TILMELD NYHEDSBREV

Brug hjernen, kræv en løn

Danmarks skarpeste hjerner arbejder fuld tid uden løn. De studerende er godt i gang med at skabe arbejdsløshed for sig selv. Fagforeninger og studerende bør gå sammen for at sikre løn til praktikanter, lyder det fra arbejdslivsforsker på RUC.

 
Kathrine Meyer Jørgensen, kmeyerj@ruc.dk
Helge Hvid, arbejdslivsforsker på RUC.

Afrikanske rytmer dundrer ud over Rådhuspladsen og lægger sig som et eksotisk lydtæppe omkring morgenstemningen. Spredt rundt på forskellige strategiske poster står folk og deler ’Verdens Bedste Nyheder’ ud til travle cyklister og fodgængere. Rebecca Grüner Epstein farer rundt mellem folk på pladsen. Et sted smider hun sig ned på jorden, et andet sted skal hun højere op for at få de helt rigtige vinkler og perspektiver klikket ind på kameraets memory-card. Så går turen tilbage til kontoret, hvor billeder skal redigeres, der skal skrives opslag på Facebook, og så skal der også lige laves vox-pop portrætter fra dagens begivenhed.

 

Skudt sig selv i foden under jobjagt

Flere universitetsstuderende vælger i dag at bruge en del af deres uddannelse i en virksomhedspraktik. Rebecca Grüner Epstein var heldig at få sin drømmepraktikplads og knokler igennem i sin praktikperiode, fordi det er en unik mulighed for at prøve viden, teorier og diskussioner fra forelæsningssalene af i praksis. »Jeg tog i praktik, fordi jeg rigtig gerne ville have noget erfaring. Og så kan jeg virkelig mærke nu her, hvor jeg er i praktik, at man lærer meget mere, end når man studerer,« fortæller hun. Det er hendes daglige studier på kandidaten i kommunikation ved Roskilde Universitet, Rebecca Grüner Epstein har taget en lærerig pause fra.

 

Udfordringen ligger nok især i, at de studerende selv begynder at organisere sig og får en stemme selv. De kan nok ikke forvente at vi andre privilegerede fastansatte løser deres sag.»

 

 

 

 

 

Men det ligger også i baghovedet hos mange praktikanter, at man skaber sig et netværk, flotter sit cv og rykker foran sine medstuderende i kompetencekøen, når engang specialet er afleveret. I hvert fald hvis man spørger arbejdslivsforsker på RUC Helge Hvid.

 

»For den enkelte kan det være vigtigt, at man har en god praktik for at komme i beskæftigelse. Men det hjælper jo ikke gruppen som helhed. De ulønnede praktikanter tager et vist antal jobs. Der bliver reelt færre ordinære jobs, når man har praktikanter,« forklarer han. Når der er praktikanter i vælten, kan nye jobopslag derfor trygt blive i chefernes skrivebordsskuffer.

 

Mindre end mindsteløn

For den nette sum af en månedlig SU arbejder de fleste universitetspraktikanter fuld tid, når de først har sagt ja til at gå til hånde et sted. I Rebecca Grüner Epsteins tilfælde svarer ’praktiklønnen’ til et par og 40 kroner i timen. Og det er vel og mærke før skat.

 

»Det er jo de vilkår, man er gået ind til som praktikant. Man ved godt, at man ikke får penge for det. Men det er da irriterende, når man arbejder fuld tid, gør et kæmpe stykke arbejde, knokler og samtidig stresser over praktikprojekt ved siden af, at man så ikke får nogle penge for det,« fortæller hun om frustrationen over ikke at blive betalt for det arbejde, hun laver.

Foto: Kathrine Meyer Jørgensen
Store tanker fylder læsesalen på KUB Nord. Mange af de universitetsstuderende har taget eller overvejer at tage et semester i praktik - også selvom det er et fuldtidsarbejde, de ikke bliver betalt for.
Rebecca Grüner Epsteins, universitetspraktikant.

Hos fagforeningen Dansk Magisterforening ser de gerne, at de studerende får en reel løn for det arbejde, de udfører. »Vi har prøvet at stille det som overenskomstkrav, som vi dog ikke kom igennem med. Men man kan bruge sin fagforening til en lønforhandling,« udtaler næstformanden Camilla Gregersen. Samtidig er det en vigtig nuance, at praktikken fungerer som en del af den studerendes læring og ikke er en fuldtidsstilling. Der skal være plads til at famle, fejle og blive bedre.

 

Praktikanter flyver i flok

Rebecca Grüner Epstein er på ingen måde alene om at begive sig ud i livet som ulønnet praktikant. En aktuel dataanalyse lavet over jobannoncer på Kommunikationsforum viser, at praktikantstillinger for bare seks år siden var en sjælden fugl. I 2008 var det under tre procent af Kommunikationsforums jobannoncer, som havde praktikantmærkatet på sig. Det har ændret sig.

 

I år stikker praktikantstillingerne næbbet frem i mere end hver tiende af de jobannoncer, der bliver slået op. Det bekræftes af en DJØF-undersøgelse fra sidste år, som viser, at hver ottende af DJØF’s studerende medlemmer har været i praktik. Det var dog kun 13 procent af de kommende økonomer, embedsmænd og jurister, som fik en reel løn under opholdet.

 

Studerende stiller ingen krav

Ideen om ulønnede praktikantstillinger er relativt ny i Danmark. Måske særligt derfor er det ikke noget, som de i Danske Studerendes Fællesråd har en officiel holdning til.

 

»Det er et lidt nyt område for os, fordi det er et område, der lige nu blomstrer meget. Men vi har ikke nogen fast holdning til lige lønspørgsmålet. Det er ikke noget, vi har gennemdiskuteret,« fortæller næstformand og politisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd Rasmus Markussen.

 

Det er da irriterende, når man arbejder fuld tid, gør et kæmpe stykke arbejde, knokler og samtidig stresser over praktikprojekt ved siden af, at man så ikke får nogle penge for det.»

 

 

 

 

 

Men presset bliver ifølge arbejdslivsforsker Helge Hvid nødt til at komme fra de studerende selv. »Udfordringen ligger især i, at de studerende selv skal begynde at organisere sig og få en stemme. De kan ikke forvente, at vi andre privilegerede fastansatte løser deres sag,« fastslår han.

 

Problemet er, at der er så stor konkurrence om at få foden inden for dørsprækken.

 

»Man kan ikke på den måde kræve en løn, fordi der er så meget rift om buddet. Så man er bare taknemlig for at få praktikerfaring. Hvis jeg kommer og siger, at jeg gerne vil have løn, så siger de jo bare, at jeg ikke kan arbejde der. Og så finder de en anden praktikant,« forklarer Rebecca Grüner Epstein.

 

Fagforeninger med ombord

Som praktikant står man ofte i en meget dårlig situation, hvis man vil lave om på kutymerne. Helge Hvid foreslår derfor, at fagforeningerne på tværs af faggrupper laver nogle generelle guidelines på området.

 

»Det kan være meget svært at stå som ene person og kræve, at det ene og det andet skal være opfyldt. Det ville være godt, hvis fagforeningerne kunne lave nogle guidelines og rådgivningsmaterialer, til dem der skal i praktik, om hvad man skal være opmærksom på,« siger han.

 

Dansk Magisterforening er meget interesseret i at støtte op om de studerende, hvis de organiserer sig. »Det kræver, at de studerende står sammen og siger: Her er nogle standarder, som vi synes skal være opretholdt. Det vil vi selvfølgelig gerne som fagforening bakke op om,«  siger næstformanden Camilla Gregersen. Lidt mere tilbageholdne er de i fagforeningen DJØF. Her er holdningen, at praktikken kun bør være lønnet, hvis den ikke er en del af uddannelsen, og man altså ikke får SU.

Læs videre om de mange danske medier, der måske i virkeligheden er lige lovligt mange.

© 2014 Metier, all rights reserved.