TILMELD NYHEDSBREV
En vietnamesisk mands fornemste opgave er at beskytte sin familie, mener den unge vietnameser Hà Duy Linh. Han ved, at det bliver en kamp for ham at udleve den del af sin maskulinitet. Hà Duy Linh blev nemlig født som pige.
Hà Duy Linh og hans ven Võ Quang Minh har begge tænkt meget over, hvad det vil sige at være en mand. Det seneste år har de begge taget indsprøjtninger af testosteron for at opnå den dybere stemme og de dun på overlæben, vi fysisk forbinder med maskulinitet. Drømmen er at fremstå og leve som de mænd, de altid har følt, de er.
Võ Quang Minh styrketræner meget. Han er lav og spinkelt bygget, så det kræver mange timer i træningscenteret at lægge afstand til de traditionelt feminine kropstræk, han er født med. »Der har jeg været lidt heldigere,« siger Hà Duy Linh med et grin. For en vietnameser er han ganske høj og har derfor et forspring i jagten på det traditionelt maskuline udseende.
Foto: Hà Duy Linh og Võ Quang Minh
Et risikabelt forløb
Både Hà Duy Linh og Võ Quang Minh drømmer om den ultimative fysiske forvandling – kønsskifteoperationen. Hà Duy Linh sparer lige nu op til at få fjernet sine bryster til en start. Det er ulovligt at få foretaget kønsskifteoperationer på vietnamesiske hospitaler, men i Thailand er operationen lovlig, så de fleste rejser til dertil for at gennemgå den forvandling, de drømmer om.
»Det er mit største ønske at få foretaget en fuld kønsskifteoperation. Men det er meget dyrt, og det er også omfattende at skulle rejse til Thailand for at fuldføre det. Jeg vil gerne have den fulde operation, inden jeg bliver 35 år. Det handler om at få lov at være den, jeg er,« siger Hà Duy Linh.
»
De testosteronindsprøjtninger som Hà Duy Linh og Võ Quang Minh benytter, købes enten i Thailand eller uautoriseret i Vietnam.
»Det er en stor helbredsrisiko for transseksuelle, at de ofte ikke har nogen lægerådgivning i forbindelse med deres kønsskifteproces,« siger Luong Thi Tinh fra organisationen Care, som blandt andet arbejder med marginaliserede minoriteter i Vietnam, herunder LGBT grupper. »Det gør kun transseksuelle endnu mere marginaliserede og ekskluderede, at deres proces skal foregå i det skjulte,« uddyber Luong Thi Tinh.
Hà Duy Linh og Võ Quang Minh er også meget bevidste om den usikkerhed, der er forbundet med deres indsprøjtninger og deres generelle forløb. »Det er helt klart en bekymring for mig, at jeg ikke har lægehjælp til den her proces. Det ville jeg virkelig ønske, at jeg havde. Men det viser jo i virkeligheden bare, hvor meget jeg ønsker det. Jeg er nødt til at gøre det alligevel,« siger Hà Duy Linh.
»
Udbredt uvidenhed
Både Hà Duy Linh og Võ Quang Minh omtaler Thailand som ’transkønnedes paradis på jord’. Modsat Vietnam kan transkønnede i Thailand få hjælp og vejledning gennem hele deres forløb på lovlig vis. Det betyder, at der er en anden åbenhed og viden om det transkønnede miljøs eksistens, mener de.
»Der mangler stadig viden om transkønnede i den almene vietnamesiske befolkning. Jeg tror, at meget af den diskrimination, man møder som transkønnet, bunder i manglende forståelse for, hvad det er,« siger Võ Quang Minh.
Foto: Hà Duy Linh
Den manglende viden om transseksualitet gør det også meget svært for familierne til de transseksuelle. Flere organisationer i Vietnam arbejder særligt for at støtte transseksuelle i forhold til deres familier, da mange oplever hårde reaktioner og afstandstagen, når de springer ud. For langt de fleste vietnamesiske familier er familieværdierne stadig en forholdsvis konservativ størrelse. Det, og den manglende viden, kan det gøre det svært for dem at rumme, at deres børn afviger fra normen. »For størstedelen af befolkningen stammer deres viden om LGBT og transseksuelle fra de stereotype fremstillinger i de statsstyrede medier,« fortæller Luong Thi Tinh fra organisationen Care. Så sent som i 2002 blev homoseksualitet omtalt som ’et socialt onde’ i de landsdækkende medier.
Hà Duy Linh og Võ Quang Minh har også begge været igennem hårde perioder med deres familier i forbindelse med, at de sprang ud. »Min mor græd, da jeg fortalte hende det,« fortæller Hà Duy Linh om hans oplevelse med at springe ud. Han fortsætter: »Min far har også haft meget svært ved at acceptere det. Det var svært for dem, fordi de følte, at de mistede en datter. Men de fik jo samtidig en søn.«
»
Far og mor og børn
De drømmer begge to om at stifte familie en dag. Helt traditionelt med hvidt bryllup, mor, far og børn og familiehus. »Jeg vil have børn. Jeg elsker børn!« udbryder Hà Duy Linh som det første på spørgsmålet om fremtiden. »Jeg vil bare gerne have en ægte familie,« siger han.
At stifte familie som transkønnet er dog langt fra lige til. »En vietnamesisk mand værner om sin familie. Det vil jeg også gøre. Men jeg ved også godt, at det bliver meget svært,« siger Hà Duy Linh.
Det er ikke lovligt for transkønnede at gifte sig og stifte familie i Vietnam. »Adoption og surrogat er vores eneste muligheder for en dag at få børn,« tilføjer Võ Quang Minh og uddyber: »Men det er en meget svær kamp. Endnu har vi ikke engang lov til at blive gift. Jeg har ikke hørt om nogen transkønnede, der er lykkedes med at adoptere. Men jeg håber stadig, det kan nå at ændre sig til min tid«.
© 2015 Metier, all rights reserved.