænger sammen med netop det billede, vi har opbygget af både grønlændere som det uciviliserede naturmenneske og af os selv som de civiliserede over tid. Og det billede har vi svært ved at give op på.

»Vi er ikke blot uvidende, vi er også uvillige. Danskerne er simpelthen uvillige til at opgive deres indgroede drømmebillede af den stereotype grønlænder, for så skal vi jo også til at ændre billedet af os selv,« siger Kirsten Thisted.