TILMELD NYHEDSBREV

Meningen findes mellem regnorm og komøg

Hvor de fleste ser komøg, ser Niels Stokholm naturlig balance. Han er en af de mest idealistiske landmænd i Danmark og har i 40 år drevet sin gård i Nordsjælland på biodynamiske principper. Et livssyn, der handler om bæredygtighed og om at leve i harmoni og i respekt for naturen.

Maria Bülow Bach, mbbach@ruc.dk

»Så, så, så,« hvisker Niels Stokholm under det hvide fuldskæg, imens han med faste og rolige bevægelser stryger den røde malkeko hen over nakken. I duften af frisk hø står kvægene i stalden med hver sit navne-skilt, og Niels Stokholm kender dem alle på deres særligheder.

Med langsomme skridt går han ned ad den betonbelagte mellemgang fra den ene ko til den anden. Han gentager den samme bevægelse med hånden, og stopper ikke før han har givet dem alle et par bekræftende ord med på vejen. »Det giver glæde for mig at se, hvordan dyr og mennesker reagerer, når jeg interesserer mig for deres velbefindende,« siger den 77-årige mand, idet han træder ud i sollyset på gårdspladsen, der kvadratisk er indrammet af rødmalede murstensvægge.

På Thorshøjgaard lever Niels Stokholm i overensstemmelse med dyrene og naturen. Det gør han med hjælp fra universet og med en vision om at efterlade en jord, der er til glæde for mennesker i fremtiden.

På gården ånder alt fred og idyl og solstrålerne trænger lige knap igennem et ophold mellem skyerne. De rammer ned på gårdens centrum - et ensomt træ, der trods efterårets kulde, har beholdt sine lysegrønne blade.

»Alt du finder imellem himmel og jord og alle levende organismer på gården, eksisterer kun i kraft af universets tilstedeværelse. Mælkebøtter og regnorme er blevet til på grund af sollyset, og på den måde er mennesket afhængigt af noget større end os selv,« siger 77-årige Niels Stokholm, der sammen med sin kone Rita Hansen driver det biodynamiske landbrug Thorshøjgaard ved Dronningmølle i Nordsjælland. For de fleste byboere vil Niels Stokholms tilværelse være lysår fra deres egen. På én og samme tid er han i dyb kontakt med verden, men for mange vil han være langt fra den virkelighed, de kender.

Foto: Maria Bülow Bach

Balancen mellem navlebeskuer og helhedsforståelse

Tilbagelænet og uberørt tygger Niels Stokholm på spørgsmålene i sit eget tempo, og lader på ny stilheden blive hængende over det enorme gildebord, inden han svarer. Han kniber de klare øjne sammen, til der kun er to små synlige sprækker: »Jeg opfatter ikke mit liv ud fra én religion. Det, vi arbejder med på gården, er en helhedsforståelse. Det kan lige så vel være en helhed, der kan forstås af muslimer som kristne.« Niels refererer til nutidens religiøse krige og konstaterer, at »helheden findes, når du når ind til kernen i dig selv og bliver bevidst om dine egoistiske behov og lærer at balancere det mellem en medmenneskelig forståelse.«

Det handler i realiteten ikke så meget om, hvad det enkelte menneske tror på, for ifølge Niels Stokholm er det lige fanatisk at kæmpe for det ene som det andet. »Det ideale er i stedet at opnå en medmenneskelig for-ståelse. Så gør jeg ikke noget, der kun er godt for mit liv, men for helheden.«

At bygge bro fra fagidiot til landmand

Niels Stokholm er tidligere professor og lektor ved Danmarks Tekniske Universitet. Her bestod hans arbejde i at gå op i detaljen og skabe noget smukt, når han som bygningsingeniør med sin faglighed og erfaring tog stilling til, hvor Danmarks broforbindelser havde de bedste vilkår. »I sådan et arbejde bliver du fagidiot, fordi du går op i sagens kerne. Samtidig skal du have blik for den sammenhæng broen skal indgå i. Jeg lærte derfor, at benytte mig af helhedstænkning som ingeniør.«

Niels Stokholm fortsætter ubesværet sin fortidsfortælling som læste han op fra en rulletekst på indersiden af øjenlågene. »Meningen med livet er at opleve. Når du for eksempel bygger en tunnel i stedet for en bro, så oplever du ikke rejsen, du er på, fordi du ikke registrerer, at billedet ændrer sig. Det samme gælder i livet, hvis du går med skyklapper på.«

Thorshøjgaards biodynamiske grundlag tiltrækker stor interesse. Niels Stokholm og hans kone Rita Hansen producerer derfor råvarer til Danmarks førende restauranter blandt andet Noma og Copenhagen Street Food. Deres måde at drive landbruget er dog ikke i tråd med myndighederne, og dokumentarist Phie Ambo har fulgt Niels Stokholms kamp mod kontrollanterne, når han kæmper for vores fælles jord. Dokumentaren ’Så meget godt i vente’ kan ses på årets CPH:DOX festival.

Niels Stokholm voksede op i et bondesamfund i Sønderjylland og havde lært trygheden som bonde at kende allerede fra første åndedrag. Det var derfor et naturligt skridt, da han for 40 år siden valgte at sige jobbet op på DTU og blive landmand. Kollegaerne var uforstående, da han uden at blinke med øjnene »vinkede farvel til lovende fremtidsudsigter og ødelagde sin karriere.« Ordet ’karriere’ smager ikke særlig godt i Niels Stok-holms mund. Han ligner mest af alt en, som har fået noget surt på tungen, idet han prøver at få det over sine læber. Niels Stokholm var dog klar over, at han ikke ødelagde sine muligheder. Tværtimod var det vigtigt for ham at gå mod normen: »Hele livet igennem står vi på en vej, og den normale opfattelse er, at vi skal følge vejen i en lige linje til den bitre ende, til vi er færdige med livet.«

Niels Stokholm kender alle køernes særheder. Han klapper dem kærligt når han går igennem staldene på sin biody-namiske gård i Nordsjælland.

Foto: Maria Bülow Bach

Myren under stenen

Niels Stokholm har måtte lære sig at tale i andet end tekniske termer. I stedet har han som landmand »lært et universelt sprog, der er meget mere inderligt og sjælsbetonet, end det sprog jeg brugte som teknisk fagidiot.« Ved hjælp af sproget får Niels Stokholm en forståelse af sine omgivelser, og i arbejdet på gården bidrager det ifølge Niels Stokholm til at forstå den samlede helhed.

Niels Stokholms helhedsforståelse har udviklet sig fra at være helheder i detaljerede broforbindelser til i stedet at begribe, hvordan sommerfuglene, myrerne og bøgetræerne også trives i en helhed.

»Jo mere du forstår vigtigheden af hvert enkelt individs eksistens, og jo mere du tager det enkelte individ med i betragtning, jo mere forstår du at tage hensyn til dine omgivelser ud fra et helhedssyn. Det gælder også myren under stenen og regnormene i jorden, der kræver gode planter at fortære.«

’Så meget godt i vente’

Hvis du spørger Niels Stokholm, hvad det vil sige at være i kontakt med naturen, og om det overhovedet er muligt for moderne mennesker, så er svaret enkelt: »At have kontakt til naturen skal opleves. At leve i symbiose med naturen handler om at forstå menneskets evne til at påvirke naturen.« Og når man som Niels Stokholm lever side om side med køer og regnorme, kommer man tættere på at forstå naturen og blive en del af helheden.

Niels Stokholm, biodynamisk landmand

Jeg opfatter ikke mit liv ud fra én religion. Det vi arbejder med på gården er en helhedsforståelse. Det kan lige så vel være en helhed, der kan forstås af muslimer som kristne.

Han tror på, at biodynamikkens begreber om dyr, mennesker og universets forbundenhed er grundstenen for fremtiden, og at der er rigtig meget godt i vente. At det moderne menneske igen kan lære at få et naturligt forhold til naturen.

Tilbage mod København igennem den efterårskulørte skov ændrer landskabet sig, men de sidste ord fra Niels Stokholm hænger fast. »Mit ønske for fremtiden er, at Thorshøjgaard vil stå som et forbillede for fremtidige landmænd. At mennesket i opdragelseskunsten får en større indsigt i, hvad mennesket er. Og at man i omgang med naturen får en større indsigt i, hvad naturen er.«

Læs videre om, hvordan man lever videre efter at have mistet troen på sig selv og en meningsfuld verden.