TILMELD NYHEDSBREV

Buddhistiske munke opildner til had i Sri Lanka

Sri Lankas muslimske mindretal er under stigende pres fra radikale buddhistiske munke. På overfladen ligner det en religiøs konflikt, men årsagerne bagved er politiske, mener eksperter.

 
Anders Kjøller, anderkj@ruc.dk
Dominans: Det srilankanske flag. Løven symboliserer den singhalesiske nation og bladene i hjørnerne buddhismen. Løven har rettet sværdet mod landets minoritetsgrupper, hvor den grønne stribe repræsenterer muslimerne og den orange hinduerne. I Sri Lanka er flaget en kilde til strid mellem singhalesiske nationalister og andre etniske grupper.

I Sri Lanka er landets religiøse mindretal mål for hadkampagner og voldelige angreb fra deres buddhistiske landsmænd. Buddhismen er Sri Lankas største religion og følges primært af den etniske gruppe singhaleserne. I de seneste år har ekstremismen især været rettet mod muslimer og kristne. Retorikken i konflikten er religiøs, men volden er politisk motiveret og organiseret, mener eksperter. Bag udviklingen står grupper af nationalistiske, buddhistiske munke, der får lov til at operere under straffefrihed fra landets regering.

 

»De siger, at vi er racister og ekstremister. Ja, det er vi!« Ordene bliver efterfulgt af et højlydt bifald fra de forsamlede tilhørere. Manden på talerstolen er Galagoda Aththe Gnanasara. Han er buddhistisk munk og leder af den højreradikale organisation Bodu Bala Sena. Talen kan ses på YouTube og vidner om, at gruppen ikke lægger skjul på sine ekstreme holdninger. Galagoda Aththe Gnanasara sender samtidigt en ildevarslende besked til landets muslimer om, »at militæret og politiet er singhalesisk i dette land«, og at »det vil være enden for alle disse mennesker, hvis de så meget som lægger en hånd på en singhaleser«.

Singhaleserne er den største er gruppe i Sri Lanka og vedkender sig traditionelt set buddhismen. Efter singhaleserne er de hinduistiske tamilere den næststørste gruppe, mens mindretallene af muslimske og kristne srilankanere primært identificerer sig ved deres religion.

 

Ophedet retorik fører til optøjer

Nationalistiske grupper som Bodu Bala Sena prædiker en radikal ideologi, der blander ideer om race, religion og historie. Målet er et rent buddhistisk-singhalesisk Sri Lanka, og alle midler er legitime – også direkte vold. I juni måned gik en menneskemængde, ansporet af netop Galagoda Aththe Gnanasaras tale, amok i byen Aluthgama, hvor muslimske beboere og ejendomme blev udset som mål. Under optøjerne blev mindst 3 dræbt og 75 såret. Flere muslimsk-ejede huse og butikker blev desuden brændt ned til grunden, reporterede Reuters.

 

Det er en nationalistisk tradition, der ser buddhismen som værende en religion, der er i fare for at blive tromlet ned og overtaget af globale kræfter som islam og kristendommen.»

 

 

 

 

 

Muhamed, der er muslim og bosat i landets største by Colombo, var selv i nærheden af optøjerne på en ferie med sin kone, og han beretter om frygten for den rasende menneskemængde.

 

»Vi var ekstremt skræmte og sov ikke i flere nætter. Mine kone var bange, fordi jeg arbejder for en NGO, og fordi anti-muslimske grupper har angrebet menneskerettighedsaktivister. Vi så en muslimsk butik blive brændt ned tæt på os, og vi frygtede, at optøjerne ville brede sig yderligere, fortæller Muhamed«.

 

Muhamed er ikke hans rigtige navn, men på grund af situationen i Sri Lanka ønsker han ikke at blive identificeret i artiklen. Redaktionen kender hans rigtige identitet.

 

Nationalisterne mener, at buddhismen er truet

Ifølge Mikael Gravers, der er lektor i antropologi og etnologi ved Aarhus Universitet, skyldes den ekstremistiske bølge en forestilling om, at den buddhistiske religion og identitet er truet af globale kræfter.

 

»Det er en nationalistisk tradition, der ser buddhismen som værende en religion, der er i fare for at blive tromlet ned og overtaget af globale kræfter som islam og kristendommen,« fortæller Mikael Gravers.

 

Det er blandt andet forestillinger om, at ortodokse islamiske grupper i Sri Lanka får støtte fra Mellemøsten, og at kristne nødhjælpsgrupper bruger økonomiske midler til at omvende fattige srilankanere, også betegnet som ”uetiske konverteringer”.

 

På mange måder er de radikale grupper marginale i samfundet, men får stort politisk spillerum, fordi de bruges af ledende politikere i en slags ”budkonkurrence” om at være buddhismens beskyttere.»

 

 

 

 

 

Alligevel advarer Mikael Gravers mod at betegne situationen som en religiøs konflikt.

 

»Det er en politisk kamp, hvor man bruger religion som et medium. Det er først og fremmest identitetspolitik, hvor man beskylder politikerne for ikke at beskytte buddhismen og for ikke at lave en buddhistisk stat. Og så er det altså kristne og muslimer, der er blevet syndebukke,« siger Mikael Gravers.

 

Den lille kerne af ekstremt nationalistiske munke, der fremfører dette budskab, får ved hjælp af regeringen enorm politisk indflydelse, der ikke nødvendigvis afspejler deres tilslutning blandt befolkningen. Det mener Iselin Frydenlund, der er religionsforsker ved Norsk Center for Menneskerettigheder:

 

»På mange måder er de radikale grupper marginale i samfundet, men får stort politisk spillerum, fordi de bruges af ledende politikere i en slags ”budkonkurrence” om at være buddhismens beskyttere. Der er specielt tætte bånd mellem disse grupper og forsvarsministeren Gotabayha Rajpakse. Det forklarer også disse gruppers immunitet. De kan operere som de gør, fordi de ved, at de ikke vil blive forfulgt juridisk«.

 

Nationalismen søger legitimation i gamle sagn og myter

De seneste års alvorlige spændinger mellem muslimer og singhalesere i Sri Lanka truer en lang historie for fredeligt sameksistens. Ikke desto mindre har den buddhistiske nationalisme rødder tusinde år tilbage i sagn og fortællinger, der stadigvæk spiller en rolle i srilankansk politik. Ifølge Iselin Frydenlund er der et næsten symbiotisk forhold mellem de buddhistiske munke og staten. Statens rolle er først og fremmest at beskytte nationens territorium og dermed buddhismens fremtrædende plads. Til gengæld tilfører  munkene staten en religiøs autoritet, der vejer tungt hos den buddhistiske befolkning.

 Foto: www.colourbox.dk

 

Mikael Gravers, lektor i antropologi og etnologi ved Aarhus Universitet
Iselin Frydenlund, religionsforsker ved Norsk Center for Menneskerettigheder

»Ideen om et helligt land findes i mange buddhistiske stater. I Sri Lanka går denne tankegang tilbage til det fjerde århundrede, hvor det er nævnt i en række religiøse tekster. Herfra stammer tanken om et særligt forhold mellem Buddha, det singhalesiske folk og landet Sri Lanka. Derfor ses det i singhalesisk-buddhistisk diskurs op til i dag som en næsten religiøs pligt at forsvare den buddhistiske suverænitet i landet,« fortæller Iselin Frydenlund.

 

Legender og myter var også en central del af kampen imod de britiske kolonialister for 200 år siden, siger Mikael Gravers. Han peger på, at særligt en legende om sagnkongen Duṭṭhagāmanī er blevet brugt til at legitimere vold og racisme, der ellers ligger langt fra den buddhistiske tro på pacifisme:

 

Religion og stat:

Sri Lankas forfatning garanterer religionsfrihed for alle religioner, men buddhismen er sikret en fremtrædende plads.

 

Sri Lankas religiøse grupper:

70,2 procent er buddhister

12,6 procent er hinduer

9,7 procent er muslimer

7,4 procent kristne

 

Tallene stammer fra 2011

Kilde: Centre For Policy Alternatives

»De henviser til de her legender om en retfærdig singhalesisk, buddhistisk konge, der hed Duṭṭhagāmanī. Han jog den onde kong Elāra ud af Sri Lanka og etablerede en buddhistisk stat. Det er en ren legende, men det gør man til historie og projicerer ind i nutiden og siger, at dengang sagde munkene, at det at slå anti-buddhister ihjel ikke var en større synd end at slå et dyr ihjel.«

Læs videre om en ny amerikansk tv-kanal for ateister, der skal give dem mod til at stå åbent frem i det religiøse land.

© 2014 Metier, all rights reserved.