De mange medier er deres egen største udfordring

Klokken er 22.00 mandag aften, når Frederik-Emil Friis Jacobsen og Thorkil Klint tænder for mikrofonerne og sender deres stemmer ud i æteren på Universitetsradioens FM-kanal. De er ofte forvrængede i efterligninger af stereotype karakterer, for den filosofistuderende og statskundskaberen udgør tilsammen Amagerbanken – Universitetsradioens eneste satireprogram. Her bliver samfundskommenterende sketches og jokes blandet for at fylde sendefladen.

 

De to laver radio af som en hobby, men Frederik-Emil Friis Jacobsen nyder, at der sidder nogen i den anden ende og får noget ud af deres indsats.

 

»Jeg bliver enormt glad, når jeg hører, at nogen har hørt det. Det kan jeg godt lide. Eller når vi har haft nogle af vores tåbelige konkurrencer. Så er det fedt at se, at der er nogen, der reagerer,« siger han.

 

Derfor gør de to studerende sig så umage som overhovedet muligt med programmet. Det på trods af, at lyttertallene ikke ligefrem er noget at skrive hjem om.

 

»Vi ved godt, at vi ikke har ret mange lyttere. Vi sender mandag aften klokken 22, og der er der jo næsten ingen, der lige tænder for radioen. Enten sidder man som studerende og paniklæser, eller også er man på vej i seng,« siger Frederik-Emil Friis Jacobsen om deres lytterskare.

 

​Der er ikke noget, der er helligt længere. Adgangen til medier og muligheden for at lave medier er måske bedre nu end nogensinde før, men ikke hvis man skal tjene penge.»

 

 

 

Høj efterspørgsel efter medier

De to studerende er ikke ene om at producere radio frivilligt i Danmark. Medieforsker på Københavns Universitet, Stig Hjarvard, peger på, at medieproduktion med digitaliseringen er blevet allemandseje.

 

»Der er ingen tvivl om, at man kan se, at fremkomsten af de digitale medier har sat en ny dagsorden og har gjort det muligt for en række nye aktører at rykke ind,« siger han.

 

Det kan lægges sammen med, at danskerne tilhører en gruppe nationer, som i høj grad efterspørger medier.

 

»I de nordiske lande er vi generelt mere forbrugende af nyheds- og avisstof sammenlignet med Sydeuropa. Der er en relativt nøje sammenhæng mellem, hvor langt nordligt man er, og hvor meget medier betyder,« siger Stig Hjarvard.

 

Han pointerer, at det store danske medieudbud er imponerende set i forhold til, at medier, der udkommer på dansk, henvender sig til så lille en befolkningsgruppe.

 

»I udgangspunktet er vi jo et lille sprogområde, og det taler for, at det er vanskeligt at opretholde volumen og diversitet. Den måde, vi har indrettet os på i de nordiske lande har bidraget til, at der faktisk er en volumen og en betydelig egenproduktion,« siger medieforskeren.

Intensiveret konkurrence

I Danmark har vi således mediestøtte for at sikre, at det kan lade sig gøre at producere et bredt favnende og nuanceret medieudbud. Ikke desto mindre presser den konstante vækst i små nye medier de større, kommercielle af slagsen.

 

Ivan Rod er journalist og var den sidste redaktør på månedsbladet Press, der gennem 15 år leverede kvalitetsorienteret samfundsjournalistik. Magasinet måtte i 2001 dreje nøglen om, fordi der ikke længere var penge til at betale journalisterne. Den tidligere redaktør peger på, at den situation kun er blevet intensiveret i de efterfølgende knap 15 år.

 

»Det ville være væsentligt sværere for Press at overleve i dag, end det var i 2001. Internettet har ført til en troløshed overfor bestemte medier, men også overfor medier generelt. Der er ikke noget, der er helligt længere. Adgangen til medier og muligheden for at lave medier er måske bedre nu end nogensinde før, men ikke hvis man skal tjene penge,« siger Ivan Rod.

 

Tilbage i studierne mandag aften er penge ikke noget, der figurerer i de to studerendes opfattelse af det, de laver. Frederik-Emil Friis Jacobsen taler i stedet om betydningen af programmet.

 

 

​Hvis der er 20, der har hørt Amagerbanken og synes, at det er sådan lidt ligegyldigt, så er det også fint, for så har de stadigvæk hørt det. Og så er det jo kommet et eller andet sted hen.»

 

 

 

 

»Hvis man nu skal være lidt højpandet og filosofistuderende som mig, så kan man sige, at det er fuldstændig ligesom, der står i forordet til Ludwig Wittgensteins Tractatus: ’Hvis der er en, der har læst den her bog og fået noget ud af den, så er den lykkes som projekt’. Uden at det skal være så firkantet, er det lidt sådan, jeg har det. Hvis der er en, der har hørt det, bliver jeg glad,« siger han.

 

Små medier har fordele i nicherne

Stig Hjarvard fortæller, at det ikke er hvert enkelt lille medie som sådan, der udfordrer de store kommercielle medier.

 

»De traditionelle medier som Politiken, Berlingske, DR og TV2 lever af at have noget af det hele. Det kan de nye aktører ikke hamle op med, for de har slet ikke den volumen og robusthed, der skal til organisatorisk og økonomisk for at kunne levere sådan noget,« siger han.

 

Det er til gengæld kombinationen af de mange forskellige små medier, der netop ikke behøver at beskæftige sig med alle stofområder, der er en udfordring. Nichemedierne har nemlig god mulighed for at levere kvalitetsjournalistik.

 

»De er på den ene side små aktører, men på den anden side skaber de en selektiv konkurrence på nogle stofområder. Inden for en lille niche kan de lave noget, der kan konkurrere. Det gør det sværere for de eksisterende aktører at forblive bæredygtige økonomisk,« siger Stig Hjarvard.

 

Hverken medieforskeren eller den tidligere redaktør tror, at det uden videre bliver nemmere for de kommercielle medier at trække læsere til. Ifølge Ivan Rod må der en fokuseret politisk indsats til, hvis man skal sikre de mange danske medier:

 

»Medier lavet på hobbybasis får aldrig en gennemslagskraft af betydning. Hvis man ønsker et samfund, hvor der er en stærk demokratisk debat, kræver det en bevist mediestrategi, som har et demokratisk fokus, og hvor man ønsker en nuanceret debat af høj kvalitet.«

 

Helt så store er ambitionerne ikke i radiostudierne på Universitetsradioen.

 

»Hvis der er 20, der har hørt Amagerbanken og synes, at det er sådan lidt ligegyldigt, så er det også fint, for så har de stadigvæk hørt det. Og så er det jo kommet et eller andet sted hen. Hvis jeg vidste, at der aldrig var nogen, der hørte det, så tror jeg, at jeg ville holde op,« siger Frederik-Emil Friis Jacobsen om de to studerendes fritidsprojekt.

 

© 2014 Metier, all rights reserved.