TILMELD NYHEDSBREV

»En prøve giver ikke et retvisende billede af mig«

Statsborgerskabsprøven strammes igen fra 2016. Det bliver den tredje version på under 10 år. Prøven er svær for ansøgere, der ikke har gået i skole i Danmark, og giver et unuanceret billede af den enkelte, fortæller to ansøgere om deres oplevelser med ”dansker-testen”.

Af Julie Ringgaard Kauffmann, jurika@ruc.dk

»’Hvilken europæisk regeringsleder var på officielt besøg i Danmark den 28. april 2015’,

’hvor stor en andel af befolkningen i Danmark er medlemmer af folkekirken’ og

’Ole Bornedal har instrueret en ny dansk dramaserie for DR. Hvad handler den om?’«

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som statsborgerskabsansøgere de seneste år har skullet besvare ved statsborgerskabsprøven.

Statsborgerskabsprøven erstattede i 2014 den tidligere indfødsretsprøve fra 2007. Det betød konkret, at ansøgere til dansk statsborgskab ikke længere skulle besvare spørgsmål om dansk historie, geografi og kunst, men fortsat skulle udvise viden om det danske samfund, politik og hverdagsliv.

Prøven vil være meget svær for én, der ikke har gået i skole her i Danmark.

Omar Hamed, tidligere statsborgerskabsansøger

Fra juli 2016 vil ansøgere blive testet i en ny type indfødsretsprøve med et genoptaget fokus på historie og kultur. Det vedtog regeringen i samarbejde med en lang række af Folketingets partier i begyndelsen af oktober. Den nye prøve bliver den tredje test-type i rækken af ’dansker-tests’ på under 10 år. Monika Lalevic og Omar Hamed er nogle af dem, der har taget henholdsvis indfødsretsprøven og statsborgerskabsprøven.

Svær, hvis man ikke er vokset op i Danmark

21-årige Monika Lalevic er født og opvokset i Danmark med montenegrinske forældre. Da hun i sommeren 2013 tog indfødsretsprøven på Ballerup Sprogcenter, færdiggjorde hun testen på kun syv minutter. Da hun nogle måneder efter modtog sit bevis for den beståede test, var hun ikke overrasket.

»Når man er født, opvokset og har gået i skole hele sit liv her, er det ret nemt,« fortæller Monika Lalevic.

»Men der var også mange af de ældre, der sad tilbage og helt tydeligt havde problemer,« uddyber hun og peger især på, at den historiske del af prøven kan være svær udenadslære.

At testen kan være svær for mennesker, der ikke er født og opvokset i Danmark, bakkes op af andre ansøgere. 26-årige Omar Hamed kom til Danmark fra Irak i 2000 og startede kort tid efter i 7. klasse.

Da han skulle forberede sig til statsborgerskabsprøven i slutningen af 2014, valgte han at købe en øvelsespakke online. Med øvelsespakken kunne han træne sig selv i den type spørgsmål, som prøven ville komme til at indeholde. Efter mange forberedelser og en velafholdt prøve, kunne Omar Hamed lettet konstatere, at han havde bestået statsborgerskabsprøven med kun tre fejl. Han priser sig især lykkelig for sin danske skoletid og siger:

»Prøven vil være meget svær for én, der ikke har gået i skole her i Danmark.«

Hvorfor en test?

Omar Hamed står efter sin statsborgerskabsprøve tilbage med blandede følelser. Trods lettelse over at være indehaver af et bestået-bevis, er han fortsat uforstående overfor nødvendigheden af prøven.

Statsborgerskabsprøven, synes jeg, på mange måder var overflødig. Meget af det den indeholder, kan de fleste nok læse sig til, men det synes jeg ikke, siger så meget omkring, om man er en god medborger eller ej.

Monika Lalevic, tidligere statsborgerskabsansøger

»De 30 spørgsmål afgør jo ikke, om jeg er dansk eller ej. De giver ingen mening. De giver intet billede af, hvem jeg er, hvad jeg laver, hvad jeg har bidraget med, og hvad min baggrund er. Spørgsmålene og virkeligheden ligger meget langt fra hinanden,« siger han.

Han mener, at den obligatoriske samtale med en politimand, som statsborgerskabs-ansøgere også går igennem, er tilstrækkelig for at måle ansøgeres integrationsgrad. Til politisamtalen følte han sig hørt og set med mere nuancerede øjne, end han med svar a, b eller c kunne vise.

»Man bør satse mere på de personlige samtaler, for prøven giver ikke noget retvisende billede af den enkelte ansøger,« siger Omar Hamed.

Monika Lalevic peger ligesom Omar Hamed på tests som et unuanceret værktøj til at måle den enkeltes integrationsgrad.

EN NY INDFØDSRETSPRØVE FRA 2016

Regeringen indgik d. 5. oktober 2015 en aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne om reglerne for at kunne få dansk statsborgerskab.
I aftalen blev det besluttet, at den nuværende statsborgerskabsprøve erstattes af en ny indfødsretsprøve.
Den nye indfødsretsprøve skal dokumentere ansøgeres kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Prøven vil bestå af 40 spørgsmål og stille krav om mindst 32 rigtige svar
Den nye indfødsretsprøve bliver taget i brug fra 1. juli 2016

»Statsborgerskabsprøven, synes jeg, på mange måder var overflødig. Meget af det den indeholder, kan de fleste nok læse sig til, men det synes jeg ikke, siger så meget omkring, om man er en god medborger eller ej,« siger hun.

Dog synes hun, at de samfundsmæssige spørgsmål i indfødsretsprøven var relevante for fremtidigt statsborgerskab.

»Jeg tænker, at hvis man vil være dansker, så er det vigtigt, at man ved noget om det samfund, man gerne vil være en del af. Især politiske spørgsmål om nutidens Danmark, synes jeg, var relevante at kende noget til for at være en del af samfundet. Men jeg synes, at den historiske del er mindre relevant. For jeg mener ikke, at jeg behøver at kende alt til vikingetiden for at være dansker,« siger hun.