Udlandsdanskere dyrker danskheden i kirken

Udlandsdanskerne bruger de danske kirker i udlandet til meget andet end gudstjeneste og barnedåb. I Den Danske Kirke i London kan man dyrke danskheden og møde andre danskere, når kirken lægger hus til strikkeklub, loppemarked, sommerfest og filmaften.

Line Brabæk, brabaek@ruc.dk

Brian Arly Jacobsen, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Internationale Studier

Danskheden betyder i mange tilfælde mere end kristendommen, når man som udlandsdansker kommer i Den Danske Kirke i London. Det er der dog også plads til, forklarer præst i Den Danske Kirke i London Else Hviid.

»Dem, der bruger kirken her, bruger den først og fremmest, fordi det også er et kulturhus,« fortæller Else Hviid.

Danskere i London kommer i kirken, fordi kirken rummer den danskhed og de traditioner, man savner, når man er bosat i udlandet. Her kan man møde andre danskere og bibeholde sin danske kultur.

»Man forbinder kirken i udlandet med et hus, der rummer den historie, som man føler, man knytter sig til historisk, kulturelt og etisk,« forklarer Else Hviid.

Ivrige kirkegængere

En undersøgelse udført af Københavns Universitet i 2009 viser, at 23 procent af de 900 adspurgte udlandsdanskere jævnligt går i kirke, efter de er flyttet til udlandet. Tallet var 16 procent, da de adspurgte stadig boede i Danmark. Det kunne ligne, at udlandsdanskere bliver mere kristne af at flytte fra Danmark, men det er ikke tilfældet, fastlår de i undersøgelsen.

Undersøgelsen er lavet af religionssociolog professor dr. phil. Margit Warburg og forskningsassistent ph.d. Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. Forskningen viser, at det ikke er religionen, der er i centrum, når udlandsdanskere søger mod kirkerne. Ligesom i Den Danske Kirke i London foreslår undersøgelsen, at danskerne vil holde fast i deres kultur og den danske identitet.

»Kirken bliver et sted, man kan markere sin danskhed og få de særlige madvarer, der er svære at få fat på i udlandet: lakrids, leverpostej eller hvad det nu kan være,« fortæller Brian Arly Jacobsen adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Internationale Studier.

Udlandsdanskere bliver mere følsomme omkring, hvad det vil sige at være dansk. Det er derfor, de går i kirke, og ikke fordi de bliver mere kristne, uddyber Brian Arly Jacobsen.

De danske kirker skaber en mulighed for at markere og praktisere danskheden og de danske traditioner.

»Der er flere danskere i udlandet, der er stolte over at være dansk, end danskere, der er i Danmark,« siger Brian Arly Jacobsen.

Kirken bliver et sted, man kan markere sin danskhed og få de særlige madvarer, der er svære at få fat på i udlandet: lakrids, leverpostej eller hvad det nu kan være.»

De danske værdier er kristne værdier

På trods af at mange søger danskheden, når de kommer i de danske kirker, mere end de søger kristendommen, så er der dog en sammenhæng mellem danskhed og kristendom, mener Else Hviid.

Kirken bliver et symbol og et rum for de traditioner og behov, som udlandsdanskere mangler eller søger, når de opholder sig i udlandet. De traditioner og behov består af den danske kultur og de kristne værdier, der er viklet ind i hinanden.

»De danske værdier er langt hen ad vejen det, vi kalder kristne værdier,« forklarer Else Hviid.

»Det er kulturen, der er paraplyen, men kristendommen spiller en rigtig stor rolle i den måde, vi opfatter kultur som danskere,« slutter Else Hviid.

Forskningsassistent Brian Arly Jacobsen ser også en sammenhæng mellem danskhed og kristendom, men det er ikke et en-til-en forhold. I kirken kan man markere sin stolthed over at være dansker. Den stolthed dækker over værdier, som ikke kun bunder i kristne værdier.

»Vi er jo også stolte af, når vi kommer til udlandet, at man har demokrati i et velfærdssamfund, en særlig tolerance og frihed, som måske ikke er den samme forskellige steder i udlandet,« slutter Brian Arly Jacobsen.

Den Danske Kirke i London er en 200 år gammel neogotisk kirke.

Foto: Line Brabæk

Else Hviid, præst i Den Danske Kirke i London.

Kristian Markusen synes selv, det er rart at komme i Den Danske Kirke i London. Han mener, det er fællesskabet, der går igen i kirkens arrangementer. Der er masser at tage sig til som assistent i kirken, og her kan man få »et lille stykke af Danmark uden for Danmark,« fortæller Kristian Markusen.

»De danske værdier er langt hen af vejen det, vi kalder kristne værdier.

Den danske folkekirke finansieres gennem kirkeskatten i Danmark, men sådan en ordning findes der ikke, når man kommer til udlandet. Derfor er det en udfordring for kirken at finde økonomisk støtte fra danskerne i London.

»Vores kamp består i at fundraise, fordi lige så naturligt det er for danskerne at være medlem af folkekirken i Danmark, lige så unaturligt er det for dem at vælge det til, når de bor her,« siger præst i Den Danske Kirke i London Else Hviid.

Her ses indgangen til church hall’en, der støder op til selve kirken. Det er her kirkens arrangementer afholdes.

Foto: Line Brabæk

Fundraising

Den Danske Kirke i London ønsker at imødekomme alle deres kirkegængere og skabe et kulturelt samlingssted gennem deres forskellige arrangementer. Men arrangementerne spiller også en stor rolle for kirken selv, da det giver mulighed for at tjene lidt penge til kirkens drift.

En af dem, der er med til at afholde arrangementerne, er Kristian Markusen. Han er den ene af de to assistenter, der arbejder i kirken.

»Formålet med arrangementerne er at bringe danskere i London sammen med andre danskere. Vi forsøger at gøre det på en måde, der giver os mulighed for at afholde flere arrangementer, fordi vi er selvfinansieret,« forklarer Kristian Markusen.

Kirken er meget mere end en religiøs institution, den er også et kulturhus, en skole og en ungdomsklub, men alligevel mærker Else Hviid, at det kan være vanskeligt at skaffe officielle medlemmer og donationer til kirken.

»For det første er det frivilligt at donere, og så kunne man jo også få et par sko for de penge. Og for det andet bliver det i højere grad en bekendelseshandling. Hvis man gør dét, så har man også markeret, at man træder et skidt nærmere kirken, og for mange er det svært,« forklarer Else Hviid.

Den Danske Kirke i London

Kirken modtager ikke økonomisk støtte fra hverken den danske folkekirke eller den danske stat.

Kirken har i øjeblikket omkring 600 medlemmer.

Der er syv ansatte i kirken, hvis lønninger kommer fra medlemmernes bidrag.

Den Danske Kirke i London har i øjeblikket 1.244 likes på deres Facebook-side.

Læs videre om Brooklyns fattige afroamerikanske kvarter Bed-Stuy, hvor kirker og fællesskab er ved at blive trængt ud af tilflyttende hvide hipstere.