Den jyske journalist med de arabiske fortællinger

Med det lyse hår og de blå øjne skiller hun sig ud, når hun bevæger sig velkendt rundt i gader, langt fra hvor hun er vokset op. For bare fire år siden havde hun aldrig besøgt en eneste gade i denne del af verden, og de arabiske ord, som munden langsomt er ved at få styr på, var fuldstændig ukendte for hende.

»Min familie troede, jeg var vanvittig,« fortæller Lena Odgaard om den reaktion, hun mødte, da hun som 26-årig i foråret 2011, Det Arabiske Forår, sagde farvel til sit job i Danmark og rejste mod Mellemøsten.

Lena Odgaard havde besluttet sig for, at hendes journalistuddannelse skulle bruges til at fortælle historier fra denne del af verden. I dag bor hun skiftevis i Jerusalem og Ramallah og er freelance journalist for blandt andre Danmarks Radio og Al Jazeera. Men vejen fra Nordjylland til Mellemøsten og  Danmarks Radios mikrofon har ikke været ligetil - for det er svært at fortælle historier, hvis ingen gider at lytte.

At være eller ikke at være journalist

I 2009 færdiggjorde Lena Odgaard sin kandidat i journalistik fra Aarhus Universitet, som hun havde bygget ovenpå sin bachelor i politik og administration. Finanskrise stod der i rubrikkerne på aviserne dengang, og det ramte også medierne og de nyuddannede journalister. Lena landede derfor i en kontorstol, hvor det var kommunikation om sundhed, der udformede sig på computerskærmen, i stedet for journalistiske artikler om international politik.

»Jeg var glad for mange ting ved jobbet, men jeg følte mig også en lille smule snydt. Jeg havde altid været så fascineret af udenrigspolitik, og jeg havde altid tænkt, at jeg skulle ud og være journalist, og så var det bare ikke helt det samme at lave kommunikation, og slet ikke når det handlede om dansk sundhed i stedet for store internationale konflikter.«

Lena Odgaard tog derfor en beslutning.

»Jeg tænkte, at hvis jeg selv skulle bestemme min vej, så skulle jeg også gøre noget drastisk, så jeg søgte en masse internationale jobs og fik ingenting, og så besluttede jeg, at jeg selv måtte tage af sted.«

Fortællinger fra en anden verden

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for 26-årige Lena Odgaard, der for første gang i sit liv landede i Mellemøsten.

»Jeg fulgte meget demonstrationerne i starten, fordi det var så enormt dramatisk og slet ikke noget, jeg var vant til. Jeg er opvokset i Nordjylland, og der gik vi altså ikke ud og kom i karambolage med politiet, og jeg havde aldrig nogensinde været udsat for tåregas, før jeg kom herned.«

Selvom meget var nyt for Lena Odgaard, var der én ting, hun kunne genkende – lysten til at fortælle. Den kunne tåregassen ikke fjerne, tværtimod. Lena Odgaard er nemlig fortæller. Hun er en fortæller, når hun i sin journalistik sætter fokus på historier fra de liv, der leves langt væk fra, hvor Dannebrog svajer. Hun er fortæller, når hun under sine sjældne besøg i Danmark bruger tid på at holde foredrag om sine oplevelser fra Mellemøsten. Og hun er fortæller, når hun en fredag eftermiddag i Ramallah for en gangs skyld ikke fortæller om andres liv, men fortæller om sit eget. Sådan har det altid været.

»Som lille skrev jeg meget ud fra min frie fantasi, meget sådan noget science fiction. Jeg skrev også dagbog i rigtig mange år, så det var både at finde på ting og så meget med bare at dokumentere alle mulige små episoder i min egen hverdag.«

Derfor var det også naturligt for hende at fortælle og skrive om det liv, hun mødte på Vestbredden.

»Der gik ikke andet end et par uger, så blev jeg bare så overvældet af indtryk hernede fra. Historierne fortalte jo sig selv, så de skulle bare ud, og så begyndte jeg at blogge«.

Fra ukendt til anerkendt

Mens Lena Odgaard fortalte sine historier på sin blog, på Twitter og i magasinet Ræson, tog hun kontakt til forskellige danske medier, men fik aldrig svar. Historierne måtte blive på bloggen, indtil hun en dag kom i kontakt med en redaktør for det amerikanske medie, Al-Monitor, gennem sin stilling som ekstern konsulent hos medieinstituttet på Birzeit Universitet, der ligger lidt uden for Ramallah.

Mødet blev et vendepunkt for Lena Odgaard, der i sommeren 2012 skrev sin første artikel for Al-Monitor og for første gang blev betalt for sin journalistik. Kort efter kunne hun tilføje Radio24Syv til sin liste. Tiden, hvor Lena Odgaard forgæves prøvede at gøre de danske medier opmærksomme på sig selv og sine historier, var ved at være forbi. I efteråret 2012 tog Lena Odgaard til Egypten for at komme tæt på fredsforhandlingerne mellem Israel og Hamas. Og her skilte den jyske journalist med de blå øjne sig igen ud.

»Alle de vestlige journalister var på det hotel, hvor israelerne var, men jeg var fulgt med min palæstinensiske kollega, og han kendte alle de politiske ledere på den palæstinensiske side, så vi interviewede lederne fra Hamas og Islamisk Jihad. Jeg prøvede at komme igennem til nogle af de få kontakter, jeg havde, men der var ingen, der vidste hvem jeg var, så der var ingen, der turde få nyheder fra sådan et ukendt blad, så jeg tweetede i stedet.«

Noget tyder på, at det lykkedes Lena Odgaard, der havde været den eneste vestlige kvindelige journalist til pressekonferencen ved Hamas og Islamisk Jihad, at gøre sig bemærket. Kort efter tikkede der nemlig en helt særlig mail ind. Afsenderen hed Danmarks Radio.

»Jeg var sådan helt 'blown away', fordi jeg tror, at som journalist i Danmark føler man, at noget af det vildeste, der kan ske, er at lave ting for Danmarks Radio, fordi det bare er så stor en institution.«

Begejstringen er nem at få øje på, men den er også ledsaget af en god portion jysk ydmyghed.

»Når man hører sine ting i radioen, så kniber man lige sig selv i armen og tænker “ej det er jo løgn, hvordan er det lige sket?”«

Lena Odgaard har måtte knibe sig selv i armen flere gange, for succesen er ikke stoppet ved Danmarks Radio. Under sit første ophold i Gaza i efteråret 2013 arbejdede hun sammen med en ven, der var fotograf for Al Jazeera. Han fotograferede, og hun skrev artiklerne, som sikrede hende sin første byline hos det internationale medie, som hun har skrevet for siden.

»Det er vildt surrealistisk at skrive for Al Jazeera og se, at ens artikler bliver tweetet over tusind gange og nogle gange delt på Facebook flere tusind gange.«

Bag lukkede døre

For Lena Odgaard gjorde samarbejdet med de store medier også journalistlivet en del lettere, da hun med et pressekort fra Danmarks Radio kunne åbne ellers lukkede døre. Heriblandt døre til israelske pressekonferencer og israelske kilder, som Lena Odgaard ellers ikke tidligere havde beskæftiget sig meget med, og ikke mindst døren til Gaza.

»Historierne fra Gaza er bare altid en lille smule mere meningsfulde, fordi det er så meget liv eller død, og hverdagen er så hård, og der er så få journalister. Man kan synes, det kommer meget i medierne, men det er, når der er krig, og konflikten står i lys luge, men derudover er der ikke særlig mange journalister, og især ikke nogen, der  dækker det daglige liv, og hvordan det egentlig er at leve under de omstændigheder. Og det, synes jeg, er enormt givende – det med at fortælle historier for folk, der ellers ikke kan komme ud med deres historier og måske skabe en eller anden form for forståelse,« fortæller Lena Odgaard med et blik og en alvor i stemmen, der vidner om, at hun har set efterdønningerne af den krig, hun taler om.

Men lige så godt som det kan føles, når Lena Odgaard får lov til at dele sine historier med hele verden, lige så svært kan det være, når hun ikke får lov. Da Lena Odgaard valgte at bo fast i denne del af verden, valgte hun også at bo i sine historier. Hun er journalist fra hun står op, til hun går i seng, men som freelancer kan det ikke altid ses på resultaterne.

»Jeg tror, det er 10-15 procent af de historie-ideer, jeg har, der som regel bliver til noget, som jeg kan sælge. Det er hårdt, fordi man synes jo, alle ens ideer er noget værd, og der ligger jo research og energi bag dem alle sammen. Det er helt sikkert et område, hvor man arbejder meget mere, end hvad man nødvendigvis lige kan se på resultaterne og især på bankbogen.«

Alligevel bliver Lena Odgaard ved med at finde og fortælle historier – hun kan ikke lade være. Hun drømmer om at fortælle mange historier endnu, både fra flere andre lande og hjemmefra. Men det må vente lidt – Lena Odgaards arabiske forår er ikke slut endnu.