»Der røg det ridderkors«

Burde danske journalister være mere kritiske overfor en af Danmarks mest centrale magtinstitutioner? Ja, mener journalist Jens Høvsgaard, der er en af de få, der for alvor har gravet i kongehusets privilegier og penge. Han mener, at den danske presse skåner kongehuset i alt for høj grad.

Historiker, og en af mediernes mest brugte kongehuseksperter, Lars Hovbakke Sørensen er enig og mener, at det danske kongehus er skånet for kritik sammenlignet med andre landes kongehuse.

»Det danske kongehus er et af dem, som får en meget positiv presseomtale, og hvor der ikke er særligt meget kritik i forhold til i andre lande,« siger han.

Men hvorfor er kritik af kongehuset ømtåleligt i Danmark? Og hvad indebærer det at være mere kritisk overfor de kongelige?

Kritik af statsoverhovedet

Journalist Jens Høvsgaard undrer sig over manglen på kritiske vinkler på kongehuset. Han ser det som en naturlighed at stille sig kritisk over for kongehuset, da det er statsoverhovedet. Det førte til, at han i 2012 udgav bogen ”Det koster et kongerige”. En over 200 siders lang gennemgang af kongehusets pengeforbrug og privilegier.

»Det er bare ganske naturligt som journalist at interessere sig for, hvad der er bag facaden i de offentlige institutioner i Danmark. Alle andre er underlagt en stor opmærksomhed. Mange beskæftiger sig med at kontrollere, hvordan ministre gebærder sig. Hvorfor så ikke gøre det samme overfor den mægtigste person i riget?« spørger Jens Høvsgaard.

Men undersøgelsen af kongehuset var ikke lige til. Der var hårde odds forbundet med at grave i det danske kongehus, som ikke er direkte omfattet af aktindsigt, og Jens Høvsgaard oplevede, at dørene på Amalienborg var notorisk lukkede.

Han kritiserer lukketheden omkring kongehusets forbindelser og brug af penge. Når nu dronningen ikke er demokratisk valgt, må man på anden vis kunne kontrollere, om hun gør sit arbejde som statsoverhoved godt nok, mener han.

Med undersøgelsen ville han skabe en debat, og have folket til at sætte spørgsmålstegn ved det danske monarki, hvis status ellers normalt tages for givet. Han ville grave dybere i institutionen.

»Jeg ville ned i materien, som hvis det var hvilken som helst anden institution eller virksomhed, og prøve journalistisk at kulegrave den,« fortæller han.

Journalistikken skulle ikke gå på den tabloide prikken, som for eksempel Ekstra Bladet af og til bevæger sig ud i.

»Det er sådan nogle historier, der når de kommer frem, så kommer der en pletblødning af forargelse. Det jeg ville var hele menstruationen. Jeg ville prøve at samle så meget som muligt af oplysninger, om den særstatus og de privilegier de har,« siger han.

Inden for det seneste år er det, blandt dagbladene, B.T. og Ekstra Bladet, der har produceret flest artikler om kongehuset. Jens Høvsgaard mener, at flere i medieverdenen burde være mere kritiske.

Magtcirklernes betydning

Men hvorfor undgår vi som journalister, at være kritiske over for kongehuset? Hvorfor er det kun de tabloide medier, der af og til tager teten, og for eksempel skriver tabloidvenlige historier om Grevinde Alexandras op- og nedture? Er det på grund af penge og berømmelse? Ikke helt, mener Jens Høvsgaard. Nærmere status og magt.

»Du kommer tæt på magtens centrale cirkler. Vi lever i så lille et land, så når først du lægger dig ud med toppen af samfundet, så kan du få det problematisk i din karriere,« siger han.

En nylig kortlægning af den danske magtelite, foretaget af sociologer ved Københavns Universitet, konkluderer at gode forbindelser til hoffet giver magt. Ifølge undersøgelsen er flere medlemmer i den royale familie nemlig blandt de 200 mest magtfulde i Danmark. Det er samtidig prestige og festligheder, der får journalisterne til at lægge diktafonen på hylden, mener han:

»Der er en rimelig chance for, at du kan komme tæt på de kongelige og risikere at blive inviteret med til et hofbal, en fødselsdag eller få en orden. Der er rigtig mange, der synes det er fedt,« siger han.

Lars Hovbakke Sørensen mener også, at det er forbundet med status at have en relation til kongehuset. Det er dog også kongehusets generelle popularitet i samfundet, der gør udslaget:

»Det har en høj status at være tæt på de kongelige i Danmark. Det gælder uanset om det er journalister, erhvervsfolk, politikere, borgmestre eller lokalpolitikere. Næsten alle i Danmark, er meget fascinerede af kongehuset, selvom der jo er enkelte, som er republikanere. Langt de fleste danskere er fascinerede af kongehuset. De synes det er spændende og ser det som noget positivt,« siger han.

Samtidig mener han, at den positive holdning smitter af på journalisterne selv.

»Det er ikke fordi, de er bange for at være kritiske, men fordi mange journalister sådan set synes, at det er en institution som fungerer fint,« forklarer han.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er kongehusets generelle popularitet altså med til at skåne dem i medierne.

Det er en uudtalt holdning på de fleste redaktioner, at når det kommer til kongehuset skal skovlen blive i skuret, mener Jens Høvsgaard. Ifølge ham er der en generel påpasselighed overfor kongehuset, især på de borgerlige redaktioner.

Alligevel har han mødt mange, der støtter op om hans mere kritiske tilgang. Han har talt med flere, der går med kritiske tanker, men ikke er interesserede i at leve dem ud. Han mener, at mange ikke tør gøre sig upopulære på Amalienborg, netop fordi de oplever, at der kan være en risiko forbundet med det.

Han oplevede selv, at der blev joket, da han udgav ”Det koster et kongerige”.

»Der røg det ridderkors,« sagde redaktøren bag bogen. Jens Høvsgaard ved dog ikke, om han går glip af dyre vine fra Chateau de Cayx og fine festmiddage:

»Jeg mærker det ikke direkte, men det kan godt være at jeg bliver afskåret fra nogle ting,« siger han.

Mere kritik

Lars Hovbakke Sørensen mener dog, at den danske presse er blevet mere kritisk inden for de seneste år.

»På grund af den økonomiske krise, har der været mere fokus på, hvad man bruger de her penge til. Er det rimeligt, man bruger så mange penge på kongehuset, som man gør? Det kan man godt mærke på vinkler, som pressen lægger for dækningen af kongehuset,« siger han.

Han mener, at det danske Kongehus i mange år, har været skånet takket være deres professionalisme. Den har ledt til færre skandaler sammenlignet med andre lande, forklarer han.

Hvis de danske journalister vil gå i en endnu mere kritisk retning, er der inspiration at hente i Norge. Der har en ny skandale ført til opgør med lukketheden i det norske kongehus.

Den samlede norske presse gik kritisk til det norske kongehus, da kronprinseparret ikke ville ud med, hvem der betalte en milliondyr yacht-ferie. Det kunne de norske vagthunde ikke acceptere. På baggrund af skandalen har det Norske Presseforbunds Offentlighedsudvalg krævet, at det norske kongehus skal være omfattet af aktindsigt via offentlighedsloven.

Det norske kongehus er ungt, og dermed knap så fredet som det danske, hvis berettigelse for mange ligger i historien, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Det norske Kongehus undskyldte for mangel på indsigt i sagen. Længere ville det norske Kongehus ikke gå, og journalisternes krav til mere indsigt i den royale families pengeforbrug blev ignoreret. Sagen skabte stor debat omkring pengeforbruget i det norske kongehus, selv på public service-mediet NRK. Men på grund af kongehusets status blandt danske journalister, mener Jens Høvsgaard ikke at samme scenarie kunne udspille sig i Danmark.

»Man har samlet presset i Norge. Det kunne jeg ikke på nogen måde forestille mig ske i Danmark.«